Stor tilfredshed med den samlede pakke – men hvad med vagtbelastningen?

Store ord. Sådan betegnede forperson Wendy Sophie Schou selv sine indledende ord på Yngre Lægers ekstraordinære repræsentantskabsmøde, hvor den nye overenskomst med regionerne først blev præsenteret og siden debatteret.

Men de store ord er berettigede, sagde hun, for den nye aftale, der er indgået i fællesskab med Overlægeforeningen (OL), og som gælder for alle speciallæger og overlæger, er »den største forandring« og »det største nybrud i mange år«.

Wendy Sophie Schou henviste til repræsentantskabsmødet i maj 2025, hvor YL’s OK-forhandlere fik til opgave at sikre reallønnen, skaffe bedre vilkår for børnefamilierne og få anlagt en klar og tydelig karrierevej for alle speciallæger.

Og det er lykkedes, sagde hun. Den nye aftale sikrer, at man som speciallæge kan udvikle den lægelige karriere både opgave- og lønmæssigt. Femårsreglen bliver afskaffet, og efter fem år som speciallæge får man et lønløft på godt 100.000 kr. årligt inkl. pension.

Arbejdstidsmæssigt vil man som speciallæge have ret til et antal timers ikkeskemalagt disponibel arbejdstid (ISDA) om ugen – det præcise antal timer skal aftales med ens leder – , og work-life-balancen er som følge af det generelle forlig for alle akademikere tilgodeset med yderligere to ugers barsel med løn, ligesom der indføres barnets tredje sygedag, fremhævede Wendy Sophie Schou.

Det bedste på sigt

Prisen for forbedringerne – for sådan en har der været, sagde hun – er en øget vagthyppighed, der betyder, at man kan gå i vagt til kl. 23 hver fjerde dag og i nattevagt hvert femte døgn.

»Og nej, det er der ikke meget godt at sige om«, sagde hun og konstaterede, at en så stor og omfattende aftale »altid vil indeholde både roser og tidsler«, og at ændringen af hyppigheden havde været et krav fra modparten.

Hun konstaterede også, at det er en aftale, der har altovervejende fokus på »speciallægelivet«, mens der denne gang har været mindre fokus på uddannelseslægerne i YL.

»Men vi forhandlere endte med at sige ja, fordi vi var sikre på, at der ikke var mere at hente, og fordi vi var overbeviste om, at aftalen er det bedste for alle læger på sigt«, sagde YL’s forperson, inden repræsentantskabet blev sendt ud i tre runder med workshops, der belyste forskellige dele af den nye overenskomst.

Efter workshoppene fulgte en to timer lang debat, hvor der stort set kun var ros til det overordnede resultat – selv fra en traditionel skeptiker, der takkede »for det, der kan vise sig at være en ganske god overenskomst« og straks derefter – til forsamlingen klapsalver og latter – erklærede sig »lidt overrasket over at høre mig selv sige det«.

De fleste gav udtryk for, at de syntes, at den samlede overenskomstpakke var god. Men man benyttede samtidig lejligheden til at debattere de forhold, der kan blive en udfordring.

En repræsentant satte i flere omgange spørgsmålstegn ved, om der reelt bliver tale om en reallønsfremgang i den treårige OK-periode, men her fastholdt forhandlerne, at det vil der blive med de forudsætninger, der er forhandlet ud fra.

Og en anden repræsentant fremhævede, at det nye lønløft efter fem år som speciallæge »vil fjerne stress og frustrationer«, som er udløst af de nuværende knudrede veje til overlægestillinger.

Hold øje med belastningen

Men ellers var fokus i debatten i høj grad den »pris«, Wendy Sophie Schou og forhandlerne selv havde peget på – den øgede vagthyppighed – ligesom andre påtalte uddannelseslægernes rolle i aftalen. Og flere kædede også de to ting sammen.

En pegede på, at den øgede vagthyppighed vil ramme skævt på specialerne og være særlig belastende i f.eks. små kirurgiske specialer. Og det blev suppleret med en opfordring til at holde øje med vagbelastningsgraden

En anden sagde, at det godt kan være, at de nye regler om vagthyppighed ikke kommer til at betyde så meget i praksis for ret mange, men for ham selv ville det betyde, at han kan komme til at gå fra seks-syv hverdagsvagter om måneden til kun at have tre-fire. Og det kan få »alvorlige konsekvenser for sammenhængskraften på små afdelinger«, advarede han.

En tredje erklærede sig utilfreds med de nye hyppighedsregler, fordi de sammen med ISDA-reglerne vil udhule uddannelsen: I- og HU-lægernes tid sammen med erfarne læger vil blive mærkbart mindre, lød bekymringen. Og, lød det supplerende, det kræver fokus på, »hvordan ISDA kan leve på alle afdelinger«.

En fjerde mente, at aftalens vægtning af speciallægerne har karakter af »et generationstyveri« og at værnet mod vagtbelastningen var blevet solgt for den højere løn.

Og en femte konstaterede, at »vi som speciallæger vist må sige, at vi skylder uddannelseslægerne noget i 2029 [til næste OK-forhandling]«. Det erklærede en stribe repræsentanter sig enige i, for som andre sagde, så er uddannelseslægerne »pressede« og »skal ikke efterlades på perronen«.

Stort ja-flertal

Det fik forhandlerne til at fast slå, at ja, YL kommer til at lave vagtberegninger og holde nøje øje med vagtbelastningen, og Wendy Sophie Schou understregede, at »ingen bliver efterladt på nogen perron«.

En repræsentant pegede ligesom flere andre på, at det bliver nødvendigt at holde øje med TR-systemet, når den nye fælles overenskomst med OL betyder, at et YL-medlem kan blive TR for OL-medlemmer og omvendt.

Og ja, sagde en af forhandlerne, »vi kommer til løbende at diskutere TR-strukturen« – og blev suppleret af en forhandlerkollega, der pegede på, at der er »så meget potentiale i den nye TR-struktur«.

Efter debatten vedtog repræsentantskabet enstemmigt at sende OK-aftalerne til urafstemning, og et stort flertal stemte ja til at bakke op om bestyrelsens anbefaling om at stemme ja til overenskomsten.

Urafstemningen finder sted mellem 16. marts og 8. april. Resultatet bliver offentliggjort den 15. april, samtidig med at Akademikerne offentliggør det samlede resultat af OK26.

I de kommende uger afholdes en række online og fysiske medlemsmøder – læs mere på yl.dk