Sundhedsloven skal ændres. Læger risikerer konflikter med børn og familier

Forældre får nu lettere digital adgang til at læse sundhedsoplysninger om deres børn under 15 år på bl.a. sundhed.dk. I dag skal forældre søge aktindsigt, hvis de ønsker at læse journaloplysninger om f.eks. barnets brækkede arm, mistrivsel eller dårlige mave.

Lettere digital adgang for forældre fremgår – sammen med en række andre ændringer af sundhedsloven – af et udkast til nyt lovforslag, som netop har været i høring.

Ændringen kommer, efter flere medier tidligere har beskrevet, hvor besværligt det er for forældre at få adgang til deres børns journaler. Forældre har adgang til oplysninger om deres børns vaccinationer og coronasvar samt medicinoplysninger, men de skal søge aktindsigt for at se øvrige sundhedsoplysninger. Og hvis forældrene søger aktindsigt, skal der laves en konkret afvejning af, om indsigten er i barnets interesse.

Selvom Lægeforeningen mener, at det er fornuftigt, at forældre lettere kan tilgå børns digitale journaler, er der en række elementer i lovforslaget, som er uklare, og som kan indebære risiko for lægers retssikkerhed. I sit høringssvar efterlyser Lægeforeningen derfor en række præciseringer af lovforslaget.

Lægeforeningens formand Camilla Rathcke har sendt Ugeskrift for Læger en række skriftlige svar om de foreslåede ændringer af sundhedsloven. Hun siger:

»De fleste forældre til børn under 15 år vil jo være optaget af at hjælpe deres barn i kontakten med sundhedsvæsenet. Men der er også situationer, hvor lægen skal skærme barnet mod, at forældre får adgang til oplysninger. Som for eksempel hvis en forældremyndighedsindehaver er under mistanke for at have udøvet vold eller andre former for overgreb mod sit barn, eller hvis det af hensyn til barnet er nødvendigt at skærme oplysninger om prævention eller behandling af kønssygdomme«.

Camilla Rathcke understreger, at Lægeforeningen støtter muligheden for at kunne skærme og frafiltrere oplysninger i journalen af hensyn til barnet, så en eller begge forældre ikke får adgang til dem.

»Men vi er bekymrede for, at den foreslåede model vil medføre tunge arbejdsgange, hver gang læger har en patient under 15 år, hvor de vil skulle overveje, om de skal filtrere oplysninger fra i den digitale visning«, siger Camilla Rathcke.

Hun frygter, at der vil kunne opstå konflikter mellem læge og patient i situationer, hvor et barn f.eks. ikke ønsker, at forældre skal have adgang til bestemte oplysninger, som lægen opfatter som vigtige for barnets forældre.

»Her fremgår det ikke klart nu, hvem der afgør det, og det skal naturligvis være helt klart, så læger ved, hvad vi har at holde os til«.

Lægeforeningen peger i det hele taget i sit høringssvar på, at der er uklarheder om lægers retssikkerhed i det nye udkast til lovforslag.

»Det står ikke klart, hvilke konsekvenser det kan have, hvis læger overser, at en oplysning skal filtreres fra, eller hvis en eller begge forældre er uenige med lægen, og det skal selvfølgelig bringes i orden«, siger Camilla Rathcke.

Chefers kontrol af journaler

Lægeforeningen er ligeledes bekymret over den del af lovforslaget, der giver en driftsansvarlig chef hjemmel til at foretage opslag i journaler som led i tilsyn og kontrol med enkelte sundhedspersoner.

I bemærkningerne til lovforslaget står der blandt andet:

»Dette med henblik på at kunne undersøge nærmere i forhold til konkrete sundhedspersoner på behandlingsstedet, hvis der er grund til at antage, at sundhedspersonerne udgør en fare for behandlingsstedet«.

Det gælder både på sygehuse og i praksissektoren.

Camilla Rathcke peger i et skriftligt svar på, at vi allerede har en myndighed, der skal føre tilsyn med sundhedspersoner, som kan udgøre en fare for patientsikkerheden:

»Helt overordnet er det uklart i lovforslaget, hvornår en chef ude på afdelingen eller på behandlingsstedet må lave opslag i patientjournaler med henblik på at føre tilsyn med lægers arbejde, hvis der er mistanke om ,fare for patientsikkerheden’, da dette begreb ikke er nærmere defineret. Vi har i dag et system, hvor det er sundhedsmyndighederne, der fører tilsyn med sundhedspersoner, hvis de vurderer, at der er fare for patientsikkerheden. Det har vi bl.a., fordi det sikrer en uvildig vurdering. Det mener vi i Lægeforeningen, vi skal fortsætte med«.

Camilla Rathcke uddyber:

»Hvis en chef mener, at en læge udgør en fare for patientsikkerheden, bør vedkommende overlade efterforskningen til relevante myndigheder. Det er bedst for både lægens retssikkerhed og patienternes. De nuværende formuleringer i lovforslaget giver chefen på afdelingen eller behandlingsstedet meget vidtgående muligheder for opslag, uden at det er præciseret i lovforslaget, at vedkommende skal kunne dokumentere sin mistanke, eller hvordan medarbejderen skal inddrages. Det kan føre til mistillid mellem læge og chef«.

Lægeforeningen har tidligere i en analyse påvist, at læger går rundt med stor frygt for både klagesager og for at havne i tilsyn, påpeger Camilla Rathcke.

»Som lovforslaget er formuleret, frygter jeg, at det kan bidrage til en øget usikkerhed, hvis ikke betingelserne og rammerne for, hvornår en chef kan foretage opslag, bliver mere tydelige. Der stilles for eksempel ikke krav i dette lovforslag til, at chefen skal kunne dokumentere, hvad mistanken bygger på«, siger hun.

Læs Lægeforeningens høringssvar her

Læs lovforslaget her