Skip to main content

Anmeldelse: Smittetryk og samfundssind – kritiske nedslag i coronaens tid

Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen leverer i sin nye bog et overflødighedshorn af kritiske punktnedslag i coronatiden, skriver vores anmelder, der ikke mindst er begejstret for analysen af situationer, hvor politiske mavefornemmelse overtrumfer lægefagligheden.
Cover: Syddansk Universitetsforlag
Cover: Syddansk Universitetsforlag

Nicolai Döllner journalist kommentator

3. dec. 2020
4 min.

Hvor er det godt, at vi har Kjeld Møller Pedersen. Han er som bekendt nestoren blandt rigets eksperter udi sundhedsøkonomi og -politik, og den koldingensiske professor med base på Syddansk Universitet i Odense har vovet pelsen og skrevet en statusbog over de politiske og faglige beslutninger under coronavirus disease 2019 (COVID-19). Blot ni måneder efter opdagelsen af det første tilfælde i Danmark.

Det er i sig selv et minefelt at bevæge sig ind i og dertil dristigt al den stund, at udviklingen går så stærkt. Men Kjeld Møller Pedersen lander sin bog »Smittetryk og samfundssind – kritiske nedslag i coronaens tid« på markedet i tide blot en måned før offentliggørelsen af Folketingets coronaudredning og bringer med velskrevet tyngde en højst tiltrængt samlet analyse af de fleste af coronaindsatsens grundpiller:

Beredskabet, som strengt taget var godt nok – bare ikke til en 100-årshændelse. Forsigtigheden, der viste sig at være overforsigtig. Teststrategien, der risikerer at skabe falsk tryghed. Det umulige forsøg på at sætte matematiske modeller op. De enorme kortvarige og helt ukendte langvarige konsekvenser for sundhedsvæsenet. De økonomiske perspektiver, som ikke er så håbløse endda for sundhedsvæsenet. Den alt for teoretiske diskussion om prisen på liv. Og udfordringerne ved lynhurtig vaccineudvikling.

I et overflødighedshorn af kritiske punktnedslag gør analysen af magtforholdet mellem regeringen og embedsmændene stærkest indtryk. Kjeld Møller Pedersen spidder bid for bid ikke mindst begivenhederne i marts, hvor politiske mavefornemmelser overtrumfede lægefagligheden i afgørende situationer og satte en tyk streg under, at sundhedsmyndighederne er politikernes forlængede arm. På godt og ondt.

Bedst eksemplificeret ved direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, som i begyndelsen tydeligt markerede sin faglighed på tværs af politiske beslutninger, hvorefter han ikke optrådte ved de efterfølgende pressemøder, mistede terræn i rådgiverhierakiet til fordel for Statens Serum Instituts lægefaglige direktør, Kåre Mølbak, for siden hen nærmest demonstrativt at bakke op om regeringens beslutninger.

Den politiske »overruling« er ikke nødvendigvis et problem. Faktisk kunne vi være endt på det svenske spor, hvis regeringen havde fulgt de danske myndigheders oprindelige tilgang. Grundproblemet er, at der kan være en tendens til at smykke en politisk beslutning med, at den er fagligt velbegrundet, skriver Kjeld Møller Pedersen.

Han svinger krabasken med vanlig sordin og er stærkest i sine formuleringer, når det gælder hasteændringerne af epidemiloven, som »på flere måder satte den demokratiske proces ud af kraft og på afgørende vis svækkede de centrale sundhedsmyndigheder. Begge dele må betragtes med stor betænkelighed«.

Kjeld Møller Pedersen undlader bevidst at gå dybt ind i det kliniske felt og holder sig fra at bedømme pressens indsats, selvom bogen i sig selv er en cadeau til den kritiske journalistik, idet den minutiøst samler op på og selv anvender centrale interview og artikler og aktindsigtsmateriale begæret af og udleveret til medierne.

Faktisk er den første del af bogen at ligne med en filibusterkronik, en slags metajournalistik med en akademisk overbygning, for siden hen at blive mere lærebogsagtig. Kjeld Møller Pedersen når ikke omkring minkskandalen, og vaccineudviklingen er i skrivende stund ved at overhale bogen, men »Smittetryk og samfundssind« er et »must read« for journalister, politikere, hospitalsledere og topembedsmænd. Både de fratrådte, siddende og netop tiltrådte. Og i det hele taget for alle, som ønsker et grundigt overblik over krisebeslutningerne i dette annus horribilis.

Man må håbe, at den 71-årige forfatter ikke hopper med på tidens pensioneringsdille blandt coronaens centrale skikkelser – vi har simpelthen brug for, at han bliver ved tasterne og leverer den ultimative analyse, når coronakrisen er en saga blot.

Faktaboks

Fakta