Langt om længe begynder Natalie Heide den 1. februar i en introstilling i almen medicin i en praksis i den lille by Haverslev 77 km nord fra sin bopæl i Aarhus.
Siden hun blev færdig med sin KBU i august har Natalie Heide nemlig været arbejdsløs. Hun har søgt bredt, både geografisk og i forhold til speciale. Hun har søgt job på plejecentre, der vurderede hende for overkvalificeret, og været til samtale på jobcenteret, der ikke havde mange tilbud til hende, fordi hun var læge.
I flere af de afslag, hun har fået, er hun blevet rådet til at udvide sit søgefelt og søge endnu bredere ud.
»Det kunne jeg jo helt sikker også, men der er også en grænse for, hvor langt jeg kan rykke i forhold til barn og en bedre halvdel, der også skal finde et job. Vi er klar til at flytte, men det skal passe for os alle tre. Det er en svær balance og en svær problematik. Jeg har både søgt Gødstrup, Skive, Vejle, Esbjerg, Viborg og Aalborg, og jeg har søgt vikarjob i Lemvig, så jeg synes egentlig min søgning har været geografisk bred. Jeg har også søgt ret bredt inden for specialer. Både fordi jeg ikke har lagt mig fast på, hvad jeg vil være, og fordi jeg tænker, jeg bare skal have noget erfaring, for det er jo det, de alle sammen efterspørger«, siger Natalie Heide.
For hvis bare hun havde noget mere frivilligt arbejde på cv’et eller nogle publicerede videnskabelige artikler, får hun at vide til jobsamtalerne. Selv siger Natalie Heide, at hun under studiet har arbejdet i en praksis, været frivillig aktiv ved børnetelefonen og siddet som besøgsven på hospitalet.
»Jeg synes jo egentlig, at jeg har rimelig meget på mit cv, men det er alligevel ikke nok. Jeg lavede også noget forskning ved siden af studiet, men jeg fik det ikke udgivet, og så tæller det slet ikke. Jo, man kan da selvfølgelig altid gøre mere, men hvor meget skal man egentlig lave ved siden af sit medicinstudie for at komme i betragtning?«
Natalie Heide har forsøgt at gøre opmærksom på problemet flere steder. Hun har kontaktet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, skrevet til sundhedsordførere og skrevet debatindlæg i flere medier om emnet. Hendes indlæg »Er du arbejdsløs?! Men du er jo læge« er blandt de mest læste indlæg på ugeskriftet.dk.
Natalie Heide er også én blandt mange yngre læger, som har henvendt sig til Yngre Læger og gjort opmærksom på, at det for tiden er overordentligt svært at få en introstilling. Fra foreningen blev gjort opmærksom på problemet for omkring tre måneder siden og til nu, er mængden og omfanget steget med rullende sneboldsfart.
»Jo, man kan da selvfølgelig altid gøre mere, men hvor meget skal man egentlig lave ved siden af sit medicinstudie for at komme i betragtning?«Natalie Heide, læge
»Vores medlemmer oplever, at det er svært at få en introstilling, også selv om de søger bredt både inden for geografi og speciale. Der er ingen tvivl om, at der er et problem. Vi har dog enormt svært ved at komme til bunds i problematikken, fordi der mangler konkret data på området. Derfor har vi skrevet til sundhedsminister Sophie Løhde om problemet og efterspurgt – og også efterfølgende rykket for – noget konkret data på området. Det er paradoksalt, at vi har talt lægemangel og sundhedsreform hele 2024, fordi man mangler speciallæger, og så har vi øjensynligt en større gruppe af yngre læger, der ikke kan komme videre i deres speciallægeforløb«, fortæller forperson i Yngre Læger, Wendy Sophie Schou, og fortsætter:
»Speciallægeuddannelsen er underdimensioneret. Det har den været i de senere år – det gælder både intro- og HU-stillinger. Det har vi og Lægeforeningen sagt længe, men nu bliver det meget tydeligt. Vi frygter helt klart, at den flaskehals, vi ser nu inden for introstillinger, om få år er placeret i hoveduddannelsen«.
Professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg, mener, at det skyldes, at der over årene er blevet uddannet for mange kandidater i medicin, og at det er det, vi nu ser konsekvensen af. »Hullet er fyldt op« siger han. Han henviser også til Robusthedskommissionens beregning om, at der i 2030 er 7.100 for mange læger. Har han ikke ret i det?
»Det ved jeg ikke, for vi har længe efterlyst en efterspørgselsanalyse, så vi reelt kan se, hvor mange vi har brug for, inden vi kan konkludere så håndfast. Det er klart, at det er noget, vi følger tæt, for vi er på ingen måde interesseret i, at læger bliver uddannet til arbejdsløshed. Men lige nu mangler vi speciallæger, og derfor er det vigtigt, at de læger, der bliver uddannet, også kan blive speciallæger. Det skal videreuddannelsen dimensioneres til«.
Generelt er det et svært område at få konkrete data på. Ugeskrift for Læger har været i dialog med de fem regioner om udviklingen i deres arbejdsstyrke af yngre læger hen over de seneste år, og om end tallene er usikre og ikke nødvendigvis sammenlignelige fra region til region, er tendensen hen over årene, at der er blevet flere ansatte yngre læger på sygehusene.
»Vores medlemmer oplever, at det er svært at få en introstilling, også selv om de søger bredt både inden for geografi og speciale. Der er ingen tvivl om, at der er et problem«Wendy Sophie Schou, forperson Yngre Læger
Hvert år udgiver Sundhedsstyrelsen rapporten »Besatte og godkendte introduktionsforløb« på baggrund af data fra de tre videreuddannelsesregioner. Antallet af besatte introforløb er også steget hen over de seneste år. Rapporten siger dog ikke noget om, hvor mange introstillinger der reelt blev slået op. Det er ellers et krav ifølge »Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger«.
Man kan heller ikke i rapporten se, hvor i den enkelte videreuddannelsesregion stillingerne blev opslået, ligesom man ikke kan se, hvor mange ansøgere de enkelte opslag har fået. Det er tal, som Yngre Læger og Wendy Sophie Schou meget gerne vil have indblik i.
»Vi mangler data på området – hvor mange drejer det sig om, og hvor er problemet? Der er ikke nogen tvivl om, at der er et problem, men hvis vi skal løse det på den bedste måde, så skal vi have et bedre kendskab til problemets omfang«.
Nogle specialer og afdelinger fortæller til Ugeskrift for Læger, at de tidligere har haft vakante introstillinger, men nu får så mange kvalificerede ansøgninger, at de også får besat deres introstillinger. Det er de glade for. Betyder det her ikke også, at man løser et lægedækningsproblem?
»Jeg synes, det overordnet set er dejligt, hvis steder og specialer, som har haft svært ved at rekruttere, nu lige pludselig godt kan rekruttere. Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis det kun er på baggrund af, at dem, der søger, ikke kan få det, de egentlig gerne ville have. Den rekrutteringsmodel kan ikke stå alene. Det tror jeg ikke på giver glade læger på den lange bane. Vi skal være læger i mange år, og mange af specialerne er meget vagttunge, så måden, man bliver rekrutteret til et speciale på, skal også være meningsfuld og ikke bare, fordi man var en del af en årgang, hvor man måske var for mange«.
Ugeskrift for Læger har lavet en stikprøveundersøgelse og hen over to en halv uge henvendt sig til kontaktpersoner på 60 introstillinger på sundhedsjobs.dk med ansøgningsfrist i denne periode. I alt 58 har svaret tilbage, og 53 af dem svarer, at de oplever en stigning i antallet af ansøgere i forhold til tidligere år.
Blandt yngre læger og en del af de uddannelsesansvarlige overlæger og cheflæger, som Ugeskrift for Læger har været i kontakt med i forbindelse med denne artikel, er der desuden opmærksomhed på, at flere yngre læger tager mere end én introstilling, og at det dermed presser de nyuddannede og mest uerfarne læger. Hvor mange introstillinger, hver læge tager, findes der dog ikke umiddelbart data på.
»Vi har ikke tal på, om læger i dag tager flere introduktionsstillinger, end man tidligere har gjort. Men vi hører fra læger, der får afslag, fordi de ikke har nok klinisk erfaring sammenlignet med de øvrige ansøgere. Hvis det er en udpræget tendens, at arbejdsgiverne forventer, at man allerede som introlæge har rigtig meget klinisk erfaring, så presser det de mest uerfarne. Og det dur ikke. En introstilling skal man jo kunne få med sin KBU som den eneste erfaring«, siger Wendy Sophie Schou.
Natalie Heides partner, Christian Matschofsky, er også læge, og han er netop en af de yngre læger, der har taget flere introstillinger. Det skyldes primært en lyst til at afsøge forskellige specialer, men senest har han også måttet sande, at jobmarkedet er blevet mere udfordret. Anden halvdel af 2024 gik han ledig, mens han søgte intro- og HU-stillinger.
Den 1. januar i år begyndte han så i sin fjerde introstilling. De to første var i intern medicin, herefter en i almen medicin og nu klinisk mikrobiologi i Aarhus.
»Jeg havde flirtet med tanken om at afprøve klinisk mikrobiologi i flere år. Jeg vil gerne se, hvordan det er at være læge på en anden måde, og på det personlige plan se, om det harmonerer bedre med work-life-balancen. Jeg er nysgerrig på, om jeg synes, denne måde at være læge på er spændende og fagligt pirrende, eller om jeg savner den kliniske virkelighed for meget«.
Christian Matschofsky endte med at gå ledig i syv måneder, inden han fik denne introstilling. I mellemtiden søgte han andre introstillinger, men også et par HU-stillinger. Bl.a. en i almen medicin, som han ikke fik. At en HU i almen medicin viste sig så svær at få for ham, der både havde intro i almen medicin og to introstillinger i intern medicin, kom bag på ham.
»Jeg kender nogle, der var til samme ansættelsesrunde, som jeg selv var, som har mere erfaring i almen medicin, og som bl.a. har været i Norge at arbejde. De fik også afslag. Der er flere om buddet i dag, end bare da jeg blev færdig som læge for få år siden. Folk bliver mere og mere kvalificerede. Det gælder jo også mig selv, som nu er på fjerde introstilling. Så kan jeg da godt forstå, at det bliver sværere for nyuddannede at komme i spil«.
»Personligt følte jeg mig simpelthen ikke klar til at vælge en hoveduddannelse efter min første introstilling, jeg tror som sådan godt, at jeg kunne have fået en på daværende tidspunkt«Christian Matschofsky, introlæge
Selv har han primært søgt i Aarhus- og Randers-området, og han vurderer, at han nok var kommet i spil til en HU-stilling, hvis han havde været villig til at tage længere vestpå i regionen.
»Vi har en dreng på to år, og Natalie skulle også have en introstilling, så at få det hele til at gå op er en balance«.
Der er nogle, der mener, at denne generation af yngre læger har sværere ved at træffe en beslutning om, hvilken karrierevej de skal gå – kan du genkende det?
»Ja, helt bestemt. Jeg startede med at tænke, at jeg skulle være internmediciner, men så kommer tanken jo: Er græsset grønnere på den anden side, og tager jeg beslutningen nu, eller skal jeg måske lige prøve noget andet for at vurdere, om min første indskydelse er rigtig? Jeg tænker egentlig også, at i fremtidens sundhedsvæsen skader det ikke, at der er læger, der har lavet noget forskelligt, men det er et problem, hvis man helt generelt skal have så meget erfaring for at få en HU-stilling. Det vil jo betyde, at nogle læger bliver tabt i processen og aldrig får en fod inden for døren. Jeg kan også godt se, at det er skørt, hvis en person, der går målrettet efter at blive almenmediciner, først kan få en introstilling i specialet ved at have erfaring fra introstillinger i andre specialer. Der bliver lidt en mærkelig stoledans omkring de her introstillinger«, siger Christian Matschofsky.
»Personligt følte jeg mig simpelthen ikke klar til at vælge en hoveduddannelse efter min første introstilling, jeg tror som sådan godt, at jeg kunne have fået en på daværende tidspunkt. Hvorimod jeg i dag godt kan være i tvivl, om jeg kan få en HU-stilling, når jeg søger den til sin tid«.
Fakta
Mange yngre læger oplever for tiden, at de har svært at få en introstilling. Samtidig viser en stikprøveundersøgelse foretaget af Ugeskrift for Læger, at de fleste afdelinger modtager langt flere ansøgninger til introstillinger, end de tidligere har gjort. Vi har spurgt professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg, hvordan han ser problemstillingen.
Hvorfor oplever så mange yngre læger, at det er svært at finde en introstilling for tiden?
»Det er ikke fordi, der er kommet færre stillinger, for det er der ikke. Vi uddanner simpelthen bare alt for mange læger. Vi sprøjter kandidater ud fra universiteterne, som vi ikke har en jordisk chance for at absorbere i vores sygehusvæsen.
»Vi uddanner simpelthen bare alt for mange læger. Vi sprøjter kandidater ud fra universiteterne, som vi ikke har en jordisk chance for at absorbere i vores sygehusvæsen«Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi
Robusthedskommissionen viste, at vi i 2030 har 7.100 for mange læger. Men ingen reagerede på det. Sundhedsstrukturkommissionen viste nogenlunde det samme. Det burde give en refleksion omkring, at det bør skæres ved kilden. For problemet er ikke en enkelt region. Problemet er ikke sygehusene. Problemet er ikke de studerende. Problemet er, at vi som system ikke forholder os til, hvad der er brug for«.
Det høje antal kandidater i medicin har været nogenlunde konstant siden 2016. Hvorfor er det så først nu, man ser problemet?
»Du kan godt øge optaget i nogle år, hvis der er et efterslæb på et område. Men nu er hullet fyldt op. Bægeret flyder over. Introstillingerne bliver lynhurtigt fyldt op i de større byer, og det har så den effekt, at også hospitaler såsom Holbæk, Randers, Gødstrup og Horsens osv., som tidligere har haft svært ved at rekruttere, nu får mange ansøgere til deres introstillinger. Selvfølgelig er der stadig områder, hvor de har vakante introstillinger, men det er bare et spørgsmål om meget, meget kort tid, så er de også fyldt op.
Vi kommer fra en situation, hvor vi har haft mangel på læger, til, at vi nu har overflod af læger, der bliver uddannet. Nu har vi nået mætningspunktet. Desværre producerer man stadig lige så mange, som da der var mangel, og man har ovenikøbet med sundhedsreformen besluttet at øge antallet på medicinstudiet.
Det her er som at styre en supertanker. Det optag, vi har taget i sommer. Om fem år bliver de læger, som skal have en KBU- og en introstilling på et tidspunkt, hvor vi ikke skal bruge dem ude i sygehusvæsenet. Det skal nogle forholde sig til«.
Så det er en god nyhed for lægedækningen?
»Ja, det er det, men det er da synd, for dem, der ikke kan få en stilling. Og dem, som kommer med en selvforståelse af, at man er en ekstremt efterspurgt vare, som kan vælge og vrage på alle hylder. De tider er forbi. De yngre læger skal nok til at kigge i retning mod nogle speciallægeforløb, de måske ikke lige fra start havde tænkt over. Det er jo derfor, man laver flere forløb i almen medicin, psykiatri og geriatri. Det er dér, vi har brug for speciallæger. Knap så meget andre steder.
Vi har øget antallet af sygehuslæger siden år 2000 fra ca. 10.000 til 20.000 i store runde tal. Festen stopper nu.
Regionerne skal stille KBU-stillinger til rådighed, det er ikke noget, de kan vælge, for det har du krav på. Derfra skal de ikke gøre mere. Minimumsnormeringerne for introstillinger er så rigeligt overholdt. Du har ikke krav på en intro- eller en hoveduddannelsesstilling, en fast stilling eller at blive professor for den sags skyld. Det er meget dyrt at anvende en begrænset ressource på at uddanne mennesker, som der ikke er brug for. Det er også trist for de mennesker, der tager uddannelsen, og som med en vis rimelighed forventer, at der er et arbejde til dem«, mener Jakob Kjellberg.
Formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, er overordnet enig med professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg, i, at der uddannes for mange kandidater i medicin, og at de yngre læger ser ind i en tid med øget konkurrence om at få en stilling.
»Derfor er det også en forkert retning at gå, at man med den seneste sundhedsreform øger optaget med 150 på medicinstudiet tre steder i landet. Det kalder bestemt på, at man ser på det samlede optag og i virkeligheden skruer det samlede optag ned«, siger hun.
Det, de yngre læger oplever nu, er det resultatet af, at de er for mange?
»Det er en kombination af flere ting. Vi er ved at se på diverse tal for at blive klar over, hvad det er for nogle bevægelser, der er i gang, men der mangler solide data på området. Derfor er det godt, at Yngre Læger har efterspurgt, at myndighederne skaffer konkrete data om introstillingerne. For der skal ikke være unødige forhindringer på vejen til at blive speciallæge«, fortæller Camilla Rathcke.
»Men man skal også være helt klar over, at hvis man ikke følger mulighederne for at blive speciallæge til dørs nu, ja så risikerer vi som samfund, at der er nogle områder i det her land, der kommer til potentielt at have læger, der ikke bliver speciallæger«Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Hun understreger, at Lægeforeningens analyse af efterspørgslen af speciallæger viser, at der lige nu mangler 2.000 speciallæger rundtom i landet, og at man årligt fra universiteterne uddanner ca. 200 læger flere, end man har lavet speciallægeforløb til – selv om vi som samfund mangler speciallæger.
»Jeg ser meget frem til den efterspørgselsanalyse, som ministeriet har lovet, men sådan set endnu ikke har fået sat i gang, for det er jo den, vi skal bygge vores vurdering af det fremtidige speciallægebehov på. Derfor er der behov for, at man får sat gang i den analyse, så man kan se, hvor mange læger vi skal uddanne, og hvor mange speciallægeforløb der skal etableres, så man også kan vurdere, hvor meget man skal skrue ned for optaget på universiteterne. Men man skal også være helt klar over, at hvis man ikke følger mulighederne for at blive speciallæge til dørs nu, ja så risikerer vi som samfund, at der er nogle områder i det her land, der kommer til potentielt at have læger, der ikke bliver speciallæger, og det vil gå ud over kvaliteten af behandlingen af patienterne. Og alt andet lige risikerer vi, at det går særligt ud over de områder, der i dag er hårdest ramt af lægemangel«, siger Camilla Rathcke.
»Generelt er der brug for, at dimensioneringen i speciallægeforløbene øges, så vi kan få de speciallæger, vi har så stor brug for i sundhedsvæsenet. Grunden til, at man øgede antallet af medicinstuderende i sin tid, var jo netop, at der mangler speciallæger i Danmark. Det er derfor helt afgørende, at vi også får dem igennem speciallægeforløbet efter universitetet. Det er ikke det samme som, at det bare er et stort tag selv-bord for alle læger, for alt andet lige vil der stadig være konkurrence om nogle specialer og områder. Men vi skal sikre, at de har mulighed for at blive speciallæger, for ellers får man skabt et a- og et b-hold af henholdsvis speciallæger og dem, som ikke har mulighed for at blive det. Og det vil øge uligheden i sundhed og kun skade patienterne«, pointerer Camilla Rathcke.
