Tre medarbejdere fra Wuhans Institut for Virologi, som arbejdede med coronavirus i laboratoriet, blev hundesyge med symptomer, som vi kender dem fra COVID-19, og blev indlagt på hospitalet i november 2019.
Den oplysning spiller en vigtig rolle i en artikel, skrevet af anerkendte undersøgende journalister i den engelske avis The Sunday Times, for den betyder, at smitten kom direkte fra det kinesiske forskningslaboratorium.
Den første patient med COVID-19 blev nemlig ikke registreret før december i Wuhan.
Kilder til artiklen er blandt andre efterforskere fra de amerikanske efterretningstjenester, men også rapporter, e-mail, videnskabelige artikler og tidligere hemmeligholdte dokumenter.
I artiklen beskriver journalisterne, hvordan forsøg med coronavirus har stået på i årsvis i både USA og Kina, siden SARS-pandemien i 2002-2004, og hvordan nogle forskere har splejset forskellige virusvarianter sammen, så de blev mere farlige og smitsomme. »Gain-of-function« hedder den slags forsøg. Og ved et uheld slap manipulerede vira altså ud fra laboratoriet i Wuhan og udløste pandemien.
»Bekymrende«, men der mangler dokumentation
Teorien er ikke ny. Og WHO’s ekspertgruppe, som rejste til Wuhan i februar 2021 for at spore oprindelsen til pandemien, tog også stilling til teorien og gav den stemplet: meget lidt sandsynlig.
Ud af fire scenarier var det mest sandsynlige ifølge eksperterne, at flagermus havde smittet et andet vildt dyr, hvor virus var muteret og så havde smittet mennesker for eksempel på et marked. Andre teorier var henholdsvis smitte via frostvarer, som fik stemplet »mulig«, og smitte direkte mellem flagermus og menneske, som blev bedømt som »mulig til sandsynlig«.
Men detektivarbejdet for at finde kilden til pandemien løb ind i svære politiske problemer, og til dato er det ikke lykkedes at kortlægge, hvordan COVID-19 opstod, selv om flere forskergrupper stadig arbejder på sagen.
Det har givet anledning til mange diskussioner og konspirationsteorier. Og artiklen i The Sunday Times lægger næppe diskussionen ned, mener den danske virusekspert, professor og forskningschef på Nordsjællands Hospital i Hillerød Thea Kølsen Fischer. Hun var en af eksperterne, som var udsendt af WHO.
»Artiklen sætter tanker i gang, fordi der står mange alvorlige anklager om ulovlige forsøg med såkaldt ,gain-of-function’-forskning på coronavira indsamlet i miner med store flagermusbestande, flere år før pandemien«, siger hun, men hun har en afgørende anke:
»Selv om det alt sammen naturligvis er bekymrende, hvis det er sandt, mangler vi stadig at se dokumentationen«.
»Der er ikke kommet nogen ny evidens frem«, siger hun.
Thea Kølsen Fischer besøgte laboratoriet i Wuhan.
Så eller hørte du noget, som kunne pege på et laboratorielæk?
»Nej – men det kan man heller ikke forvente mere end 12 måneder efter, et eventuelt forsøg er afsluttet. Alle spor kan for længst være slettet og arbejdet på laboratoriebænken erstattet af dagligdags arbejde med harmløse vira«.
Delegationen spurgte også, om nogle af medarbejderne havde været syge. Men nej – det var ikke tilfældet, fik de at vide.
»Det undrede mig, at ikke en eneste havde været syg – i det mindste af influenza– for der var influenza i området på det tidspunkt«, fortalte Thea Kølsen Fischer til Ugeskrift for Læger, da hun kom hjem.
Kritik af farlige forsøg
De amerikanske og kinesiske forsøg med coronavirus var ikke enestående. Omkring 30 laboratorier over hele verden arbejdede også med SARS-virus i årene efter SARS-pandemien, som brød ud i Kina, varede fra 2002 til 2004 og kostede ca. 800 liv. Forskerne forsøgte at finde ud af, hvordan virus smittede og muterede og desuden at udvikle medicin og vacciner for at komme på forkant med den næste virusudfordring.
Det er velkendt, at flagermus nærmest fungerer som flyvende virusfabrikker, og forskerne fra Wuhans Institut for Virologi hentede over en årrække næsten 300 varianter af coronavirus fra forskellige kolonier af flagermus hjem til laboratoriet for at eksperimentere med dem – i øvrigt i samarbejde med amerikanske forskere og med økonomisk støtte fra USA. De offentliggjorde også videnskabelige artikler om deres arbejde.
Ikke alle i det videnskabelige samfund var dog begejstrede for, hvad der foregik. Flere forskere advarede om, at det var risikabelt at arbejde med levende virus på den måde.
Professor i mikrobiologi Richard Ebright, Rutgers University, vurderede sikkerheden omkring nogle af forsøgene i Wuhan og beskriver dem ifølge The Sunday Times som:
»De mest ryggesløse og farlige forsøg med coronavirus – eller virus i det hele taget – som er gennemført nogen steder nogensinde«.
Fra 2016 hørte man pludselig ikke mere til forskningen på laboratoriet i Wuhan. Ifølge graverjournalisterne fra The Sunday Times var det, fordi det kinesiske militær var kommet på banen og stod bag hemmelige forsøg, hvor forskerne splejsede forskellige vira sammen for at udvikle en særlig farlig og smitsom variant som et biologisk våben.
Samtidig arbejdede de på en vaccine mod det nye laboratoriefremstillede coronavirus.
Spørger man Thea Kølsen Fischer, om de nye oplysninger kan få betydning for det videre arbejde med at spore kilden til smitten, svarer hun:
»Helt sikkert, hvis der følger dokumentation med på nogle af de alvorlige anklager«.
Selv er hun stadig involveret i at spore kilden til pandemien og afventer data fra Kina på bl.a. handelskæderne bag den ulovlige handel med vilde dyr.
