Speciallægeuddannelse som »pakkeforløb« giver Sara og Nadja ro og tryghed

»Vil du have styr på fremtiden?«

Sådan har det henover sommeren lydt i jobopslag fra Region Nordjylland henvendt til kommende KBU-læger, der har en plan om at blive almen mediciner eller psykiater.

De sammenhængende uddannelsesforløb blev lanceret som et pilotprojekt i Region Nordjylland i 2018 inden for specialerne almen medicin, psykiatri og kirurgi.

Regionen havde i samarbejde med Yngre Læger og via Videreuddannelsesregion Nord i 2017 ansøgt Sundhedsstyrelsen og det daværende Sundheds- og Ældreministerium om tilladelse til at kunne tilbyde kommende læger sammenhængende forløb i områder og specialer tynget af lægemangel.

Tilladelsen lød på maksimalt 10 halvårlige ansættelser i KBU-intro samt fire årlige forløb i almen medicin og i psykiatri – og to i kirurgi – der omfattede både KBU-, intro- og hoveduddannelsesstilling.

Projektet udløb sidste år, men regionen har ønsket og fået tilladelse til at forlænge ordningen foreløbig til og med 2025.

Dog er den store pakke i kirurgi nu udgået med den begrundelse, at det ikke længere er vanskeligt at rekruttere til hverken I- eller HU-stillinger i kirurgi.

Også muligheden for KBU-intro udgik i almen medicin efter de første tre runder.

Der er i Nordjylland siden 2018 i alt ansat 36 læger i sammenhængende forløb – langt hovedparten inden for almen medicin.

»Det har skabt ro og nedsat mit stressniveau«

En af dem er Nadja Emilie Ditlevsen, der blev kandidat på Aalborg Universitet i 2019, og som inden KBU-lodtrækningen modtog en mail fra regionen om muligheden for at vælge et sammenhængende uddannelsesforløb i almen medicin, der indeholdt både KBU-, intro- og hoveduddannelsesstilling.

»Jeg har siden dag ét på studiet vidst, at jeg ville være praktiserende læge, og har i flere sommerferier arbejdet i en almen praksis, ligesom jeg har ønsket at være ansat på et perifert sygehus, da min opfattelse er, at man her opnår en bred viden, der matcher det almenmedicinske speciale. Jeg har også hele tiden vidst, at det er i Nordjylland, jeg ønsker at slå mig ned som praktiserende læge. Det er her, min familie bor, og her min kæreste og jeg for nylig har købt hus.

Det har skabt ro og nedsat mit stressniveau, at jeg har vidst, hvor jeg skulle være ansat under hele min speciallægeuddannelse, og at jeg har kunnet planlægge mit liv både fagligt og privat mange år frem«, siger Nadja Emilie Ditlevsen.

Det sammenhængende forløb har indbefattet ansættelser i akutmodtagelsen på Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring, almen praksis i Aabybro og Sæby, og lige nu er hun midtvejs i sin ansættelse på psykiatrisk afdeling i Brønderslev, inden hun om ca. to år er færdig som speciallæge i almen medicin.

Var du så sikker på, at du skulle være almenmediciner, at du ingen betænkeligheder havde ved at binde dig til et forløb så mange år frem?

»Jeg har undervejs på studiet også været interesseret i andre specialer – navnlig kardiologi. Og under min videreuddannelse har jeg været både med- og førsteforfatter på artikler inden for gynækologi og obstetrik, ligesom jeg har haft et godt øje til pædiatri. Men intet af det slår almen medicin.

Flere af mine medstuderende valgte de sammenhængende forløb fra netop af frygt for senere at erfare, at det ikke var det rette valg.

Inden jeg sendte min ansøgning, kontaktede jeg derfor en uddannelseskonsulent i regionen for at høre, hvordan jeg ville stå, såfremt det måtte ske for mig. Svaret kan sammenfattes til: ,Ro på, du er ikke stavnsbundet’,« siger Nadja Emilie Ditlevsen, der ikke oplevede at blive ansat, alene fordi hun var interesseret i at forblive i Nordjylland.

»Jeg var til ansættelsessamtale med tre almenmedicinere og en repræsentant for regionen og blev stillet spørgsmål til personlige kompetencer, drift af virksomhed og også til, hvorvidt jeg var til sinds at blive i Nordjylland«.

Og det er Nadja Emilie Ditlevsen.

Således har hun sammen med et par andre uddannelseslæger planer om at oprette en praksis i Vendsyssel, når speciallægetitlen er i hus.

»Yderst begrænset« interesse

Også i den vestlige del af Region Midtjylland har der siden 2018 været opslået sammenhængende uddannelsesforløb i almen medicin. Men kun otte ud af 15 forløb er blevet besat.

»Vurderingen i almen praksis er, at de læger, der har søgt de sammenhængende forløb, ville have søgt dem alligevel, men ikke desto mindre er man glade for ordningen«, siger Mads Skipper, sekretariatsleder i Videreuddannelsesregion Nord.

Han sad med i Lægedækningsudvalget på et mandat fra Lægeforeningen og var således selv med til i udvalgets rapport fra 2017 at bakke op om de sammenhængende uddannelsesforløb som et redskab til at tiltrække læger til specialer og områder med rekrutteringsvanskeligheder.

»Kongstanken var, at vi ved at tilbyde en længere sammenhængende blok til de unge kandidater enten forud for at de skulle i KBU eller påbegynde speciallægeuddannelsen ville kunne få dem til at se sig selv og deres eventuelle familie i et bestemt område i et langtidsperspektiv.

Det er dog tydeligt, at de sammenhængende forløb kun i yderst begrænset omfang har tiltrukket de yngre læger.

Noget tyder på, at kulturen ikke har været klar til forløb, som minder lidt mere om ansættelser på det øvrige arbejdsmarked. Det hænger formentlig sammen med, at man som kandidatstuderende spejler sig i sine ældre kolleger, og når de er gået den traditionelle vej og eventuelt har haft flere introstillinger, er opfattelsen nok, at det skal man så også selv gøre.

Derudover er vi også stødt på specialer, som ikke vil godkende kandidater på forhånd til et sammenhængende forløb. Afdelingernes og specialernes opbakning er imidlertid blandt forudsætningerne for forløbenes succes«, lyder det fra Mads Skipper.

Kommende psykiater: »Det vigtigste er work-life-balancen«

En anden af dem, der har kastet sig ud i et sammenhængende uddannelsesforløb, er 30-årige Sara Boelt Søgård Larsen, der, forud for hun i 2020 afsluttede sin kandidateksamen på Aalborg Universitet, ansøgte om den store pakke i psykiatri.

»Jeg havde hørt om medstuderende, som havde valgt et sammenhængende forløb i almen medicin, så jeg undersøgte det og fandt, at det var noget for mig. Jeg havde født tre børn under studiet, og vores ældste var allerede begyndt i skole, så af familiemæssige årsager var det derfor vigtigt for mig at have en fast base. Og jeg har turdet binde mig til området ved bl.a. at købe hus.

Min familie og det at have en god work-life-balance har haft min højeste prioritet. Dertil kommer, at hele min familie og mit netværk er fra Nordjylland, og at jeg naturligvis også fandt psykiatri spændende. Og skulle det vise sig undervejs, at det alligevel ikke var noget for mig, ja, så tænkte jeg, at det ikke ville være spildt, men at jeg også ville kunne bruge det, jeg har lært, i andre specialer«, siger Sara Boelt Søgård Larsen, der da også måtte lægge ører til andres betænkeligheder ved, at hun bandt sig til et speciale på forhånd.

»Undervejs har jeg oplevet, at andre specialer også er interessante, og at jeg også trives i dem, men jeg har ikke fortrudt mit valg af psykiatri«.

Sara Boelt Søgård Larsen valgte et KBU-forløb på bl.a. infektionsmedicinsk afdeling, mens intro- og nu hoveduddannelsen er fordelt mellem de psykiatriske afdelinger i Aalborg og Brønderslev.

Hun medgiver, at selv uden et foruddefineret sammenhængende uddannelsesforløb ville hun nok have haft mulighed for at tage både sin KBU- og hele sin speciallægeuddannelse i Nordjylland, hvor det kan være svært at besætte uddannelsesstillingerne.

»Jo, det er jeg sikker på, jeg ville kunne. Men alligevel var det sammenhængende forløb attraktivt og gav mig tryghed. Og jeg tøver ikke med at anbefale det til andre. Jeg gør rigtig meget for at reklamere for muligheden blandt de medicinstuderende, jeg møder i både psykiatrien og somatikken«, siger Sara Boelt Søgård Larsen.

Bekymringer gjort til skamme

Siden 2018 har Psykiatrien i Nordjylland fået besat otte sammenhængende uddannelsesforløb. De seks forløb inkluderer hele pakken – KBU-, intro- og hoveduddannelse – mens to har været i KBU- og intro-.

»Det er ingen hemmelighed, at vi i psykiatrien har rekrutteringsproblemer. Så vi er glade, når udbudte forløb bliver besat – også de sammenhængende forløb. Og tilbagemeldingerne på de første forløb har da også været positive. Med det forbehold at vi ikke har haft så mange igennem, synes vi, det er en succes«, siger Tina Gram Larsen, der er lægefaglig direktør i Psykiatrien i Region Nordjylland.

»I begyndelsen blev der advaret mod, at vi kunne komme ud for at få besat forløbene af læger, der muligvis ikke er genuint interesseret i psykiatri, når de nu skal søge, mens de stadig er studerende. Det er selvfølgelig en udfordring for ansøgerne, da vi forventer, at ansøgerne er mere end perifert interesseret i psykiatri.

Der er cand.med.er, der er nogenlunde sikre på, hvad de vil, og som ikke har behov for at komme ud at prøve sig af i flere specialer, og det er dem, der er vores målgruppe.

Men bekymringen om, at vi kunne risikere at få mindre kvalificerede kandidater ansat, er blevet gjort til skamme. Både før og undervejs bliver de evalueret på fuldstændig samme måde, som hvis de regelret havde søgt stillingerne.

Det betyder også, at man ikke fortsætter i en H-stilling, såfremt det i I-stillingen har vist sig, at den pågældende ikke er egnet«, siger Tina Gram Larsen og understreger, at sammenhængende uddannelsesforløb blot er en del af paletten af rekrutteringsværktøjer til psykiatrien.

»Efter psykiatrien udgik som en obligatorisk del af KBU’en, er vi optaget af at eksponere os for de unge, allerede mens de går på universitetet, og vi har da også en del studerende ansat. Jo længere man kommer hen i sit forløb, jo mere fastlåst er man, i forhold til hvilket speciale man ender med at vælge. Derfor er det vigtig at være tidligt ude og vise, hvad psykiatrien kan«, siger Tina Gram Larsen.

Syddanmark: »Ingen nævneværdig forskel«

Også videreuddannelsesregionerne Syd og Øst har fået tilladelse til at opslå sammenhængende uddannelsesforløb.

Siden 2018 har Videreuddannelsesregion Syd opslået i alt 12 sammenhængende uddannelsesforløb (intro- og hoveduddannelsesstilling), hvoraf ni forløb inden for almen medicin, psykiatri, lungemedicin, endokrinologi og geriatri er blevet besat.

»De sammenhængende forløb har ikke gjort nogen nævneværdig forskel i vores område.

Da det kun er muligt at etablere sammenhængende uddannelsesforløb i rekrutteringstruede områder, hvor det i forvejen er meget let at få en uddannelsesstilling, anser vi det for mere oplagt, at ansøgerne søger de ordinære introduktions- og hoveduddannelsesforløb«, siger chefkonsulent Anette Grum-Nymann fra videreuddannelsessekretariat Syd og fortsætter:

»Vi følger rekrutteringen til de forskellige specialer og tager løbende stilling til eventuelle supplerende rekrutteringstiltag. Og skulle der være en ung læge, der gerne vil søge et forløb i et rekrutteringstruet sygehusspeciale i Sønderjylland eller Sydvestjylland, vil vi ofte kunne slå et forløb op. Men at tilbyde sammenhængende forløb i områder, hvor der i forvejen ikke er så mange, der søger hen, og stillingerne derfor ofte vil være lette at få, giver for os at se ikke rigtig mening«.

Region Sjælland: »Særdeles attraktivt«

En massiv mangel på både speciallæger og yngre læger var baggrunden for, at Sundhedsministeret i slutningen af 2018 gav Videreuddannelsesregion Øst tilladelse til uden om KBU-lodtrækningen at slå 24 KBU-forløb op på femte semester af den dengang nye kandidatuddannelse på Sjællands Universitetshospital i Køge.

I samme periode har 10 af de kandidatstuderende på afgangssemesteret også haft mulighed for frit at kunne vælge en introstilling i de specialer, som Region Sjælland udbyder. Alle 58 årlige stillinger er blevet besat.

Tilladelsen udløber i år, men er forlænget til og med 2026.

»Der er ingen begrænsninger på, hvad de kandidatstuderende kan vælge hverken i forhold til geografi eller specialer inden for regionen, og det har været særdeles attraktivt. Vi har drøftet muligheden for også at koble hoveduddannelse på, men Det Regionale Råd har ikke set et behov for dette.

Med få undtagelser – herunder akutmedicin og arbejdsmedicin samt almen medicin i region Sjælland – har vi ikke problemer med at besætte hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Øst«, siger chefkonsulent Lise Møller.

På spørgemålet om, hvorvidt de sammenhængende uddannelsesforløb har bidraget med læger, der ellers ikke ville have valgt regionen til, siger hun:

»Det er svært at svare på – vi kender ikke kandidaternes bevæggrunde til at vælge KBU og eventuel introstilling i regionen. Men selvom vi ikke kan måle det, er jeg ikke i tvivl om, at vi har rekrutteret nogle, som vi ellers ikke ville have fået. Bor man i Region Sjælland eller Region Hovedstaden og nødig vil længere væk geografisk, har et KBU-forløb tættest muligt på ens bopæl uden tvivl tiltrukket nogen. Og vi nærer ingen tvivl om, at hvis man gennemfører hele sin kandidatuddannelse i Region Sjælland, hvor man måske også har fundet både partner og bolig, bliver det nemmere at rekruttere dem efterfølgende«, siger Lise Møller og tilføjer:

»I og med vi på Sjælland fra og med næste år får en fuld lægeuddannelse med et årligt optag på 110 studerende, opstår der en helt naturlig fødekæde«.

Det er Københavns Universitet, der sammen med Region Sjælland står bag den nye medicinuddannelse, der betyder, at de studerende allerede på bacheloruddannelsen knyttes til Region Sjælland og dermed tidligere får deres gang i regionen. På kandidatuddannelsen vil al undervisning og samtlige klinikophold foregå i Region Sjælland.