Skip to main content

USA: Hospitalsledelser står med desillusioneret arbejdsstyrke

Engagement modvirker udbrændthed og på Mayo Clinic i USA retter indsatsen mod udbrændthed sig mod det, der fremmer lægers engagement. Der er gode resultater.
(foto: Colourbox)
(foto: Colourbox)

Anne Steenberger, as@dadl.dk

24. jun. 2022
4 min.

På Mayo Clinic har en forskningsbaseret indsats mod udbrændthed blandt klinikere, som før indsatsen lå lige under landsgennemsnittet, på to år reduceret antallet af udbrændte klinikere med gennemsnitligt syv procent – i samme periode var den gennemsnitlige procentdel af læger med udbrændthed på landsplan steget med 11 procent.

En superekspert i udbrændthed er Tait D. Shanafelt, der er læge og arbejder på Mayo Clinic. Han skrev i 2017 en artikel sammen med John H. Noseworthy, også læge, hvori de netop beskriver Mayo Clinics arbejde med at begrænse lægernes udbrændthed.

Overordnet henviser de til hospitalsledelsernes ansvar.

»Med en situation, hvor over halvdelen af klinikerne er udbrændte, har ledelsen en stor udfordring med en desillusioneret arbejdsstyrke«, skriver de.

Næste erkendelse er, at udbrændthed skal forstås som en systemfejl. Altså at en stor del af årsagerne til det findes i organiseringen af lægers arbejde. Alligevel er tilgangen til problemet mange steder, at det opfattes som den enkelte læges ansvar.

Men det er ledelsens, og de sidder med mange af løsningerne.

»Der er stor evidens for, at organisationen og arbejdsmiljøet (rammerne) spiller afgørende roller for, om læger bevarer deres engagement eller brænder ud«, skriver de to forfattere.

Netop engagement er den positive antitese til udbrændthed, er tankegangen og et tredje udgangspunkt for indsatsen på Mayo Clinic.

Dyrk engagementet

Engagement er karakteriseret ved energi, handlekraft, dedikation og opslugthed i arbejdet, er tanken, og Mayo Clinic har gennemført flere indsatser, der skal tilskynde engagementet og dermed afværge udbrændtheden.

Blikket har været stift rettet på de lægelige ledere blandt andet for at styrke deres lederevner, og der er indført evaluering af dem blandt dem, de leder. Tanken er blandt andet, at en god leder skal kunne se og dyrke den enkelte medarbejders unikke talenter. Det er også en faktor i at fremme engagementet og modvirke udbrændthed. For forskningen peger på, at læger, der bruger mindst 20 procent af deres professionelle tid på de opgaver, som de finder mest meningsfulde og motiverende, har en »dramatisk« mindre risiko for at brænde ud.

Det kan være interesse for en særlig patient- eller sygdomsgruppe eller for kvalitetsarbejde, uddannelse, kontakt med primærsektoren med videre. Bare det, at læger spørges, er et skridt på vej. Ofte vil de ikke lige kunne svare på det, men skal tænke over det, det bliver så et samarbejde, der i sig selv er positivt for engagementet.

De øvrige 80 procent af tiden vil de så bruge på det, som ledelsen ønsker, de skal gøre, konstaterer artiklen.

Lægers isolation skal brydes

Læger har i deres profession særlige udfordringer med udsathed over for klagesager i forhold til utilsigtede hændelser, lægelige fejl med videre. Det har, skriver de to forfattere, derfor altid været vigtigt med fagfællestøtte og hjælp til at navigere i den professionelle situation.

Det har historisk altid været muligt mere eller mindre uformelt. Men de senere års øgede fokus på produktivitet, dokumentation og administration har reduceret mulighederne for de kollegiale samtaler, ligesom – i lighedens navn – velment eliminering af særlige lægerum har medvirket til det, står der i artiklen.

»De forandringer har medført en erodering af fagfællestøtte, og en følelse af isolation har ramt mange læger«, skiver de to forfattere.

Modsvaret på Mayo Clinic var på et af deres sygehuse at etablere et mødeområde dedikeret læger med gratis frugt og drikke, computerstationer, frokostborde og mulighed for at købe lidt mad. Det var så stor en succes, at man gjorde tilsvarende på to andre sygehuse. Også andre mindre diskussionsgrupper er blevet faciliteret af ledelsen. Ifølge evalueringer har disse muligheder for at mødes med kolleger forbedret meningsfuldheden i arbejdet og været en medvirkende faktor til at afværge udbrændthed.

Indsatserne mod udbrændthed har samlet medvirket til aflivning af myten om, at indsatser mod udbrændtheder er dyre. En erfaring fra indsatserne på Mayo Clinic er ifølge artiklen, at gevinsten ved at have engagerede medarbejdere er stor og medvirker til at opnå organisationens mål, og at mange af de effektive indsatser er omkostningsneutrale.

Læs også:

Læger stresser: »Jobkrav er ikke et problem – men vi har brug for nogle stødpuder«

Referencer

Reference

  1. Shanafelt TD & Noseworthy JH, Executive leadership and physician well-being: Nine organizational strategies to promote engagement and reduce burnout. Mayo Clinik Proc. 2017;92:129-46