Studenterforskere efterlyser højere prioritering

I alt 65 studerende fik i 2018 mulighed for at tage et forskningsår på Aarhus Universitet. I 2015 var tallet 142. Nedskæringen er den direkte konsekvens af, at universiteterne blev ramt på pengepungen med den fremdriftsreform, der blev indført i 2013. Forskning var ikke længere gyldig grund til orlov, og hver studerende, der ikke blev færdig på normeret tid, kostede i færdiggørelsesbonus.

»Fremdrift er fint nok, men det er jo ikke et lalleår, medicinstuderende tager orlov til. Jeg har gjort det, fordi jeg rent faktisk har været med til at forbedre behandlingen for patienterne. Så med det år har jeg gjort en forskel«, siger Emil Nielsen Holck, der er afgående formand for Selskab for Medicinsk Studenterforskning.

Vilkårene på Aarhus Universitet, hvor Emil Nielsen Holck studerer, er endda gode set i forhold til Københavns Universitet, der helt skar forskningsåret fra, forklarer han. Men der skal langt mere fokus på kvalitet end på fremdrift, når det kommer til at udvikle gode forskere, der kan bidrage til forståelse og forbedring af behandling. Studenterforskning giver valide resultater, der er brug for i sundhedsvæsenet.

»Man siger, det tager ti år at blive en god forsker, så det handler om at komme tidligt i gang. Jeg tror på, at en forskeruddannelse gør os til bedre læger, og det er der behov for i vores samfund. Det er produktet i sidste ende, der betyder noget, og jeg er sikker på, vi skaber et bedre produkt, ved at man får tid til at fordybe sig«.

Grebet løsnes om studenterforskning

Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at der i 2019 trådte et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser i kraft, hvor en mindre del af institutionernes bevillinger afhænger af den gennemsnitlige studietid. I modsætning til tidligere, tager det nye bevillingssystem højde for, at forskningsåret forlænger studietiden på nogle uddannelser. Universiteterne modtager konkret et tillæg til den normerede studietid, som giver mulighed for, at et antal studerende på f.eks. medicin kan tildeles orlov til et forskningsår. I beregningen af tillægget er det lagt til grund, at hver 4. studerende på medicin med det nuværende optag tager et forskningsår på 12 måneder. Universiteterne modtager tillægget uanset om færre eller flere studerende rent faktisk tager et forskningsår.

På Aarhus Universitet starter til efteråret en ny ordning, der løsner grebet om muligheden for studenterforskning. For studerende, der starter 1. september 2019 eller senere, bliver der igen øget mulighed for at få orlov til forskning. Det er finansieret gennem det nye bevillingssystem og ved at fjerne den afsluttende rapport og eksamination. Studerende har stadig mulighed for senere at indarbejde resultaterne i et speciale.

Da fremdriftsreformen trådte i kraft i 2013, fjernede Københavns Universitet helt muligheden for at tage orlov til et forskningsår. Lempelsen betyder, at Københavns Universitet fremover har valgt at bevilge forskningsorlov af ét semesters varighed til maksimalt 150 studerende pr. semester, svarende til 75 forskningsår på den gamle ordning.

Brug for særlige vilkår

Netop medicinstuderende som Salma Raghad Karim har et særligt behov for at kunne tage orlov til at kunne dygtiggøre sig gennem forskning, mener Emil Nielsen Holck.

På andre studier er man nødt til at arbejde ved siden af, hvis man vil dygtiggøre sig. Hvorfor skal medicinstuderende have særbehandling?

»Lad os nu sige, du skal lave et forsøg, der inkluderer 200 patienter, så skal du ud at tale med dem hver dag. Det kan du ikke gøre ved siden af din kliniske hverdag eller dit medicinstudie. Det kræver, at du er til stede på afdelingen i hvert fald 37 timer om ugen«.

Nogle studerende er nødt til at nedprioritere studiet, fordi de ikke har mulighed for at tage orlov, men alligevel ikke kan slippe tanken om at dygtiggøre sig gennem forskning.

»En af mine medstuderende har fortalt mig, at han deler sit semester op i to. I første del skriver han artikler, laver protokoller og forskning, og i den anden halvdel studerer han. Sådan er virkeligheden. Hvis man vil forske ved siden af studiet, må man nedprioritere andre ting, og det bliver nogle gange det faglige«, siger Emil Nielsen Holck.

For 40 år siden fik professor Henning Rud Andersen som medicinstuderende publiceret en artikel i The Lancet, hvor han var førsteforfatter, fordi han havde tid til fordybelse. Det tvivler Emil Nielsen Holck på kommer til at ske igen. Han frygter, at underprioriteret studenterforskning kommer til at hindre talentudviklingen inden for en gruppe, der har særlige forudsætninger.

»Fordelen ved studenterforskning er også, at man går ind med et mere åbent sind, fordi man ikke har paradigmer om, hvordan verden er sat sammen, liggende i baghovedet. Man er unbiased. Samtidig har man idéerne og gåpåmodet, der får det til at lykkes«, siger han.

Talentmassen skal udnyttes

På Aarhus Universitetshospital møder de netop den talentmasse af unge forskere, der har masser af drive og idéer. Salma Raghad Karim er tilknyttet Kardiologisk Afdeling, og her har begge parter glæde af hendes stålsatte målrettethed og store begejstring, fortæller hendes vejleder, afdelingsleder Ashkan Eftekhari.

»Salma er meget selvstændig og nem at arbejde med; hun kan tænke ud af boksen og ud over de rammer, der er sat. Det er vi glade for. Hospitalet får noget ud af hendes dedikation, fordi hun bidrager med ny viden, mens Salma får noget ud af det, fordi hun får en tidlig start på forskningskarrieren«, siger han.

Det kræver meget dedikation at forske, fordi der er meget hårdt rugbrødsarbejde, forklarer han. Derfor er det en stor fordel for begge parter, at forskning er drevet af lyst og nysgerrighed. Og i Salma Raghad Karims tilfælde: fascinationen af kar. Men også på forskningshospitalet har de mærket, at det har været sværere for medicinstuderende at få orlov til forskning.

»Vi lever af ny viden og forskning, så det har påvirket os, at der har været en begrænsning på hver årgang. Det synes vi er ærgerligt, fordi hvis vi skal bidrage med ny viden og forskning på et højt niveau, så er de, der er nysgerrige, nødt til at have mulighed for at forske. Det er langtfra alle, der fortsætter ad den vej, men det er vigtigt, at vi udnytter talentmassen optimalt«, siger Ashkan Eftekhari.

Læs også: Forsker og medicinstuderende: »Jeg vil have tid til at nørde ned i detaljerne«