Selv om Lægeforeningen er direkte imod, fortsætter læger med at assistere politiet, når udviste asylansøgere skal tvangsudsendes. Nyt værdighedskrav kan komme i spil.
Tre læger står nu frem og fortæller om deres rolle som læge, når udviste asylansøgere skal tvangsudsendes af Danmark. Siden 2013 har en dansk læge stået for kontakten mellem rigspolitiet, der står for tvangsudsendelserne, og lægerne, ham selv inklusive, som deltager på turene. Den seneste var den 28. februar i år til Afghanistan.
Lægerne deltager i tvangsudsendelserne, selv om Lægeforeningen klart anbefaler, at læger ikke deltager, fordi “lægen af den udviste kan blive opfattet som myndighedsudøver, hvilket kan svække tilliden til lægen og lægestanden generelt”, som der står i vejledningen fra Etisk Udvalg i Lægeforeningen.
Faktaboks
Tvangsudsendelserne er aktualiseret af en sag fra den 20. november, hvor en 34-årig algerisk mand mistede bevidstheden efter tumult med politiet, da han skulle tvangsudsendes af Danmark. To dage senere døde han på hospitalet, og Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger nu sagen.
“Uden at kende sagen fra andet end medieomtale vil jeg formode, at den afviste asylansøger havde stået bedre, hvis der havde været en læge med under hele tvangsudsendelsen. På den måde understreger det, hvor vigtig vores rolle er. Det er dog en meget usædvanlig sag, for langt, langt de fleste udsendelser sker i ro og mag. Og vi skal huske på, at hjemsendelserne er arrangeret lovligt af de danske myndigheder. Vi er ikke jo hyret af en rockergruppe, og vi behandler eller undersøger altid med samtykke”, siger lægen, der sammen med de to andre læger, der har deltaget i tvangsudsendelser, har betinget sig anonymitet for at fortælle deres version af hensyn til deres karriere, og fordi de ikke ønsker at udsætte sig selv eller deres familie for chikane.
Rigspolitiet kan ikke oplyse om det samlede tal for, hvor mange tvangsudsendelser i de seneste år der har haft deltagelse af en læge, men lægen vurderer, at han har har sørget for læger på ca. 25 udsendelser siden 2013, heriblandt de seneste i år den 14. februar til Rumænien og den 28. februar til Afghanistan, hvor han selv var med.
Han har et firma ved siden af sit arbejde som læge, og det var igennem det firma, at rigspolitiet kontaktede ham for fire år siden for at høre om muligheden for at ansætte læger på udsendelserne. Kontakten fra rigspolitiet til lægerne går gennem denne læge, der så i sit netværk skaffer læger til opgaven. Både den læge, der har firmaet, og de to andre arbejder til daglig på et københavnsk hospital, og alle tre læger siger samstemmende, at de har oplevet politiet som omsorgsfulde og empatiske, og at de har aldrig og under ingen omstændigheder har tvangsmedicineret de afviste asylansøgere. De ser ikke noget kontroversielt i deres rolle, og de mener ikke, at der er tvivl om, at de er en service og skaber tryghed for den udviste asylansøger.
“Vi udøver et stykke humanitært stykke lægearbejde, som gør en forskel for de afviste asylansøgere”, siger en af lægerne.
Det er politiet, der står for at gennemføre tvangsudsendelser af udlændinge, der ikke har ret til at være i Danmark, og ifølge Gry Ahlefeld-Engel, chefkonsulent i Nationalt Udlændinge Center (NUC) i Rigspolitiet er der en klar grund til, at en læge skal med til visse tvangsudsendelser.
“Den pågældende udlænding kan være i en sådan tilstand, at der er behov for lægehjælp. Men det ændrer ikke ved, at vedkommende skal sendes ud af landet. Politiet har en opgave med at få udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark, sendt tilbage til hjemlandet, men det skal vi gøre på en forsvarlig måde, og vi kan i den forbindelse engagere en læge til at bistå udlændingene.”, siger Gry Ahlefeld-Engel og understreger:
”Politiet må ikke anvise, hvad en læge skal eller ikke skal gøre under en udsendelse. Vi entrerer med en læge til at assistere udlændingene, fordi vi vurderer, at der er et behov for det. Men vi må ikke sige til en læge, at udlændingene skal have beroligende eller anden ordineret medicin. Det er lægen, der beslutter det. Det blander vi os ikke i.” siger Gry Ahlefeld-Engel.
Men hvis den afviste asylansøger er så syg, at en læge er nødvendig, skal vedkommende vel ikke sendes ud af landet?
“Det er en lægelig vurdering. Hvis lægen vurderer, at vedkommende godt kan flyve, kan vi vælge at tage en læge med. Men hvis en læge vurderer, at udlændingen er for syg til at blive udsendt, vil vi selvfølgelig ikke sende pågældende ud at landet, før end det er forsvarligt. Vi tager en læge med for at bistå udlændingene, hvis der måtte ske noget undervejs. Det er en ekstra sikkerhed for udlændingene. Det kan være en voldsom oplevelse at blive sendt ud af landet, og nogle bliver ophidsede og reagerer voldsomt. Med en læge sikrer vi os, at udlændingene kan blive hjulpet, hvis der skulle ske noget i 12 kilometers højde”, siger Gry Ahlefeld-Engel.
Lægerne vil gerne fortælle deres historie for at nuancere debatten.
“Jeg vil gerne tage debatten op, fordi jeg synes, det er uretfærdigt, at jeg bliver stemplet som uetisk, selv om jeg tager et lovligt job. Jeg anser det faktisk for godt lægearbejde at deltage i en tvangsudsendelse”, siger den ene af lægerne.
For problemet for de tre læger er, at Lægeforeningen har en klar holdning til emnet. I en udtalelse fra 2014 skrev Lægeforeningen, at “lægers opgave er at yde lægehjælp, hvor lægehjælp er nødvendig. Lægers opgave er ikke at medvirke til eller at legitimere myndighedsudøvelse".
Videre står, at lægen, der medvirker ved tvangsudsendelser, kan “få en problematisk og uklar rolle, hvor lægen af den udviste kan blive opfattet som myndighedsudøver, hvilket kan svække tilliden til lægen og lægestanden generelt”.
Og ordlyden og holdningen bag er den samme i dag, siger Lise Møller, formand for Etisk Udvalg.
“Vi mener stadig, at læger ikke bør deltage i tvangsudsendelser. Lægen er en person, du trygt skal kunne henvende dig til og have tillid til. Der skal ikke herske tvivl om lægens rolle, for lægen er ikke en myndighedsperson. Men der kan opstå tvivl om lægens rolle, fordi lægen kommer sammen med politifolkene. Det kan opfattes, som om lægen er en del af den myndighed, som udviser vedkommende. Det er ikke en læge, som de afviste asylansøgere kender eller har en tillid til fra eksempelvis asylcentret. Lægen er en fremmed for de afviste asylansøgere og kan opfattes som en del af myndigheden. Alene den mistanke er nok til, at lægen ikke skal med”, siger Lise Møller.
Men er det bedre for de afviste asylansøgere, at der slet ikke er en læge med?
“Ja. For hvis du er syg og har brug for læge, skal du slet ikke med flyet. Lægens rolle er at være lindrende, trøstende og behandlende - ikke at iværksætte behandling, hvis et behov skulle opstå. Hvis en person er sund og rask nok til at flyve, så kan jeg ikke se, hvad lægen skal bruges til. Så skal den afviste asylansøger forberedes på at skulle tage sin medicin eller få nogle redskaber, som kan hjælpe dem ud af angst eller lignende. Jeg kender ikke andre tilfælde, hvor vi sender en læge forebyggende med, hvis der skulle opstå en uforudset situation”, siger Lise Møller.
Hun har ikke selv været med på en tvangsudsendelse, men hun har været i kontakt med en læge, der har deltaget i en tvangsudsendelse, og som fandt det meget ubehageligt.
“Vedkommende følte sig presset til foretage sig ting eller overvære situationer, som lægen ikke fandt rimelige”, siger Lise Møller uden at ville oplyse, hvem lægen er.
“Jeg synes ikke, at det er sådan, at vi skal arbejde som læger. Det er ikke en lægelig opgave, fordi det sår tvivl om lægerollen. Som etisk udvalg kan vi ikke gøre andet end opfordre lægerne til at revurdere deres beslutning og tænke over, om de inderst inde er overbevist om de gør en positiv forskel”, siger Lise Møller.
Mens Etisk Udvalg ikke kan gøre noget, kan Lægeforeningens værdighedskrav fra foråret komme i spil. Kravet lyder, at en “læge skal altid handle på en måde, som viser lægen værdig til den tillid fra patienter, kolleger og samfund, som varetagelse af lægerollen kræver”.
Det er Lægeetisk Nævn, der vil kunne afgøre, om en læge overtræder de etiske regler herunder værdighedskravet. Hvis det er tilfældet, vil vedkommende få en påtale fra Lægeetisk Nævn.
Carsten Hædersdal er formand for Lægeetisk Nævn og understreger, at han på linje med Etisk Udvalg tager afstand fra lægelig deltagelse i tvangsudsendelserne.
“Lægernes deltagelse kan være problematisk, og derfor vil jeg ikke afvise, at vi tager sagen op. Men det beror naturligvis på en konkret vurdering”, siger Carsten Hædersdal.
Læs også: Tre læger fortæller om deres oplevelser under tvangsudsendelser
