Content area

|

Tidligere patient idømt forvaring for drab på læge

Drabet på læge Charlotte Asperud har vakt voldsom uro i lægekredse og har fået flere til at kræve mulighed for anden identifikation end fulde navn på navneskilte og i journaler. Helga Schultz, Yngre Læger, siger, at der kan være behov for anonymisering enkelte steder, for eksempel i psykiatrien, men hun pointerer, at anonymisering kan skade forholdet mellem læge og patient.
Akutmodtagelsen i Hillerød. Foto: Claus Bech
Forfatter(e)
Bodil Jessen, boj@dadl.dk

En 56-årig mand er tirsdag eftermiddag blevet idømt forvaring for drabet på læge Charlotte Asperud. Det var et enigt nævningeting ved Retten i Helsingør, der fandt den tiltalte skyldig i manddrab og fandt ham så farlig, at forbrydelsen skal sanktioneres med forvaring.

Forsvarer Karoline Normann udbad sig på sin klients vegne betænkningstid med hensyn til anke af dommen.

Der var uenighed mellem Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik og Retslægerådet i bedømmelsen af den dømtes farlighed og dermed i spørgsmålet, om han bør straffes med forvaring eller med en tidsbestemt fængselsstraf.

Den dømte var Charlotte Asperuds tidligere patient. I 2014 behandlede hun ham på skadestuen på Nordsjællands Hospital i Hillerød, hvor han var så udadreagerende og voldsom, at hun tvangsindlagde ham på Psykiatrisk Afdeling.

Han fandt indlæggelsen stærkt krænkende, og mere end fem år efter – natten til den 30. april 2019 – brød han ind i Charlotte Asperuds hjem og dræbte den 58-årige læge med 19-20 slag mod hovedet med et koben. Hans dna blev fundet under fingrene på Charlotte Asperuds højre hånd.

Kan læger være anonyme?

Under efterforskningen af sagen kom det frem, at den nu dømte mand opbevarede en udskrift af sin patientjournal fra 2014, hvor Charlotte Asperuds og flere andre lægers navne var streget under.

Drabssagen har rystet mange læger og har fået utrygheden til at brede sig. Flere har efterlyst muligheden for at kunne være anonyme på såvel navneskilt som i journalen.

Formændene for Lægeforeningen, FAS og Yngre Læger har udtrykt forståelse for bekymringen, men samtidig har de understreget, at læge-patient-relationen ikke er forenelig med anonymitet – undtagen i helt særlige tilfælde.

Formanden for Yngre Læger, Helga Schultz, kommenterede i dag på Yngre Lægers hjemmeside den debat, der er blevet rejst i kølvandet på sagen.

”Jeg har fuld forståelse for, at man kan være ansat på en afdeling, for eksempel i psykiatrien eller i akutmodtagelserne, hvor man er mere udsat for vold og trusler, end man er på mange andre hospitalsafsnit. Og der er ingen tvivl om, at vi og arbejdsgiverne skal have et vedvarende fokus på, om sikkerheden er god nok – og om anonymisering enkelte steder kan være tryghedsskabende”.

Hun pointerer dog, at det er arbejdsgivernes ansvar at læger kan gå trygge på arbejde, og at der altid vil være en balance mellem at sikre beskyttelse og at sikre et tillidsfuldt forhold mellem læge og patient.

”Ved en generel anonymisering af os som læger risikerer vi at sætte det tillidsforhold, der er mellem os og vores patienter, over styr. Og det er hverken godt for os eller patienterne. Heldigvis er hverdagen jo langt de fleste steder præget af tillid og ikke af vold og trusler”.

Konsekvenser

Ugeskrift for Læger har skrevet adskillige artikler om den debat om tryghed og sikkerhed i arbejdet, som sagen har rejst i lægekredse. En tidligere kollega til Charlotte Asperud, Michala Skovlund Sørensen, som var med til at behandle den nu dømte mand i 2014, har blandt andet fortalt, hvor store konsekvenser sagen har fået for hendes liv som læge.

Michala Skovlund Sørensen ønsker bedre mulighed for at kunne beskytte sig, og hun ønsker bedre mulighed for at kunne skjule sit fulde navn både på navneskilt og i journalen.

”Jeg har det frygteligt med, at mit navn er offentligt i journalen for mine patienter, og jeg kan slet ikke forstå, at det skal være sådan. Jeg har gået rundt med en voldsom knugen i maven, siden jeg fik at vide, at det var en af vores tidligere patienter, der har dræbt Charlotte. For mig betyder navneskiltet ikke så meget. Men patienterne kan sidde alene derhjemme og læse mit navn i deres journal, og misforståelser kan få næring, fordi vi ikke er i dialog med dem, når de sidder hjemme”, siger hun således i et interview med Ugeskrift for Læger.

På Nordsjællands Hospital har personalet som følge af drabssagen fået mulighed for at have fornavn i stedet for fulde navn på deres navneskilte. Der er sat videokameraer op i akutmodtagelsen, og der er blevet afholdt kurser i konfliktnedtrapning og digital sikkerhed.

En ny journalbekendtgørelse vil fra 1. juli give læger og andet sundhedspersonale mulighed for at identificere sig i journalen med anden entydig identifikation end navn. Denne mulighed vil ikke være begrænset af specialer eller særlige situationer.

Et borgerforslag, der har til hensigt at indføre muligheden for identifikation ved fornavn og tjenestenummer har siden 18. februar samlet cirka 12.000 støtter.

Uenighed om farlighed

Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik anbefalede ikke, at Charlotte Asperuds drabsmand skulle idømmes forvaring. Det gjorde Retslægerådet derimod.

Mentalerklæringen fastslog, at Charlotte Asperuds drabsmand ikke er sindssyg, og at der ikke er tegn på psykose. Han er normalt begavet, men har gennem adskillige år haft et voldsomt alkohol- og kokainmisbrug, som har ført til en personlighedsforstyrrelse med narcissistiske, paranoide og dyssociale træk. Han har en intens kronisk vrede, svækket affektregulering og har vanskeligt ved at slippe krænkelser.

Anklager Bente Schnack havde nedlagt påstand om forvaring, subsidiært om fængsel i ikke mindre end 14 år. Forvaring skulle efter anklagemyndighedens opfattelse sikre samfundet et værn mod den tiltaltes farlighed.

Forsvarer Karoline Normann havde derimod nedlagt påstand om, at hendes klient ikke blev idømt mere end 13 års fængsel. Hun argumenterede for, at farlighedskravet ikke er opfyldt, da han ikke tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. Hun hæftede sig ligeledes ved, at lægerne ved Retspsykiatrisk Klinik ikke havde anbefalet forvaring.

Deroute

Den dømte har haft en tryg opvækst i Nordsjælland og er uddannet flymekaniker, pilot og maskiningeniør. Siden 2012 har han dog gennemlevet en voldsom personlig deroute med alkohol- og kokainmisbrug, omfattende kriminalitet, dog ikke tidligere personfarlig kriminalitet, psykiatrisk behandling og indlæggelse.

I sagen erkendte han vold med døden til følge, men nægtede at være skyldig i manddrab. Han oplyste, at han opsøgte Charlotte Asperud i hendes hjem for at tale med hende om behandlingen i 2014 og få en undskyldning.

FAKTA

Forvaring anvendes, når en person findes så farlig, at vedkommende udgør en fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. For at idømme forvaring skal der foreligge en mentalundersøgelse. En forvaringsdom er tidsubestemt, men må ikke vare længere end højst nødvendigt. De fleste forvaringsdømte afsoner ved Anstalten ved Herstedvester. Reglerne for forvaringsdom er fastsat i Straffelovens §70-72.

Læs mere på temaside om Asperudsagen.

Right side

af Torben Mahneke | 22/10
1 Kommentar
af Flemming Amter | 19/10
1 Kommentar
af Henrik Dibbern | 18/10
1 Kommentar
af Jens Langhoff-Roos | 17/10
3 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 16/10
1 Kommentar
af Lars Lindberg Andersen | 15/10
1 Kommentar
af Johan Tommy Robert Wallentin | 14/10
1 Kommentar