Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg har sit helt eget take på faldet i henvisninger fra praktiserende læger, som viste sig i den første tid under coronanedlukningen. Faldet vakte naturlig bekymring hos politikere, myndigheder, fagfolk og patienter, fordi alvorlige sygdomme risikerer at blive opdaget for sent.
Men faldet er også et udtryk for en særlig elasticitet, der findes i sundhedsvæsenet, mener Jakob Kjellberg, der er professor ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og som igennem flere år har forsket i pukler og ventelister.
»Der sker en tilpasning af efterspørgslen, når der er et stort pres på ressourcerne«, siger han.
Konstateringen er relevant for de sygehusafdelinger, der nu lukker op for elektive patienter igen. Det er en planlægningsmæssig udfordring, fordi det er svært at vide, hvor meget ekstra arbejde, de har foran sig.
»Det er nærliggende at tænke, at man kan regne sig frem til, hvor meget ekstra, der i en periode skal produceres ud over det sædvanlige for at afvikle puklen, og derefter er vi tilbage til det normale. Men sådan fungerer det ikke. Det er tæt på umuligt at lave en god pukkelberegning«, siger Jakob Kjellberg.
Ingen garantier foreløbig
Derfor mener han heller ikke, at der lige nu er grundlag for at sætte en dato på genindførelsen af ventetidsgarantierne, som der fra politisk side er stor interesse for. Prisen for pukkelafviklingen er også usikker.
»Konsekvensen er, at det er svært at lave gode beregninger af, hvor lang tid det vil tage, før ventetidsgarantierne kan genindføres. Og også af, hvor mange penge der skal tilføres sundhedsvæsenet. Vi bliver simpelthen nødt til at se tiden lidt an«.
Han forklarer.
»Hvis det hele var statisk, kunne man regne på det. Men det er ikke statisk. Med ventelister opstår der en elasticitet i efterspørgslen, og den er svær at regne ud«.
Det er ikke selve det at få de patienter, der har fået aflyst en operation, genindkaldt og behandlet. Det har afdelingerne styr på. Man har et personnummer, et telefonnummer og ringer op.
»Det er det, der sker undervejs og bagefter, der gør det svært«, siger Jakob Kjellberg.
Effekter på sundhedsvæsenet
Sundhedsvæsenet vil i de kommende mange måneder være præget af et pres fra både COVID-epidemien og pukkelafviklingen/ventelisterne. Det får den afsmittende effekt, at det vil lægge en dæmper på patienternes henvendelser til lægen og på lægens tilbøjelighed til at henvise, mener Jakob Kjellberg.
»Med puklen følger ventelister. Og de indvirker på efterspørgslen, fordi der er pres på sundhedsvæsenets ressourcer. Det har vi allerede set i denne periode«.
Men de patienter kommer vel tilbage senere?
»Nej, ikke alle. Der vil være nogle lidelser og problemer, der går væk af sig selv, og andre, som aldrig bliver behandlet. Folk går jo rundt med masser af sygdomme eller problemer, som der aldrig bliver gjort noget ved«.
Operationsindikationer flytter sig
I Lars Løkke Rasmussens tid som sundhedsminister (2001-2007) blev der afsat ekstra penge –de såkaldte »Løkkeposer« - til at afvikle de ventelister, som sygehusene var præget af.
Resultatet var, at udbuddet steg og det samme gjorde efterspørgslen, er Kjellbergs budskab.
»Før Løkkeposerne blev introduceret, blev der foretaget cirka 2.500 knæudskiftninger om året. Efter ti år med takststyring – og indførelsen af ventetidsgarantier – udskiftede man 10.000 knæ om året. Og der var vel at mærke ikke tale om, at der tidligere blev poolet 7.500 om året på ventelisten«.
Det skyldes andre dynamikker, der opstår:
»Man begyndte at operere på andre kriterier. Kriterierne for operationer flyttede sig, uden at der nødvendigvis var kommet nye vejledninger om nye indikationer«.
Det var ikke ventet.
»Med Løkkeposen var tankegangen, at man kunne undersøge puklen og finde ud af, hvad det ville koste at få den af vejen, så gav man halvanden milliard, og så ville der være ryddet op. Men i virkelighedens verden blev man nødt til at give meraktivitetspengene hvert eneste år, fordi indikationsniveauet blev flyttet«, siger Jakob Kjellberg.
Mere »se tiden an«
Hvad kan vi bruge det til i dag, under coronaepidemien?
»At lære, at ventelister har en effekt. Der sker noget ’spøjst’ i det øjeblik, man har dem, og patienter bliver sat på dem«, siger Jakob Kjellberg.
»De patienter, der er på venteliste, bliver behandlet. Sådan er det. Men når der er pres på sundhedsvæsenets ressourcer, vil der være lidt mere tilbøjelighed til ’watchful waiting’ inden ventelisten. Lægen vil være mere tilbøjelig til at sige til patienten, der kommer til forundersøgelse, at ’måske er der indikation, men du kunne også vælge at se tiden an’. Nok ikke ligefrem i to tredjedele af tilfældene, som vi har set i nogle studier, men noget af den effekt vil blive udløst«.
Et studie, som Jakob Kjellberg henviser til, er det såkaldte Medic-studie på Aalborg Universitetshospital, som han lige har medvirket i en toårsopfølgning på.
Det er et randomiseret studie med patienter, der var indstillet til knæledsudskiftning. De blev opdelt i to grupper. Den ene fik tilbudt træning, men fik også en dato for operation. Den anden fik tilbudt træning og en aftale om at se tiden an, før en eventuel operation blev aftalt. Og en aftale om, at patienten kunne ringe, hvis han eller hun gerne ville opereres.
»Her, to år efter, er der stadig to tredjedele, der ikke har ringet«, konstaterer Jakob Kjellberg.
Hans konklusion er, at der er en del problemstillinger, der er »på kanten«, og de vil komme i spil i en tid, hvor sundhedsvæsenet er under pres.
Men du forventer, at færre patienter vil blive opereret?
»Ja. Og om det er godt eller skidt, det ved vi heller ikke«.
LÆS OGSÅ: Tilbage til normalen med mange ubekendte
OVERBLIK: Læs alle coronaartikler på Ugeskriftet.dk
