Manglen på sygeplejersker eskalerer og præger sygehusafdelingerne mange steder. Det betyder, at læger må udføre sygeplejerskeopgaver oven i lægearbejdet.
I de senere år har sygehusafdelinger i hele landet oplevet en mangel på sygeplejersker. Det har eskaleret henover efteråret.
I Region Hovedstaden har næsten to tredjedele – 63 procent – af alle sygeplejerskestillinger i perioden december 2020 til maj 2021 været opslået forgæves, og på grund af sygeplejerskemanglen har regionen måtte nedlægge 200 sengepladser. Lignende meldinger kommer i varierende grad fra andre dele af landet.
Forklaringerne er flere: Dønningerne efter sygeplejerskestrejken har ikke lagt sig endnu – dels på grund af forsinket ferieafvikling, og dels fordi et antal sygeplejersker har valgt at bruge anledningen til at forlade deres job på hospitalerne. Tingene bliver sat yderligere på spidsen, fordi der oven i puklen af udsatte behandlinger efter corona og sygeplejerskestrejken lige nu er langt flere akutpatienter end normalt.
De seneste opgørelser fra STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, bekræfter billedet af, at det står grelt til. Opgørelsen, der foretages hvert kvartal, viser antallet af såkaldt »forgæves rekruttering« – altså hvor en stilling er slået op, men ikke er blevet besat. Et enkelt blik på tallene for sygeplejerskestillinger, der ikke er blevet besat, viser en drastisk udvikling gennem det seneste år:
Tallene fra den nyeste opgørelse fra STAR, der kom i starten af denne måned, viser, at tallet for forgæves rekruttering for lægernes vedkommende ligger på 29 procent, mens det for sygeplejersker er på hele 47 procent. I den tilsvarende opgørelse fra september 2020 var tallet for sygeplejersker 16 procent – der er altså tale om en tredobling af tallet på et år.
Opgørelsen er lavet i perioden december 2020 til maj 2021 – og viser rekrutteringsproblemerne, før sygeplejerskernes strejke begyndte den 19. juni. Der findes endnu ingen opgørelse for rekrutteringen efter strejken.
Tallene dækker over ganske store regionale forskelle – eller rettere forskelle mellem de otte regionale arbejdsmarkedsråd, RAR, der ikke for alles vedkommende følger regionernes grænser. Størst var rekrutteringsproblemerne for læger ifølge tallene i RAR Sjælland, der så rent faktisk er identisk med Region Sjælland, hvor det i perioden mislykkedes at få besat 51 procent af de opslåede stillinger som sygehuslæger – eller næsten lige så mange som de 54 procent af sygeplejerskestillingerne, der heller ikke blev besat i RAR Sjællands område. Som nævnt er tallet for sygeplejerskerne i Region Hovedstaden endnu højere, nemlig 63 procent.
De landsdækkende tal for lægestillinger i STAR-undersøgelserne svinger en hel del, når man ser de tre år tilbage, hvor opgørelserne er lavet på samme måde. Tager man de seneste 12 målinger – fra december 2018 til den nyeste fra september i år – er gennemsnittet for læger på 22,4 procent, mens det for sygeplejersker er 22,9.
Der har med andre ord gennem tre år været besvær med at besætte op mod hver fjerde opslåede læge- og sygeplejerskestilling, men den nyeste måling viser altså, at det aktuelt gælder for næsten hver anden sygeplejerskestilling, svarende til en tredobling på et år.
Det er ikke mindst landets akutafdelinger, der aktuelt er presset af sygeplejerskemanglen. Et ekstraordinært stort antal patienter kombineret med rekrutteringsproblemer og efterslæb fra corona og sygeplejerskestrejke sætter sit præg på hverdagen på for eksempel Akutmodtagelsen i Hospitalsenheden Vest i Herning, hvor Jacob Juul Jensen er overlæge.
Her er aktiviteten det seneste cirka halvandet år steget med 15-20 procent, fortæller han.
»Det sker i en situation, hvor vi mangler både speciallæger og HU-læger på afdelingen. Vi har virkelig svært ved at rekruttere nye, der er ingen tilgang. Fra sygeplejerskesiden har vi oplevet en decideret personaleflugt. De sygeplejersker, vi får ansat, er for en meget stor dels vedkommende nyuddannede. De har derfor begrænset erfaring med at stå med meget dårlige akutte patienter«, siger han.
Konsekvensen er, at lægerne må tage flere sygeplejerskeopgaver på sig.
»Vi trækker medicin op og finder de rigtige bandager frem. Ved specielle procedurer er det lægerne, der finder og pakker udstyret op. Og så skal vi samtidig undervise uddannelseslægerne«, siger Jacob Juul Jensen.
»Det forsinker flowet yderligere, og vi når ikke at se så mange patienter. Kort sagt bliver problemerne selvforstærkende«.
Præcist hvor mange sygeplejersker, der mangler på akutafdelingen, kan Jacob Juul Jensen ikke oplyse, men det er »mange«, siger han. Han tilføjer, at også stamafdelingerne mangler sygeplejersker, hvilket nogle gange fører til, at de ikke kan modtage patienter fra akutafdelingen. Så må de blive længere i akutafdelingen og der opstår crowding.
»Dermed bliver vi dobbelt ramt«, siger Jacob Juul Jensen.
Også medicinske afdelinger oplever et usædvanligt stort pres.
Thea Heide Faaborg er afdelingslæge på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og desuden næstformand og regional FTR for Yngre Læger i Region Nordjylland. På hendes afdeling har de markant flere patienter end normalt og mangler lige nu omkring fem sygeplejersker. Det betyder aflysninger:
»Vi kommer ud for at måtte aflyse ambulatoriespor. For eksempel kontroller af astma-allergi-patienter, hvor vi er afhængige af sygeplejerskerne til at udføre udvidede lungefunktionsundersøgelser. Det er deres opgave, og det er en specialkompetence, som vi som læger ikke har. Det er ikke daglige aflysninger, og vi prøver at have hånd i hanke med det. Så kan der være tilfælde, hvor der skal laves almindelige lungefunktionsundersøgelser, hvor det er lægen, der gør det selv for at få det til at køre«, siger hun.
Ud over aflysninger, der kan mærkes meget konkret af patienter, er der også andre ting, der er »aflyst« på afdelingen, fortæller Thea Heide Faaborg:
»Vi mærker det også, når vi går stuegang på sengeafdelingen, hvor der ikke er det antal sygeplejersker, vi gerne vil have. Det betyder ren praktisk, at læge og sygeplejersker i nogle tilfælde ikke går ind til patienten sammen ved stuegang. Så går lægen selv, og så går vi glip af den synergieffekt, der er ved tværfaglighed«, siger hun – og det har flere uheldige konsekvenser.
»Der kan godt komme noget forskelligt frem, når man går ind og snakker med patienten. Derfor er det så godt at både læge og sygeplejerske er inde på samme tid – også fordi man så kan lave klare aftaler og klar kommunikation med patienten. Jeg kan forestille mig, at der sker en kommunikationsbrist med patienten og de pårørende, når sygeplejersken ikke er der, og når lægen har ekstremt mange patienter, hun eller han skal sørge for – ting kan blive glemt, og noget bliver ikke så klart kommunikeret«, konstaterer hun.
»Også samarbejdet med hjemmeplejen bliver negativt påvirket, for det er vi læger ikke særlig gode til. Og det i en tid hvor vi har 15 procent flere patienter, end vi plejer at have, så er vi ret afhængige af, at samarbejdet udadtil kører, så vi kan få patienterne udskrevet, og det kan nogle gange blive lidt svært, når der er færre sygeplejersker« siger Thea Heide Faaborg.
Desuden er der bestemt også en kollegial dimension, påpeger hun:
»Sygeplejersker er jo kolleger, som vi er rigtig glade for, og det er træls at gå på arbejde, og der så er en gruppe af kolleger, der er rigtig pressede. Vi er lidt kede af det faktisk. Det påvirker os alle sammen«.
Thea Heide Faaborg fortæller, at problemet i høj grad bliver vendt med hospitalsledelsen, som »gerne vil ansætte de sygeplejersker, de kan få fat i, men der er ikke rigtig nogen at skaffe«. Derfor er man gået andre veje:
»Nu prøver vi at rekruttere andre faggrupper som for eksempel fysioterapeuter, som læres op til at lave lungefunktionsundersøgelser. Vi har prøvet med én – hun har så sagt op, fordi der dukkede en forskerstilling op, men vi prøver med andre. Ellers ser man bredt over hele sygehuset, hvordan man kan aflaste sygeplejerskegruppen. Og sengeafdelingerne hjælper hinanden så godt de kan«, siger Thea Heide Faaborg.
Thea Heide Faaborg fra Lungemedicinsk Afdeling i Aalborg er langtfra ene om at bekymre sig om det manglende samarbejde mellem læger og sygeplejersker på grund af manglen på sygeplejersker.
I et debatindlæg i Dagbladet Politiken onsdag den 13. oktober beskriver overlæge på Rigshospitalet Rikke Krogh-Madsen »et dybt bekymrende fremtidsscenarie – et hospitalsvæsen uden sygeplejersker. Det ligger ikke 50 år ude i fremtiden, men måske snarere fem år«. Det er »ikke et skræmmescenarie, men et skræmmende scenarie«, skriver hun:
»Sygeplejerskerne er den personalegruppe, der kender patienterne bedst. […] Lægerne lytter og bruger den faglige sparring til at kunne prioritere deres arbejdsdag til patienternes bedste«, konstaterer Rikke Krogh-Madsen, og i sin beskrivelse af, hvordan det kan se ud »om fem år i et hospitalsvæsen uden sygeplejersker«, er lægerne berøvet det kendskab til patienterne og deres situation, de ellers får gennem sygeplejerskerne, og famler et langt stykke hen ad vejen i blinde, både når de skal prioritere stuegang og i opfølgning på både behandling og udskrivning. Og det vil gå ud over patienterne og behandlingen – lige om lidt, advarer Rikke Krogh-Madsen:
»Uanset hvilken afdeling og hvilket speciale det drejer sig om, vil et hospitalsvæsen uden sygeplejersker være et kæmpe problem for kvaliteten. Medmindre der bliver gjort en storstilet indsats for at holde på sygeplejerskerne, er dette fremtiden om ganske få år«, skriver hun i debatindlægget i Politiken.
Fra politisk hold har den aktuelle situation blandt andet ført til tale om for en periode at suspendere behandlingsgarantien for at give sygehusene en mulighed for at afvikle den opbyggede pukkel af udsatte behandlinger, og sundhedsminister Magnus Heunicke har forsikret regionerne om, at de ikke kun vil blive kompenseret for udgifterne til pukkelafviklingen efter corona, men også vil blive kompenseret for de ekstra udgifter, som pukkelafviklingen efter sygeplejerskernes strejke fører. Ministeren er nu kaldt i samråd i Sundhedsudvalget den 9. november om situationen med manglen på sygeplejersker. Det er Enhedslistens Peder Hvelplund, der har kaldt ministeren i samråd, og han vil vide, hvad regeringen »har tænkt sig at gøre for at sikre fastholdelse, rekruttering og motivation hos sygeplejersker og sygeplejerskestuderende såvel som andre faggrupper i sundhedsvæsenet set i lyset af det nylige lovindgreb«.
Læs også: Usædvanligt mange patienter og personalemangel presser sygehuse
