Sveriges offentlige sammenligninger af data fra hospitaler, klinikker m.m. har inspireret den danske regerings nye kvalitetsudspil.
Forskningschef på Angereds Närsjukhus, Ann Ekberg Jansson, der også er docent i lungemedicin på Göteborgs Universitet, har grundlagt og driver et af de kvalitetsregistre, som er grundstammen i det svenske system »Vården i Siffror« (Sundhedsvæsenet i Tal) – dvs. offentligt tilgængelige data om kvaliteten i det svenske sundhedsvæsen.
Som ankerperson for det nationale kvalitetsregister for luftvejssygdomme er hun ansvarlig for selve det råmateriale, der viser de forskellige enheders kvalitet på lungeområdet og gør dem sammenlignelige. Sådan er det også for andre specialer.
»Kvalitetsregistrene, hvoraf de fleste er startet på lægernes initiativ, har været kernen i at udfærdige de indikatorer i de nationale retningslinjer, som havner i systemet. De seneste år er der sat målværdier på indikatorerne, som udsættes for en omfattende høringsrunde, og her er lægerne også vigtige«, siger hun.
Altså præcis den forankring i klinikken, som den danske regering også ønsker. Men Ann Ekberg Jansson advarer mod at lade lægerne styre det hele.
»Hvis lægerne tager over, vil de fokusere på resultatmål og måske også på procesmål. Men de kan misse strukturmål, som også er vigtige – f.eks. hvor mange ansatte, der findes, og hvor meget tid, de har til patienterne«, siger hun.
Hun er overbevist om, at sammenligningerne har bidraget til højere kvalitet.
»Det synes jeg. Men det er nok ikke hele lægegruppen, der gør det. Jeg tror, der er mange, som mener, at de gør et godt job. Når man så spørger, hvordan de viser det, siger de: 'Jamen, det ved jeg'. Ingen data – intet problem«, siger hun.
»Der er fortsat modstand. Nogle synes, der er alt for meget, der skal udfyldes«.
Registrerer I da meget?
»Det afhænger af, hvad det er for en sygdom. Vi har f.eks. et modul på lungeafdelingerne, som gør, at sekretærerne kan udfylde det meste, så lægerne kun skal tage det, der handler om medicin. Men jeg tror ikke, at læger kommer til at registrere mindre. Tværtimod, efterhånden som der udvikles flere og flere indikatorer«.
Der var andre indvendinger, da svenskerne begyndte med offentlige sammenligninger af kvalitet mellem regioner og sygehuse i 2006.
»Der var mistænksomhed over for journalister, især tabloidjournalister, som ville jage scoop og lede efter syndebukke. Der var skepsis over for sundhedspolitikeres og embedsfolks evne til at forstå kompleksiteten i de præsenterede resultater, f.eks. case-miks-problematikken«, siger overlæge på Helsingborgs lasarett, Karl-Göran Prütz, som står i spidsen for det svenske nyreregister.
»Der var også rester af en velmenende paternalistisk indstilling til patienter og pårørende – 'dette her skal man være læge for at forstå, stol på mig!' Og der har været en vis forsinkelse i lægernes forståelse af, hvor hurtigt videns- og informationssamfundet har udviklet sig«, siger han.
Men det har ændret sig.
»Flere og flere er enige i, at vi må kunne vise, hvad vi udretter for skattepengene«, siger han.
Sammenligningerne kan føre til øget interesse for kvalitetsarbejdet såvel hos politikere og embedsmænd som i klinikken.
»Sammenligningerne studeres meget nøje. Måske ikke af alle læger, men de ansvarlige chefer på klinikkerne gør eller bør i hvert fald gøre det. Ellers kommer embedsmændene og politikerne og spørger«, siger han.
Denne interaktion behøver ikke at være negativ for klinikerne. F.eks. oprettede et af de svenske landsting, som ca. svarer til regioner i Danmark, flere dialysecentre, efter at en sammenligning havde vist dårlige overlevelsestal for dialysepatienter.
»Det var de ansvarlige på sygehusene, som gik til deres politikere og pegede på, at de lå dårligere end i resten af Sverige og forklarede, at de manglede dialyseressourcer«, siger Karl-Göran Prütz.
Det mest spektakulære element i den svenske metode, som nu kopieres i Danmark, er trafiklyset – altså inddelingen af kvalitetsdata i tre grupper – grøn for de bedste, gul for de mellemste og rød for de dårligste.
Men den model har Sverige opgivet igen.
»Den var ikke helt heldig. Den var meget forenklet«, siger Fredrik Westander, sundhedskonsulent på SKL – de svenske kommuners og regioners organisation.
Nu præsenteres tallene ganske enkelt, som de er.
Svenskerne er også i færd med at erstatte sammenligninger af »det, der sker« med mål: »det, der er godt«.
»Så kan man lettere bedømme resultater. Og det er en mere meningsfuld måde at vurdere kvalitet på«, siger Fredrik Westander.
Målene kommer fra nationale kliniske retningslinjer, der er udfærdiget af Socialstyrelsen – den svenske sundhedsstyrelse – og i tæt samarbejde med de kliniske miljøer.
»Vi sætter mål på de områder, hvor vi har nationale kliniske retningslinjer, for systemet er nødt til at bygge på evidens«, siger Mona Heurgren, chef for afdelingen for statistik og sammenligninger i den svenske sundhedsstyrelse.
Faktaboks
Det er også sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for de indikatorer, der måles på. De bliver aldrig bedre end de data, de bygger på.
»Vi synes jo, at jo mere information, der kommer frem, og jo mere diskussion, vi har om kvalitet, jo bedre bliver interaktionen. Vi udfører en vis kontrol (af data, red.), f.eks. kan vi sammenligne med tidligere år«, siger hun.
Riskoen for dårlig datakvalitet eller ligefrem manipulation er en ulempe ved den offentlige tilgængelighed af data. Data kan også være gamle på det tidspunkt, hvor de publiceres, og dermed af mindre relevans for klinikerne. Men det svenske system er ikke – i det mindste ikke kun – til for lægernes skyld. Det er i lige så høj grad et styringsredskab for politikere og embedsmænd.
»Data behøves hurtigt i den daglige ledelse på klinikgulvet – og der kommer de direkte fra kvalitetsregistrene og andre beslutningsstøtteinstrumenter«, siger Mona Heurgren.
»For det kliniske forbedringsarbejde er hurtig tilbageføring af data meget vigtigt, men for ledelse og styring er hurtigheden ikke det vigtigste«.
Læs også: Kvalitet uden kontrol
Læs også: BLOG - Ulrik Gerdes: Pas på præsentationen af datadrevet kvalitetsforbedring
