Tak, cadeau og opfyldelsen af en drøm

»Tak, tillidsmand«, synger de lejlighedsvis ved fagforeningsarrangementer af de mere røde af slagsen.

Tonerne var derhenad, da Overlægeforeningens repræsentantskab mødtes for at tage stilling til den netop forhandlede overenskomst med Danske Regioner og ved den lejlighed takkede forhandlingsdelegationen. Her bakkede et stort flertal af overlægernes repræsentanter op om resultatet af OK26, som er forhandlet på plads i samarbejde med Yngre Læger.

Selv fra dem, som – med egne ord – sjældent havde noget positivt at sige om deres overenskomster, var der tak.

Udpluk fra debatten:

»Jeg har en del gange stået her og advokeret for, at vores faktiske arbejdstimer skulle anerkendes som det, de er, nemlig arbejdstid – om de nu var belastet eller ej. Jeg har mere end én gang hørt, at nu må jeg forstå, at jeg er overlæge. Det har jeg forstået. Så jeg vil sige jer tak for, kære forhandlingsdelegation, at I har opfyldt min drøm«, lød det fra én.

»Tak for, at vi prøver at kigge ind i en fremtid, hvor fremtidens overlæger måske ser lidt mere på work-life-balance. Dem, der sidder her, har lagt rigtig mange timer på deres arbejde, og der skal ske en ændring og fremgang«, lød det fra en anden.

»Cadeau for at se virkeligheden i øjnene og erkende, at den almindelige overlæge ikke er en del af afdelingsledelsen, men at vores naturlige fællesskab er med speciallægerne«, sagde en tredje.

»Jeg vil også starte med at sige tak til forhandlingsdelegationen. Rigtig mange af de ting, vi drøftede i efteråret, som vi gav jer med som vigtige punkter, er I kommet igennem med. Det synes jeg er imponerende. Jeg vil gerne fremhæve, at jeg synes, at det er dejligt, at transport nu bliver honoreret«, sagde en fjerde.

Færre penge, mere frihed

Forud for den debat – som også havde hår i suppen, mere om det lige om lidt – havde Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen, i sin indledende tale præsenteret sine tanker om resultatet. Et resultat, om hvilket hun for en gang skyld mener, at det er passende at bruge det helt store ord: historisk. Det er historisk, at man har indgået en fælles overenskomst for speciallæger og overlæger med Danske Regioner.

»Jeg er stolt og glad for at kunne præsentere en aftale, som, jeg synes, sikrer ordentlige arbejdsvilkår og karrieremuligheder for både overlæger og speciallæger. En aftale, der fastholder overlægens afgørende rolle i sundhedsvæsenet. Og en aftale, der tager fat på nogle af de udfordringer, vi har kæmpet med i årevis«, sagde Susanne Wammen.

»Nu får vi en aftale, hvor alle timer tæller om natten. Hvor al transporttid bliver indregnet. Og hvor speciallæger og overlæger har samme vilkår, så samarbejdet og planlægningen bliver enklere, og hvor arbejdsgiver ikke kan spekulere i, hvem der er billigst til opgaven«.

»Men er der så slet ingen torne i aftalen?«, spurgte Susanne Wammen og svarede straks selv: »Jo. Selvfølgelig er der det under en forhandling for at få enderne til at mødes«.

Den større frihed vil betyde, at nogle overlæger fremover vil få færre penge udbetalt. Der var bekymringer omkring vagthyppighed, og der blev rejst spørgsmål om overenskomstens betydning i forhold til speciallægeloftet og bl.a. specifikt, om den vagtbærende del af overlægearbejdet nu kommer så meget i fokus, at man risikerer at glemme arbejdet i dagtimerne. Og hvordan bemandingen på afdelingerne vil blive påvirket af en øget afspadsering.

Debat om overlægerollen

Flere rejste også en debat om, hvorvidt overlægerollen med den nye fælles overenskomst med Yngre Læger var ved at blive udhulet.

»Vi har lavet den almindelige overlæge om fra leder til medarbejder. Det lægger et kæmpe ansvar over på gruppen af ledende overlæger, som fremadrettet bliver lederne i sundhedsvæsenet. Ikke overlægerne. Det kan godt være, at det er sådan, tiden er. Men det er i hvert fald noget, vi skal have med i betragtning«, sagde en repræsentant, mens en anden formulerede det således i forhold til, om det overhovedet ville være attraktivt at blive overlæge med en begrænset lønfremgang fra speciallæge med fem års anciennitet:

»Jeg kan ikke lade være med at spørge, at hvis fremtidens overlæge ikke har større værdi for arbejdsgiver end et mellemstort kvalifikationstillæg, hvordan kan det så være, at I overhovedet mener, at det er vigtigt, at vi beholder overlægebegrebet?«

At det ikke skulle være både eftertragtet og efterspurgt at blive overlæge er dog ikke noget, der bekymrer Susanne Wammen.

»Jeg læser det ikke sådan, at man ikke som overlæge skal gå forrest. Jeg mener, at det her i højere grad indhegner, hvordan hverdagen for almindelige overlæger er. At de tager ansvar for opgaver og giver udtryk for alt muligt uden reelt at få anerkendelsen. Og det er der jo også speciallæger, der gør i dag, og med den her aftale er jeg overbevist om, at der er nogle speciallæger, som vil blive overlæger, fordi barrieren ikke er så stor økonomisk set. Så jeg er faktisk af den overbevisning, at vi ikke kommer til at se hverken stagnerende eller faldende tal i overlæger. For jeg tror stadig, at der ligger en efterspørgsel i de ledelseskræfter, der ligger i at være overlæge, og den legitimitet, man har i forhold til andre faggrupper«, lød det fra Susanne Wammen under debatten.

Med repræsentantskabets opbakning betyder det teknisk, at man anbefaler, at AC-udvalget i Lægeforeningen siger ja til resultatet. Det er AC-udvalget, der koordinerer, hvad det samlede svar fra Yngre Læger og FAS bliver og melder det ind til Akademikerne. Den samlede resultat bliver offentliggjort 15. april.