»Internationalt er der de senere år kommet ret meget fokus på udbrændthed, og der er kommet mange undersøgelser, der peger på, at der er et problem. Det er alle enige om«, siger hun.
Forskningen viser dog et broget billede, og angivelserne af, hvor mange læger der føler sig udbrændte, svinger meget. Det er blandt andet afhængigt af, om man ser på tværs af alle læger eller undersøger specifikke grupper og specialer; derfor er der stor spredning i resultaterne af undersøgelserne, oplyser Birgit Aust.
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad det skyldes.
Ifølge Birgit Aust er der mange årsager, og der vil være forskellige forklaringer fra sted til sted. Men hvis man går ned i detaljerne, kan man godt se nogle af årsagerne, hvilket er udgangspunktet for at gøre noget ved det.
Firs procent udbrændthed blandt danske karkirurger
Her er der viden at hente i karkirurgundersøgelsen, som er fra 2021 og undersøger udbrændthed og psykosocialt arbejdsmiljø specifikt blandt danske karkirurger, både blandt speciallæger og uddannelseslæger. Alle karkirurger blev spurgt, 82 procent svarede.
Resultatet er opsigtsvækkende. Studiet viser, at mere end 80 procent af næsten alle klinisk aktive karkirurger rapporterer udbrændthed, heraf 28 procent i moderat til svær grad. Godt 50 procent af dem rapporterede arbejdsrelateret udbrændthed og 35 procent patientrelateret udbrændthed.
Da Cecilie Markvard Møller sammen med de øvrige forfattere sidste år fremlagde resultaterne af undersøgelsen for specialeselskabets medlemmer, var den umiddelbare reaktion overraskelse.
»Udbrændthed blandt 80 procent af medlemmerne er voldsomt. Men eftertanken hos mange var, at det er vigtigt, at vi begynder at tale om det, og at mange kunne genkende det – det passede egentlig meget godt med, hvad de så og hørte, også bagud i tid, hvor de havde oplevet kolleger, der var stoppet tidligt eller havde forladt specialet, fordi de i en eller anden grad var udbrændt«, siger Cecilie Markvard Møller.
Forskelle i oplevelsen af udbrændthed
Overordnet har karkirurger med mere end fire 24-timersvagter om måneden en signifikant højere arbejdsrelateret udbrændthedsscore. Mens dem med hjemmeboende børn og dem mellem 45 og 59 år har signifikant højere henholdsvis personlig og patientrelateret udbrændthed.
Men detaljerne viser forskelle i oplevelsen af udbrændthed.
Birgit Aust er medforfatter til studiet, og hun fremhæver to faktorer:
»Alle deltagere i undersøgelsen er karkirurger, og man må antage, at de gør nogenlunde det samme. Alligevel peger undersøgelsen på, at der er noget i arbejdsmiljøet, som gør, at de har forskellige oplevelser af udbrændthed. Vores resultater tyder på, at det især er organiseringen af arbejdet og de sociale relationer med overordnede og med kolleger, som fører til forskel i oplevelsen af udbrændthed«, siger Birgit Aust.
Hun henviser til, at man i undersøgelsen kan se en stærk sammenhæng mellem det psykosociale arbejdsmiljø og to af de tre typer udbrændthed. Det vil sige, at de karkirurger, som oplever bestemte belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø, oplever en højere grad af personlig og arbejdsrelateret udbrændthed. De psykosociale faktorer handler mest om, hvordan arbejdet på afdelingen er organiseret, og hvordan de kollegiale relationer er. Til gengæld er der er en mindre markant sammenhæng med jobkrav.
Der er meget stor forskel på graden af udbrændthed på de karkirurgiske afdelinger, som i undersøgelsen er anonymiseret. De afdelinger, der har flest udbrændte læger, er dobbelt så hårdt ramt som afdelingerne med færrest tilfælde af udbrændthed. Det illustrerer en pointe i forskningen af udbrændthed – nemlig at det sjældent er arbejdsindholdet i sig selv, der giver stress og udbrændthed, forklarer Birgit Aust.
Patientarbejdet belaster ikke læger mest
Det ser ikke ud, som om karkirurger føler sig meget belastet af patientarbejdet. Blandt de tre typer udbrændthed, som blev undersøgt, var patientrelateret udbrændthed det, som forekom mindst hyppigt. Læger skiller sig dermed ud fra andre plejegrupper, som arbejder med mennesker i sundhedsvæsenet.
»Udbrændthedskonceptet blev udviklet med en antagelse om, at det især er det empatiske arbejde med andre mennesker, som kan føre til, at medarbejderne kan føle sig udmattet over tid. Men det er ikke det, vi har fundet i vores undersøgelse blandt lægerne, hvor lægerne angav højere forekomst af personlig og arbejdsrelateret udbrændthed end patientrelateret udbrændthed. Vi har set tilsvarende i andre undersøgelser – at læger faktisk ikke føler sig så belastet af patientarbejdet. Det er ikke derfra, udbrændtheden kommer«, siger Birgit Aust.
Organiseringen kan forklare og afværge udbrændthed
En af undersøgelsens vigtige pointer er altså, at der er en sammenhæng mellem lægers udbrændthed og måden, deres arbejde er organiseret på. Dermed peger resultaterne også i retning af ledelsen og dens måde at tilrettelægge arbejdet på.
Og man ved godt, hvad det er i organisationen, der stresser, og hvad der modvirker stress, siger Birgit Aust.
»Indflydelse på arbejde er et meget vigtigt aspekt i stort set alle jobgrupper, viser forskningen. Det har stor betydning for trivslen og for, om man på et tidspunkt udvikler udbrændthed«.
For læger er det indflydelse på vagtplanen, der virkelig kan rykke noget.
»Læger ved, at vagtarbejde og skiftende vagter er en del af at være læge. Det er ikke det i sig selv, men hvordan vagtarbejdet bliver organiseret, og hvor meget fleksibilitet der er i det, der betyder noget. I det hele taget er fleksibilitet, som gør det muligt at have en god balance mellem arbejdsliv og andet liv, en vigtig faktor. Flere studier viser, at hvis der på arbejdspladsen gøres noget for at give indflydelse og mulighed for fleksibilitet til medarbejderne, så modvirker det udbrændthed«, siger hun.
Karkirurgstudiet peger således på, at hvis læger har en høj grad af indflydelse på arbejdet og på vagtskemaet, modvirker det stress. Hvis de også har mulighed for at udføre arbejdet på en tilfredsstillende måde, så oplever de i mindre grad personlig og arbejdsrelateret udbrændthed.
Undersøgelsen dokumenterer dog også, at belastninger med for mange vagter hænger sammen med oplevelsen af udbrændthed. Og hvis lægen udfører for meget af, hvad vedkommende anser som unødvendigt arbejde, stiger risikoen for personlig og arbejdsrelateret udbrændthed.
Krav er o.k., hvis det er koblet med indflydelse
Store krav fører ikke nødvendigvis til stress eller udbrændthed.
»For hvis man har meget indflydelse på arbejdet, så kan høje krav nærmest være en positiv oplevelse, hvor man skal bruge sine kræfter og kompetencer, og man kan opleve at gøre en forskel. Det er meningsfyldt arbejde. Men det er kun, hvis man har indflydelse på det, man laver, og der er en vis balance mellem kravene og indflydelsen«, siger Birgit Aust.
Omvendt viser forskning, at hvis høje krav på arbejde er parret med meget lav indflydelse, er der en dårlig balance.
Hvordan man har det med kollegaerne og i det hele taget de personlige relationer på arbejdspladsen, er ifølge karkirurgundersøgelsen også virkelig vigtigt for arbejdsmiljøet og risikoen for at udvikle udbrændthed.
»Vores studie viser, at jobkravene ikke er et problem for os. Vi kan godt arbejde hurtigt og have meget at se til – vi tolerer både emotionelle og kvantitative krav – men vi har brug for nogle stødpuder rundt om os – ligesom alle andre læger vil karkirurgerne blot gerne have muligheden for og rammer til at passe deres arbejde bedst muligt«, siger Cecilie Markvard Møller.
Birgit Aust supplerer:
»Det indikerer, at karkirurger godt kan håndtere jobkravene og intensiteten i deres speciale, så længe de oplever at få støtte fra kollegerne, og de desuden har en oplevelse af, at der er organisatorisk retfærdighed – forstået som ordentlighed i ledelsen, retfærdig konfliktløsning og respekt for medarbejderen – og mulighed for at løse opgaverne tilfredsstillende«.
Udbrændthed kan undgås
En vigtig konklusion i karkirurgundersøgelsen er således, at det ud fra resultaterne ser ud til, at afdelinger har mulighed for at gøre noget ved udbrændthed, konstaterer Birgit Aust.
»Det tyder på, at udbrændthed kan undgås«, siger hun. Men der skal tænkes i flere niveauer.
Både karkirurgstudiet og internationale studier viser, at udredning af udbrændthed er kompliceret og bunder i et samspil af faktorer, som er forskelligt fra sted til sted.
