Content area

|

Tilbage til normalen med mange ubekendte

Mange afdelinger, der har ligget COVID-19-stille, åbner igen. Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital er gået i gang med at afvikle puklen af aflyste patienter. Men hverdagen er endnu ikke rigtigt i syne, for epidemien med dens beredskab og smittefare griber ind i planlægningen. En sundhedsøkonom vurderer, at omkring 30.000 operationer blev aflyst den første måned.
Ledende overlæge Lonnie Frobjerg og reservelæge Alexander Dastrup i Svendborg, hvor 40 procent af sengeaktiviteten og hele den ambulante funktion er lukket for at stå klar til COVID-19-patienter. Privatfoto.
Forfatter(e)
Anne Steenberger as@dadl.dk

Listerne er fundet frem igen.

Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital er som så mange andre afdelinger i færd med at indkalde patienter, der har fået aflyst deres elektive operation eller ambulante besøg, da coronaepidemien brød ud. Nu skal de ind, puklen skal afvikles.

Afdelingen er dog ikke oppe på 100 procent endnu. Omkring 40 procent af sengeaktiviteten og hele den ambulante funktion i Svendborg (som er en del af Odense Universitetshospital) er lukket for at kunne stå klar til at modtage COVID-19-patienter. I Odense kører ambulatoriet og operationsaktiviteten normalt igen.

Epidemien præger fortsat

Selv om der altså delvist er lukket op, vil epidemien forsat sætte sit præg på hele hospitalet i mange varianter. Det spiller ind i planlægningen af genåbningen.

»Egentlig var nedlukningen nemmere end oplukningen«, konstaterer afdelingens ledende overlæge, Lonnie Froberg.

Der er så mange hensyn og forbehold, der griber ind i hinanden i oplukningsfasen, forklarer hun.

»Det er komplekst, og der er virkelig mange facetter, man skal se på«, siger hun.

Smittefaren er stadig et hensyn. Der skal være afstand mellem patienterne, og det griber ind i logistikken i både sengeafdelingerne og ambulatoriet.

»Vi har normal operationskapacitet i Odense, men vi har færre senge, end vi plejer at have, og vi skal sørge for, at der er en vis afstand mellem patienterne ikke bare før, men også efter, de er opereret. Det betyder, at forholdet mellem stationære og dagkirurgiske lejer er ændret, så der er færre operationslejer til f.eks. hofte- og knæalloplastik end vanligt. Til gengæld har vi flere dagkirurgiske lejer, for de belaster ikke sengene«.

En del af afdelingens plejepersonale, bl.a. fra rygafsnittet, indgår stadig i COVID-19-beredskabet.

»Det betyder, at vi lige nu ikke har nok plejepersonale til at tage sig af patienter med store rygoperationer«.

En del af de patienter har desuden behov for nogle dages indlæggelse på intensivafdeling. Det skal også vægtes mod COVID-19-beredskabet, forklarer Lonnie Froberg.

»Om vi skal indkalde dem, må vi vurdere ud fra et lægefagligt synspunkt, som også skal tage højde for den postoperative pleje og intensive kapacitet. Men der er også et hensyn, vi skal tage, fordi nogle af dem er sårbare og kan have f.eks. dårlig lungefunktion – skal vi løbe den risiko, at de bliver smittet under indlæggelse? Den diskussion tager vi med den enkelte patient og beslutter så herefter sammen, hvad der er det rigtige at gøre«.

»I Svendborg er operationskadencen ikke oppe på normalt niveau. Så vi kan ikke køre med samme kadence og ikke med de samme operationer, som vi har kunnet førhen«, siger Lonnie Froberg.

I ambulatoriet er antallet af fysiske kontakter reduceret med ca. 40%, idet der af hensyn til afstandskrav og tid til ekstra afspritning mellem patienterne skal være færre patienter. Til gengæld er antallet af virtuelle kontakter steget

»Det er en af de ting, der skal fastholdes fremadrettet«, siger Lonnie Froberg.

Lægerne under nedlukningen

»Ikke alle afdelingens læger har været i COVID-19-beredskabet, og de har under nedlukningen dels afholdt ferie, dels fået ting fra hånden, der ellers er svære at nå«, siger Lonnie Froberg.

»Vi har udarbejdet og revideret instrukser, vi har skrevet vejledende breve til almen praksis og patienterne om, hvordan de kan behandle lidelser, hvor sygehusbehandlingen ikke behøves, f.eks. behandlingen af bløde platfødder hos børn. De uddannelsesansvarlige overlæger har skabt overblik over, hvilke kompetencer, de yngre læger ikke har kunnet opnå under nedlukningen, så vi kan have fokus på dem, når vi åbner igen. Nogle af lægerne har anvendt tiden til forskningsprojekter, mens andre har arbejdet med utilsigtede hændelser, forberedelse af Fælles Beslutningstagning, og meget mere«.

Men afdelingen har også bedt lægerne om at holde ferie, hvilke alle har gjort i nogle dage.

»De har budt ind på den samfundsopgave, det er at holde ferie i denne uplanlagte lavsæson. Vi har også sendt læger hjem på afspadsering. Vi har holdt så mange læger hjemme som muligt, både af hensyn til smittespredning og for at have en rask reserve, når der er kommet sygemeldinger«.

Men nu går det i gang igen.

»Det er dejligt. Der er i det hele taget en glæde og boblende fryd over, at nu kommer vi i gang igen. Her er en forårsagtig stemning. Vi kan jo godt lide vores fag, og vi savner patienterne«.

Ingen skuffelse

Epidemikurven er fladet ud, og selvom der har ligget COVID-19-patienter i afdelingens senge, har der ikke været pres på sengene. Lonnie Froberg har ingen følelse af antiklimaks i den anledning.

»Her er ingen skuffelse over den udeblevne panik, tværtimod er vi lettede over, at vi uden besvær har kunnet følge med. Hospitalet har forberedt sig så godt som mulig før og under krisen, som heldigvis også har været mindre end man kunne frygte«.

»Nu venter en pukkelafvikling. Hvor mange aflysninger der er sendt ud herfra under epidemien, er der ikke tal på«, oplyser Lonnie Froberg. Dertil kommer en afventende holdning til henvisningskurven. Man ved ikke, hvor meget den kommer til at stige igen, men et øget pres på aktiviteten kommer der. Hvor stort det bliver, ved man ikke. Men det er den næste opgave at få planlagt, hvordan afdelingen vil takle det øgede aktivitetspres.

»Første skridt er at holde fokus på åbningen. Næste er at komme op på almindelig aktivitet og derefter afvikle puklen. Flere læger har vist interesse for, at vi kan udvide ambulatorietiden om aftenen eller om lørdagen. Vi er dog i nogen grad afhængige af vores kolleger fra de andre afdelinger – Røntgenafdelingen, som skal tage billeder af patienterne, Anæstesiafdelingen, som skal foretage tilsyn på de patienter, der opskrives til operation, og Service- og Rengøringsafdelingen. Det bliver den næste kabale som skal gå op«.

Måske 30.000 aflyste operationer

Alle sygehuse står over for samme udfordring med pukkelafvikling som Ortopædkirurgisk Afdeling. Men det er meget svært at kvantificere, hvor meget der skal indhentes og samles op på.

»Det er der ingen præcise opgørelser af«, siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, der er professor ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Vi har cirka 100.000 operationer på landsplan om måneden. Men før du kommer til operation, er der jo forundersøgelse, røntgen og andre prøver. Og hvor mange kontakter, der så er aflyst, ved vi ikke«.

Jakob Kjellberg oplister:

»Vi regner normalt med, at der er 18 ventetidsoperationer. Og dem er der omkring 10.000 af om måneden. Men ser vi på samtlige operationskoder, er der 100.000 om måneden. Så er der altså yderligere 90.000 operationer om måneden – heriblandt er der kræftoperationer og akutte operationer. Men præcist, hvor meget, der er hvad, ved vi ikke«.

Han vil dog gerne komme med et bud på antallet af aflyste operationer.

»Hvis man tager udgangspunkt i andelen, der er akutte operationer, og hvad der er kræft mv. – som ikke er aflyst – så er et bud, at cirka 30.000 operationer er blevet aflyst den første måned«.

»Men det er jo altså bare operationerne. Der er også undersøgelserne forud for operationerne, og dem er der også usikkerhed om«, siger Jakob Kjellberg.

»Der er omkring 100.000 CT- og MR-skanninger om måneden. Men vi ved ikke, hvad der er foretaget, og hvad der er aflyst i denne tid. Endelig så er der omkring 250.000 røntgenundersøgelser om måneden. Igen ved vi ikke, hvor mange der er udsat.

Så alt i alt, er det simpelthen ikke muligt at sætte et præcist tal på, hvor meget aktivitet, der er blevet udsat, og som der nu skal samles op på«.

LÆS OGSÅ: Uforudsigeligheden vokser i et presset sundhedsvæsen

OVERBLIK: Læs alle coronaartikler på Ugeskriftet.dk

 

Blad nummer: 

Right side

af Per Bennicke | 19/10
1 Kommentar
af Sven Refslund Poulsen | 16/10
1 Kommentar
af Jens Ole Mathiesen | 16/10
1 Kommentar
af Gunnar Lauge Nielsen | 13/10
1 Kommentar
af Morten Krogh Jensen | 13/10
11 kommentarer
af Frank Østergaard Hansen | 12/10
1 Kommentar
af Debatred. | 12/10
1 Kommentar