Sundhedsplatformen fejrer fødselsdag med fremgang

Det er endnu uvist, om Sundhedsplatformens etårsfødselsdag på Herlev og Gentofte Hospital bliver fejret med lagkage og blafrende Dannebrog på søndag den 21. maj.

Men nye tal fra hospitalet viser, at aktiviteten er tæt på det normale, før Sundhedsplatformen blev sat i gang for præcis et år siden.

Hospitalets oprindelige forventning var, at der i de første tre uger var planlagt med nedsat aktivitet, og at aktiviteten derefter relativt hurtigt ville blive normal, men det har altså taget et år, og det er trods alt glædeligt, siger hospitalsdirektør Klaus Lunding.

”Det ser mere positivt ud, end det har gjort i lang tid. Vi nærmer os på flere afdelinger aktiviteten før Sundhedsplatformen, og det er godt. Og kun godt. Men det har været en lang og hård kamp, for især de ambulante besøg har taget længere tid end forventet”, siger Klaus Lunding.

På grund af netop Sundhedsplatformen har hospitalet dog stadig svært ved at opgøre aktiviteten på traditionel vis via data fra Landspatientregisteret, fordi systemet stadig ikke automatisk indrapporterer til registret. Derfor er de nye tal for aktiviteten fremskaffet via en rundspørge til hospitalets 14 ambulante afdelinger, som både ifølge Klaus Lunding og regionen har flest ”udfordringer”, bl.a. fordi lægernes øgede registreringer betyder, at ”de ikke kan nå at tilse samme antal patienter i ambulatoriet som tidligere”, som regionen skriver i et notat.

Stadig for meget tid foran skærmen

Det samlede resultat viser en nedgang i aktiviteten på 3-7 pct. i forhold til før Sundhedsplatformen. Afdelinger, der behandler livstruende sygdomme som Onkologisk Afdeling og Hjertemedicinsk Afdeling, har dog samme aktivitet som før Sundhedsplatformen, mens bl.a. Hæmatologisk Afdeling og Gastroenheden stadig har mindre aktivitet end gennemsnittet med henholdsvis 25 pct. og 10 pct. Og Anders Fischer, overlæge på netop Gastroenheden, var en af de læger, der for et år siden var kritisk. Og som, indtil han i foråret lod sig pensionere, ikke var begejstret.

“Jeg har brugt uendelig meget tid på skærmarbejde. Før Sundhedsplatformen brugte jeg nok 50 pct. af min tid på patientkontakt og 50 på skærmtid. Men efter implementeringen er den fordeling nok 20 pct. på patientkontakt og 80 pct. på skærmtid. Og jeg synes, at det har været utilfredsstillende for mig – og formentlig også patienten – at snakke med patienten om en alvorlig kræftsygdom samtidig med, at jeg kigger ind i skærmen. Det har været et tungt arbejdsredskab, en besværlig brugerflade, og jeg kan ærlig talt ikke se, hvad vi har fået for de mange penge, som systemet har kostet”, siger Anders Fischer.

Opfattes ikke som nærværende

At aktiviteten er på vej mod det normale, kan Merete Vaage-Nilsen, overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling og formand for Overlægerådet, bekræfte. Men problemet er, siger hun, at tiden bliver brugt helt anderledes end tidligere.

“Ja, vi ser stort set det samme antal patienter som tidligere, men læge-patient-relationen er nu helt anderledes. På en konsultation på 20 minutter brugte jeg før Sundhedsplatformen 15 minutter på at snakke med patienten, informere patienten og hele tiden have øjenkontakt. Og de resterende fem minutter blev brugt på administration. I dag er det vendt om, så jeg bruger fem minutter på direkte patientkontakt og 15 minutter på skærmtid med patienten til stede. Jeg opfattes nok som ikkenærværende, og jeg undskylder fra start af, at jeg bruger så meget tid foran computeren, og jeg ved, at mange andre overlæger har samme vurdering”, siger Merete Vaage-Nilsen.

Både Anders Fischer og Merete Vaage-Nilsen peger begge desuden på FMK som et af de store problemer, fordi det er langt mere tidskrævende end tidligere.

Men de peger også på, at systemet trods en “forfærdelig start”, som Merete Vaage-Nilsen udtrykker det, er på vej mod en vis normalitet, og at især overblikket over patienten og behandlingsforløbet er blevet bedre.

Jeg er rigtig glad for Sundhedsplatformen

Og Morten Lind, overlæge på Akutmodtagelsen og Anæstesiologisk Afdeling, er generelt set tilfreds med Sundhedsplatformen og oplever, at systemet efterhånden er en forbedring i forhold til de gamle systemer. Lige som han sagde for et år siden.

“På mine afdelinger, Akutmodtagelsen og Anæstesiologisk Afdeling, fungerer det meste af Sundhedsplatformen godt. Jeg er rigtig glad for det. Vi har haft omkring 100.000 akutte patientforløb i Sundhedsplatformen på et år. Det er et udtryk for, at systemet virker. Vi har i Akutmodtagelsen et bedre overblik over de andre afdelinger og kan i højere grad dirigere vores patienter derhen, hvor der er plads. Og så giver systemet flere muligheder for at lave statistik over, hvad vi laver. I gamle dage tog det flere dage, men i dag kan jeg gøre det selv på få minutter. Det betyder, at vi kan fordele vores ressourcer mere hensigtsmæssigt”, siger Morten Lind.

Men han mærker også, at han som relativt tilfreds bruger af Sundhedsplatformen kan komme lidt i klemme blandt mindre tilfredse kollegaer.

“Det har i perioder været ilde set, hvis man udtalte sig positivt om Sundhedsplatformen. Det kan opfattes næsten ukollegialt, fordi der har været en stemning af, at “vi skal være sammen om at være sure”, og der har, specielt i medierne, hersket en ”os-mod-dem-retorik”. Det er bekymrende. Selvfølgelig skal der være plads til at være kritisk, og det har der også været gode grunde til at være, men det må også være i orden at fortælle den gode historie”, siger Morten Lind.

Læger har fået en anden rolle

Den ændrede hverdag for de over 6.000 ansatte – herunder 1.200 læger – på Herlev og Gentofte Hospital har betydet, at antallet af indrapporterede utilsigtede hændelser er steget med 39 pct. Men Klaus Lunding understreger, at der ikke er sket alvorlige fejl på grund af Sundhedsplatformen. Og for hospitalsdirektøren handler det næste stykke tid om:

“Jeg er overordnet set glad for Sundhedsplatformen, men vi bruger tid på systemet, og den fylder meget for klinikerne, hvoraf mange mener, at systemet ikke opleves intuitivt og har for mange klik. Vi skal have det justeret til virkeligheden, bl.a. ved at lette sygeplejerskernes adgang til FMK. Men selv om vi forsøger at lette lægers arbejdsdag, holder vi fast i, at lægerne har fået en anden rolle og som udgangspunkt selv skal udfylde journalen sammen med patienten”, siger Klaus Lunding.