Sundhedsstyrelsen: Det har aldrig været meningen, at alle læger skulle have en ph.d.

De syv lægeroller er ikke bare et bureaukratisk benspænd, der skaber panik ved ansøgning om hoveduddannelse. De syv roller forfølger lægerne i alle fremtidige ansættelser, mener tre læger, der flyttede til Norge og Sverige, da de stod til at falde for fireårsregel og seksårsfrist.

Signe Munkesø Palludan og Simon Munkesø Palludan i Norge samt Maria Mikkelsen i Sverige fortalte i sidste nummer af Ugeskrift for Læger, at de syv lægeroller skabte stress og var udfordrende, da de søgte deres hoveduddannelser.

De syv lægeroller blev beskrevet i Speciallægekommissionen 2000 og revurderet og justeret af Sundhedsstyrelsen i 2013. De justerede lægeroller indgår i målbeskrivelsen i speciallægeuddannelsen.

Men rollerne spænder også ben for, at Signe Munkesø Palludan i dag føler sig motiveret til at komme hjem igen og arbejde som speciallæge.

»Da jeg søgte hoveduddannelse, tog det utrolig lang tid at bygge et CV op omkring de syv lægeroller. Jeg ser nu, at de jobopslag i Danmark, som jeg ville kunne søge, fortsat ønsker ansøgninger bygget op om lægerollerne, selvom det drejer sig om afdelingslæge- og overlægestillinger. Når du ikke er i det system, kommer det til at tage utroligt lang tid at skrive en sådan ansøgning«.

Simon Munkesø Palludan tænkte meget over akademikerrollen, og hvad han kunne finde på at forske i.

»Det var et stort gabende hul på CV’et. Og jeg kan huske, at jeg sagde til mig selv: »Find på noget, få en idé!«. Jeg tror bare ikke helt, at det fungerer sådan med god forskning. I perioder havde jeg en mild grad af panik og angst over de tomme huller på CV’et«.

Jeg er én type læge, ikke syv

Maria Mikkelsen i Sverige var ligesom Simon og Signe Munkesø Palludan frustreret over de syv lægeroller.

»Vi kan ikke alle sammen være syv forskellige lægeroller. Jeg er én type læge, så hvorfor skal det tælle ned, at jeg ikke er alle de andre? Jeg har ikke lyst til at lave en ph.d. Jeg kan godt lide at arbejde, have et mødeskema, have kolleger på afdelingen og se patienter. Jeg vil måske gøre det i fremtiden, hvis jeg falder over noget fagligt interessant. Jeg kan sagtens forholde mig til videnskabeligt arbejde og er bl.a. i gang med et mindre forskningsprojekt og har været med til nationale guidelines«.

Ifølge Henrik Stig Jørgensen, Centerchef i Sundhedsstyrelsens Center for Evidens, uddannelse og beredskab (EUB), er det hverken meningen, at alle ansøgere til hoveduddannelser skal have en ph.d., eller at rollerne skal skabe panik. Han tror, at panikken er ved at lægge sig.

»De studerende bliver undervist i rollerne på universitetet, de ønsker selv viden om etik, samtale og sociale aspekter. Hvis man har forladt Danmark og ikke har brugt de syv lægeroller længe, er det klart, at det kan blive en stor ting, man ikke er fortrolig med«, siger Henrik Stig Jørgensen.

»Det er internationalt anerkendt at bruge den type roller og have et system for kompetencevurdering af speciallægens viden og lægefaglige kompetencer. Vi har hentet inspiration fra Canada. Beskrivelsen af de syv lægeroller gør det mere transparent og mere objektivt, så man undgår mistro og nepotisme. Man kan ikke bare ansætte sine venner og dem, man kender i forvejen«.

Akademikerrollen kan for nogle føles som et tomt hul på CV’et, og derfor finder lægerne noget at forske i. Er det god forskning, eller er det bedre at vente nogle år og se på, hvilket specifikt område der er værd at forske i?

»Akademikerrollen er noget, man arbejder med, ligesom alle andre roller. Man skal ikke opfylde alle rollerne til øverste niveau, når man går i gang med sin KBU, intro eller søger h-uddannelse. Og man skal ikke nødvendigvis have en ph.d. Sundhedsstyrelsen stiller ikke nogen krav om, til hvilket niveau akademikerrollen skal opfyldes«.

Kompetencer som skemalægger

Maria Mikkelsen oplevede, at det trak ned ved samtalen, at hun ikke havde erfaring som skemalægger, fortæller hun.

Hvorfor er det så vigtigt at have været skemalægger?

»En af rollerne handler om det administrative. Der er mange underliggende kompetencer i den rolle. En af disse handler om at kunne strukturere og tilgodese, at kompetencerne på afdelingen er til stede, også om søndagen. Det er en læring i, at man som uddannelseslæge får indsigt i, at de forskellige læger på en afdeling har forskellige kompetenceniveauer. Den bevidsthed kan man få ved at være skemalægger«.

Alle kan vel ikke være alle typer læger. Er det meningen, at man skal rumme alle syv læger i en person?

»Man skal helst kunne det hele, men man bruger ikke de syv lægeroller på én gang, når man f.eks. taler med en patient. Men i løbet af en arbejdsdag vil man have brugt dem alle«.

Selvom I har gjort noget på medicinstudiet og underviser i lægerollerne, er der en hel generation, som har levet med panik over seksårsfrist, og de syv lægeroller har for nogle ikke gjort det bedre. Hvordan kan de undgå at gå i panik?

»De skal huske, at man ikke skal opnå speciallægeniveauet, inden man søger. Det er noget, man skal gøre undervejs i uddannelsesforløbet«.

Roller kan blive tilpasset

Rollerne er kommet for at blive, selvom de selvfølgelig kan blive tilpasset, siger Henrik Stig Jørgensen.

»Det er ikke sikkert, at der skal være syv. Samfundet og sygdomsbilledet ændrer sig, og det vil lægefagligheden også gøre. Men rollerne har spredt sig til både specialtandlægeområdet og specialpsykologerne. De har besluttet også at beskrive roller, så det har spredt sig til andre uddannelser, og det ser vi som et tegn på, at de virker«.
Jesper Brink Svendsen, formand for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg, er ikke enig i de yngre lægers kritik af de syv lægeroller. Han er enig med Henrik Stig Jørgensen i, at rollerne er vigtige, fordi de beskriver helt grundlæggende kompetencer, som læger i forskellig grad skal bestride – især i fremtidens sundhedsvæsen.

»Kritikken mod de syv lægeroller handler i virkeligheden om kritik af fireårsreglen. Havde den ikke været der, havde lægerne måske ikke set så negativt på rollerne. Problemet ved fireårsreglen var, at der var en tidsfrist for at presse sig ind i et vist antal specialer på kort tid. På den led blev de andre roller mere fremtrædende i udvælgelsen«, forklarer Jesper Brink Svendsen, som også er medlem af Yngre Lægers bestyrelse. Han fortsætter:

»Derfor var det de andre roller, der adskilte kandidaterne, som f.eks. det administrative og kommunikative. Og det kan jeg godt forstå, var frustrerende, hvis man selv oplevede at have god erfaring som medicinsk ekspert. Det har lagt et pres ned over alle de læger, at de skulle kæmpe internt om uddannelsespladserne. Ved at være kommet af med seksårsfristen håber jeg, at fokus kommer tilbage på fagligheden«, siger han.

Lægeforeningen: Det var ikke lægerollerne, der skabte panik

Han mener, at rollerne giver mulighed for, at læger kan være forskellige.

»Det er en styrke, at man kan brede sig ud og være f.eks. rigtig god til fire ting og mindre erfaren på de andre tre, fordi der selv inden for ét speciale skal være en vis diversitet«, siger han.

Men nogle læger oplever netop, at der ikke er plads til forskellighed, fordi de skal udfylde alle rollerne?

»Lægerollerne skal ikke vægtes lige for alle, og vi skal ikke udfylde dem på samme måde. Hvis man skal ind i et speciale, hvor selskabet peger på akademikerrollen som vigtig, vægter det naturligvis. Men det er mere transparent, at rollerne er der. Det giver åbenhed omkring, hvad specialerne vurderer efter. Man kan bruge lægerollerne, som man vil og på den måde styrke argumentationen for, hvorfor man bliver den bedste læge. Rollerne udgør derved en pallet af muligheder frem for en hæmsko«.

LÆS OGSÅ:

Pendler til Sverige: Arbejdsforholdene er bedre for børnefamilier

Lægepar i Norge: Fireårsregel skubbede os væk fra Danmark og vi bliver svære at lokke hjem igen