Skip to main content

Travl RS-sæson udfordrer et allerede presset system

RS-virus hærger på landets børneafdelinger, og det sker tidligere på året end normalt. Børnelægerne har ekstra travlt, og viden om virus forsvinder sammen med erfarne sygeplejersker.
RS-virusepidemien hærger udenfor sæson, og flere mærker et stort pres. Allerede  Foto: Jesper Balleby
RS-virusepidemien hærger udenfor sæson, og flere mærker et stort pres. Allerede Foto: Jesper Balleby
Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk
28. nov. 2022
06 min

I oktober tog Nadja Lindberg Bonne et billede af en tallerkenfuld tarteletter og lagde det på sin Facebookprofil. Bestikket lå klar, man kunne bare gå om bord. Men stolen var tom.

»Her står den forladte aftensmad fra min søde sygeplejerskekollega. Hun mødte klokken syv i morges. Hun havde egentlig fri klokken 15, men fordi der er for mange syge børn og for få sygeplejersker, der kan passe dem, blev hun pålagt at blive til klokken 23«, skrev Nadja Lindberg Bonne, som er hoveduddannelseslæge i pædiatri ved Aarhus Universitetshospital.

Billedet blev delt af 17.000 mennesker. Budskabet om pressede sygeplejersker gik viralt. I denne uge kan du i Ugeskrift for Læger følge Nadja Lindberg Bonne på en nattevagt, hvor hun ser mange børn med blandt andet RS-virus. For hun har stadig travlt, og det har andre børnelæger også.

En ekstra hård RS-sæson presser de allerede udfordrede børneafdelinger på tværs af regioner. Ifølge tal fra Statens Serum institut har der i denne sæson allerede været 7.000 laboratoriepåviste tilfælde af RS-virus og 2.807 indlæggelser (uge 47). Langt de fleste tilfælde ses hos børn i en alder af 0-5 måneder.

I årene før corona var der i en hel sæson omkring 4.500 påviste RS-tilfælde og 2.500 indlæggelser. I sæsonen 2021/2022 var der hele 11.500 tilfælde og godt 4.000 indlæggelser.

Kilde: Statens Serum Institut
Kilde: Statens Serum Institut

Formand for Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Anne Louise Bischoff, peger på, at afdelingerne er under et stort pres fra RS-virus og masser af børn med andre sygdomme.

»Når vi har spidsbelastning, afslører det, hvor presset systemet er. I hverdagen kører vi på maks., og når der kommer ekstra, presser det for meget på. Tidligere vidste vi, at vi havde travlt i RS-sæsonen. Nu har vi ikke reserver som tidligere, som vi kunne klare RS-toppen med«, siger Anne Louise Bischoff.

Hun er også overlæge og områdeansvarlig for børne- og ungeakutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital.

Svær prioritering

En del af presset handler om, at der mangler sygeplejersker, og det bliver sat på spidsen under den travle RS-bølge. På børneafdelingerne havde de før mange erfarne sygeplejersker, som blev i faget i mange år. Det gør de ikke mere. Det betyder, at flere opgaver ryger over på lægerne.

Derudover er det blevet sværere at rekruttere til pædiatrien i alle regioner, både til hoveduddannelser og speciallægestillinger, og det er en helt ny situation for specialet.

»Pædiatrien har et rygte om, at det er svært at blive børnelæge, fordi der var mange om buddet. Og når vi bliver presset af f.eks. RS-virus, synes folk, at det er hårdt arbejde«.

Lægerne oplever hele tiden at skulle prioritere mellem børnene, og det er svært. De modtager efter triagesystem, og nogle må vente. Det kan f.eks. være børn med forstoppelse og ledbetændelse.

»Især vores yngre kolleger bliver presset. De skal hele tiden se flere børn, og det giver et pres, at man ved, at hele vagten bliver travl. Vi overvejer at prioritere ressourcerne over i det akutte, så nogle af børnene med kroniske sygdomme får udskudt deres kontroller«.

Flytter børnene

Anne Louise Bischoff forklarer, at de helt små børn med RS-virus får besværet vejrtrækning og bliver påvirket på grund af sejt sekret. De kan ikke hoste det op, de bliver udtrættede, kan ikke spise deres mad og har brug for indlæggelse hyppigere end f.eks. ved rhinovirus.

Det er ikke en sygdom, børnene dør af, lægerne kender den rigtig godt, og ved, hvad de skal gøre. Men det er lange indlæggelser, plejekrævende børn, der fylder meget på afdelingerne, siger Anne Louise Bischoff.

Hvorfor bliver I presset, når nu I kender sygdommen så godt?

»Den rammer på et dumt tidspunkt. På børneafdelingerne arbejder vi med sommer- og vinterbemanding. Og vi havde ikke mandet op til vinterbemanding i oktober, da RS-bølgen startede. Og det havde vi slet ikke sidste år i august. Så planlægningsmæssigt har vi ikke været klar.

Hver afdeling har sine CPAP-pladser, men både i 2021 og i år har alle haft pladsmangel og har måttet hjælpe hinanden på tværs afdelinger. I den situation må lægerne flytte de mindst dårlige børn. Og så har vi brugt neonatalafdelingerne og CPAP-pladserne der«.

Er det ikke risikabelt at flytte et barn med RS-virus over på en neonatalafdeling?

»Jo, der er i hvert fald store isolationshensyn. Det er mere besværligt, tager længere tid for personalet«.

Sidste år i december måtte afdelinger på Odense Universitetshospital (OUH), blandt andet på børneafdelingen, kalde forskningsansatte i klinik. Det skete på grund af presset fra coronasituationen og eftervirkninger af sygeplejerskestrejken.

Det sker ikke endnu, siger DPS-formanden. Men måske bliver det aktuelt. I Region Hovedstaden virker det, som om situationen toppede for 2-3 uger siden, og nu er det rykket videre ud i landet, forklarer Anne Louise Bischoff og peger på et lyspunkt:

»Det er lærerigt for vores yngre kolleger og alle vores hoveduddannelseslæger i almen medicin. Lige nu drukner læringen lidt i arbejdspres, men ellers er det vigtigt for lægerne, at de lærer at vurdere børnene«.

Uden for sæson

Alle de børnelæger, som Ugeskrift for Læger har talt med, giver coronanedlukninger skylden for, at RS-sæsonen kommer på et usædvanligt tidspunkt.

I coronasæsonen 2020/2021 var der kun ti påviste tilfælde af RS-virus og ni indlæggelser i alt i alle aldersgrupper. RS-virus var udryddet. Så mængden af børn, der ikke før har mødt RS-virus, er kæmpestor nu.

En af dem, der også har travlt, er Charlotte Siggaard Rittig. Hun er cheflæge på Børn og Unge, Aalborg Universitetshospital.

»Det er de helt små, der kommer ind. Vi ved ikke, om vi bliver lige så belastet som sidste år, hvor vi havde 20 børn indlagt. Vi plejer at have fem, i år har vi ti. Og halvdelen af dem ligger på intensiv. Enkelte er i respirator – det er de bittesmå på 2-4 uger«.

Det er meget tidligt at få RS-virus, siger Charlotte Siggaard Rittig og påpeger, at børnene ikke plejer at være så små. De får superinfektioner, f.eks. pneumoni oveni. Det giver nogle travle vagter.

»De unge læger i vagt er lige ved at krepere. Forvagterne på en børneafdeling har aldrig set de små RS-børn. Det er hårdt at stå med de syge børn og deres bekymrede forældre«.

Charlotte Siggaard Rittig håber på, at RS-virus vil normalisere sig næste år og blive som før corona.

»Når man lukker samfundet ned for at få COVID-19 væk, sker der noget med andre virus. Det var skønt at have en vinter uden RS-virus, men nu skal immuniteten genopbygges. Der arbejdes også internationalt på en vaccine til gravide, som så kan overføre antistoffer til de små«.

Niels Fisker, overlæge på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH, forventer også, at RS-virussituationen næste år vil nærme sig normaltilstand. Det er nyt, at RS-virus kommer på dette tidspunkt.

»Vi oplever entydigt en stor RS-virusepidemi, som tidsmæssigt på året ikke er lige så usædvanlig som sidste år, hvor det startede i august. Men den ligger stadig markant tidligere end normalt. Den plejer at løbe inden for perioden december-april. Min gamle læremester sagde altid, at RS-virus kom, når den første frost havde været der. Det var en fornuftig observation dengang, men sådan var det hverken i august 2021 eller i oktober/november i år«.

I Odense har de haft flere børn indlagt og flere børn i CPAP-behandling end under en normal RS-virusepidemi. Coronanedlukningen har lavet om på smitteforhold og immunitet – der er gået uorden i tingene, siger Niels Fisker, og efter en infektion med RS-virus har man kun kortvarig immunitet.

Den nuværende epidemi slutter nok i december, anslår pædiaterformand Anne Louise Bischoff.

»Vi har altid troet, at RS-virus var en vintersygdom, som kun var der, når det var koldt. Men det er det ikke længere«, siger hun.

Læs også: »Barnet er lidt slapt og blåt …«

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen