Sundhedsvæsenets trojanske hest

Multisygdom (MS) og polyfarmaci (PF) – dvs. personer med mange sygdomme og i behandling med mange forskellige farmaka – er en stor og voksende gruppe i det danske samfund. Meget er ved at blive til mere [1]. Og hurtigt kan meget blive for meget. For meget for sundhedsvæsenet og for meget for patienterne. MS og PF er tilstande med betydelig social slagside.

De store instanser i det danske sundhedsvæsen som f.eks. Danske Regioner, Danske Patienter og Sundhedsministeriet har opdaget dette, og der er skrevet politikker og lavet hvidbøger. Men hvad ved vi lægefagligt om emnerne? Og hvad gør vi ved de problemer, der opstår i forbindelse med MS og PF? Det har vi i dette temanummer sat os for at belyse. Vi vil fremme viden frem for skåltaler.

Emnerne er komplekse og heterogene. Det fremgår tydeligt af flere af artiklerne i dette nummer. Derfor er det også svært at tage hånd om problemerne. Men noget ved vi. Psykisk sygdom og social belastning er hyppige medspillere ved MS. Vi ved, at mennesker med psykisk sygdom lever kortere tid end resten af befolkningen, og at overdødeligheden kan tilskrives fysisk sygdom med 60%. Vi ved også, at de hyppigere udvikler fysiske sygdomme og modtager behandling af dårligere kvalitet for deres fysiske sygdomme end baggrundsbefolkningen [2]. Vi ved også, at personer med lav social position er mere multisyge, men at sundhedsvæsenet trods den viden bruger færre ressourcer på disse personer, således at social ulighed i sundhed accentueres blandt dem med MS [3].

Vi ved, at mere end halvdelen af ældre får mere end fem slags medicin. Dette er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, men brug af uhensigtsmæssige lægemidler eller mere medicin end nødvendigt kan være et problem i form af f.eks. bivirkninger og interaktioner. Så derfor skal vi fremadrettet måske fokusere mere på problematisk PF hos udsatte patientgrupper [4].

Det er ikke let at være behandler for patienterne med de komplekse MS/PF-problemstillinger. Særligt ikke i et sundhedsvæsen, der er opbygget omkring silotænkning og tiltagende subspecialiseringer. I almen praksis arbejdes på at udvikle overblikskonsultationer som en ny metode til at gøre kompleksiteten mere overkommelig. Det bliver interessant at følge udviklingen af denne type konsultationer de næste år.

Robusthedskommissionen skriver, at omkring en femtedel af behandlingerne i sundhedsvæsenet er uhensigtsmæssige. Dermed antyder de, at vi gør for meget ved at overbehandle for mange patienter. Det er ikke bæredygtigt og, som beskrevet i dette temanummer, kan det også give anledning til store belastninger for patienterne med de mange kontroller, der medfører økonomiske udgifter og bivirkninger ved behandlingerne. Social prescribing (dansk: sociale henvisninger) og motion ser ud til at være mulige anderledes og innovative metoder til at behandle PF og MS med. Det kan du også læse om i dette nummer af Ugeskrift for Læger [5].

MS og PF er altså komplekst og måske skadeligt. Meget tyder på, at både sundhedsvæsenet og patienterne bliver tabere ved den måde, vi organiserer os på i øjeblikket. Fremtiden må og skal byde på helt andre måder at strukturere os på. Der skal nye og innovative tiltag på banen.

Rigtig god læselyst!

Berit Enggaard Kaae

Praktiserende læge, speciallæge i almen medicin, Købehavn.

Videnskabelig redaktør på dette tema om multisygdom og polyfarmaci.

Læs hele temaet om multisygdom og polyfarmaci