USA’s handelskrig: »EU er gået hen og blevet en uhyggeligt aktuel spiller, når det gælder kritisk medicin«

Når verden lige nu taler om handelskrig, toldmure og forsyningssikkerhed, handler det ikke kun om mobiltelefoner, der bliver lavet i Kina, og indkøb af våbensystemer, der ikke må kunne slukkes af USA.

Handelskrigen, som den amerikanske præsident har kastet verden ud i, handler også om sikkerhed på mindre åbenlyse områder – ikke mindst sundhed.

For en ting er batterier til elbiler og skyer til datalagring, som kan være uhyggeligt nok at miste adgang til. Noget andet er, hvis vi ikke længere kan få de vacciner, vi har brug for, eller kritiske stoffer, som vores medicin består af. Den frygt er landet i Danmark, Europa og EU.

»Verden er blevet så sindssygt uforudsigelig, at EU desværre er gået hen og blevet en uhyggeligt aktuel spiller, når vi taler forsyningssikkerhed og kritisk medicin. Ingen lande kan magte det her alene. Det er nødt til at foregå på europapolitisk plan. Vi har reelt kun EU’s muskel at gøre godt med«, lyder det fra EU-parlamentariker Stine Bosse (M), næstformand for EU-Parlamentets Sundhedsudvalg.

Den analyse deler Poul Fritz Kjær, professor og forsker i globale forsyningskæder og EU ved CBS. Han mener, at alle sektorer i samfundet lige nu bliver omformet af en ny sikkerhedslogik, »en resilienslogik«. Det gælder også sundhedsområdet.

»Hvad der startede på et enkelt eller to områder er blevet en generel samfundstematik. Energi, teknologi, våben, medicin. Det kan ikke nytte noget, hvis et fremmed land blokerer for opdateringer til vores krigsfly eller lukker for forsyningen af kritiske stoffer til vores medicin«, siger han.

Den eneste løsning er, at vi – i en tid med alliancer i opbrud – paradoksalt nok allierer os endnu tættere. Med dem tættest på. Også når det gælder vores sundhedssikkerhed.

»Danmark er et lille land. Vi har reelt ikke kunnet gøre noget på egen hånd siden 1864. Vi bliver nødt til at vælge nogen at læne os op ad. Det kan næsten kun være Europa. Der er ikke så mange andre tilbage derude«, lyder professorens analyse.

Startede under Covid-19

I februar startede USA’s præsident Donald Trump handelskrigen ved at varsle told på al import fra Mexico, Canada og Kina. Siden er også EU og en lang række lande verden over kommet på hans lange tarifliste. En stor del af toldplanen er dog også sat på pause igen i de næste 90 dage, mens der gives plads til forhandlinger mellem USA og de toldtruede lande.

Slingrekurs fra Det Hvide Hus har affødt usikkerheder ikke kun på de finansielle marker, men også i de politiske systemer. Mens mobiltelefoner, computerchip og lægemidler har været nævnt som undtagelser for Trump-tolden, er de også alle varslet toldramt igen. Uvisheden rundtomkring i verden har allerede affødt konsekvenser. Den »resilienslogik«, som Poul Fritz Kjær taler om, dominerer lige nu dansk og europæisk politik. Men den har faktisk grobund tilbage i Covid-19-pandemien, hvor der var problemer med at skaffe nok vacciner, værnemidler og respiratorer.

»Tankegangen startede med medicinkrisen under pandemien. Det var der, det gik op for den vestlige verden, at vi ikke længere producerer vores egne vacciner og eget medicinske udstyr. Det hele var outsourcet til Kina«, fortæller Poul Fritz Kjær.

Det havde det været i mange år – ud fra den tankegang, at hvis vi fik brug for at købe det, så kunne vi bare indkøbe det fra udlandet og endda langt billigere, end vi selv kan producere det. Det var også årsagen til, at vi på dansk jord solgte vaccineenheden i Statens Serum Institut i 2016 til en saudisk sheik.

»Det var en økonomisk logik om, at vaccinerne ville blive meget billigere, der styrede det salg«, minder Poul Fritz Kjær om.

Siden hen har Ruslands krig mod Ukraine ført forsyningsproblemer på energiområdet med sig med den realisation, at det sikkerhedspolitisk ikke er holdbart for europæiske lande at være afhængige af gasforsyning fra det fjendtligt stillede Rusland.

Og senest er Donald Trump blevet valgt som præsident i USA, hvor langt hovedparten af den vestlige verdens digitale teknologier importeres fra. Med det skrækscenarie til følge at Donald Trump overtaler Microsoft eller Apple til at slukke for dataskyen.

»Det har vi også fundet ud af er uklogt«, lyder det fra professoren.

»Så nu står vi der, hvor vi i Europa er nødt til at tænke i strategisk uafhængighed i alle vores sektorer. Også sundhedssystemet«, siger Poul Fritz Kjær.

Fjorten kritiske varer

Sårbarhederne er tydelige i en ny rapport fra tænketanken Kraka. Analysen identificerer en lang række kritiske varer, der kan udgøre en forsyningsusikkerhed for EU.

»Den gensidige afhængighed, som samhandel har skabt, har ført til en tro på, at der ikke er nogen, der vil ødelægge det meget velfungerende system. Den tro er ved at ændre sig«, siger økonom i Kraka, Rasmus Salmon, som har arbejdet med analysen, der tager afsæt i det fornyede fokus herhjemme og i Europa, på at man bliver afhængige af de lande, man handler med.

»For nogle varer er er det ikke så problematisk. For andre er der tale om varer, som udgør et fundament i vores samfund«, siger Rasmus Salmon.

I analysen fremgår det, at Danmark og EU er forsyningsafhængige af ikkevenligt stemte lande som Kina og Indien på 14 varer, der er kritiske for vores sundhed eller sikkerhed. Det gælder bl.a. kemiske midler, der indgår i produktion af medicin.

Analysen viser, at 448 varer udgør en kortsigtet forsyningsusikkerhed for EU. For disse 448 varer kan der dog på lidt længere sigt findes alternative handelspartnere. På mellemlangt sigt udgør 116 varer en forsyningsafhængighed, hvor der ikke umiddelbart findes alternative handelspartnere. Af de 116 varer indgår 24 i kritiske forsyningskæder. Af disse er 16 kemiske produkter, som hovedsageligt anvendes i medicinal- og fødevareproduktionen. Af de 24 kritiske varer er 14 varer kendetegnet ved, at den største eksportør til EU er et land, som ikke er venligtsindet over for EU. For de 14 varer står Kina og Indien for størstedelen af eksporten.

»Der findes helt dybdegående, meget strukturelle afhængigheder, hvor der ikke findes nogen alternativer«, lyder det fra Krakas økonom. Men analysen viser også, at der er ikke særlig mange af dem, hvilket er positivt.

For en stor mængde kritiske varer har EU-landene valgt at købe dem fra meget få lande, men hvor der er en mulighed for at rekalibrere handlen. Det vil dog formentlig tage noget tid, forklarer Rasmus Salmon.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif), hvis medlemmer netop er afhængige af kritiske varer til fremstilling af medicin, oplyser, at man tager situationen med handelskrigen meget seriøst. Lif peger dog også på, at traditionelt set er lægemidler undtaget, når man bruger sanktioner eller told mod andre lande. Om end der også er aktuelle signaler om det modsatte, er lægemidler indtil videre undtaget i USA’s toldpolitik.

»Det er fordi, livsvigtig medicin skal kunne nå frem til dem, der har brug for den, og det er vi naturligvis tilfredse med også gælder her. Vi følger dog situationen meget tæt, så vi og vores medlemmer kan forholde os til det, hvis der skulle ske ændringer i udmeldingerne fra USA«, lyder det fra koncernchef i Lif, Ida Sofie Jensen.

Ny EU-lov på vej

Stine Bosse er Danmarks eneste politiker i sundhedsudvalget i Europa-Parlamentet. Hun understreger, at sundhed ikke kun er et spørgsmål om folkesundhed, men i høj grad om sikkerhed.

»For mig har det været sådan i mange år. Når jeg har kigget på, hvor store Kina og USA er, så er der kun én mulighed for os alle i Europa, og det er at holde sammen. Ellers får vi ikke et ben til jorden«, siger hun.

EU har da også set faren komme og har lanceret et lovforslag om kritiske lægemidler: Critical Medicines Act, som EU-Kommissionen fremlagde i marts, og som skal forbedre tilgængeligheden, udbuddet og produktionen af kritisk medicin i EU.

Tænketanken Europa har samlet tal, der viser, hvorfor loven er nødvendig. Europas andel af den globale lægemiddelproduktion har nemlig været faldende i flere år, fordi den er flyttet til Kina og Indien. Således stod Europa i 2000 for 53% af verdensproduktionen af aktive farmaceutiske ingredienser mod blot 25% i 2022. Modsat står Kina og Indien i dag for 56% ifølge Tænketanken Europa. Det gør Europa sårbar over for nedbrud i de globale forsyningskæder, f.eks. på grund af toldmure.

EU’s lov om kritisk medicin skal både bekæmpe voksende medicinmangel og reducere Europas afhængighed af importerede lægemidler og farmaceutiske ingredienser.

»Det er en lov, der er skabt ud af erfaringer fra Covid-19 og en stigende bekymring for medicinmangel og tilgængelighed«, fortæller Stine Bosse og peger som eksempel på, at Bulgarien i et halvt års tid i 2023 stod uden penicillin.

»Det kan vi ikke have. Det dør mennesker af«, siger Stine Bosse og peger i samme moment på et andet eksempel på, hvorfor det er vigtigt at stå sammen i EU om sundhed.

»Tydeligst bliver behovet for EU-handling, når vi taler sjældne sygdomme. Intet land kan alene, men sammen kan vi virkelig meget«, siger hun.

Hun mener, at den fælles EU-lov om kritiske lægemidler vil forhindre, at lande hamstrer medicin, og at man i stedet kan etablere en fælles lagerstyring, så alle lande ikke behøver at have alt på lager.

»Så kan vi i Danmark nøjes med fem af en slags, for i Sydsverige er der ti. Sat på spidsen«, siger hun og mener i øvrigt, at kommandoen/lagerstyringen skal være en regional opgave internt i EU.

Mindre djøf – mere forsikring

Loven om kritiske lægemidler bliver ikke den eneste, vi kommer til at se fra EU’s side, forudser Poul Fritz Kjær:

»Kommissionen kommer til at lave det på alle områder. Critical Digital Act og så videre. De kommer en for en. Det er hele logikken og mantraet nu for EU-Kommissionen«.

Det er den samme tankegang, der i marts fik EU til at bede borgerne om at have forsyninger af mad og drikke til sig selv derhjemme rækkende til 72 timer. Og senest har man i Sverige bedt alle borgere om at gå tilbage til kontanter og bruge betalingskort mindre – af frygt for, at det digitale betalingssystem rammes af hybridangreb.

»Det er den samme krigsberedskabslogik, der gør sig gældende i EU på sundhedsområdet nu«, siger Poul Fritz Kjær.

Han kalder det en »forsikringstankegang«, som handler om at bygge produktionskapaciteter op igen på medicinalområdet, der er gået tabt til Kina og Indien, fordi man har »djøfiseret sundhedsvæsenet« i de sidste 30-40 år. En proces, der også ses ved, at man har stadig færre hospitalssenge og flere patienter hurtigere gennem systemet. Hvorved man i dag ikke har ekstra senge stående eller ekstra tid langt ind i konsultationskalenderen, hvis uheldet skulle være ude.

»Vi kommer til at bygge vaccinefabrikker i Europa, som står tomme, og som kommer til at koste os en masse penge, men vi skal have dem som en forsikring. Chancen for, at de skal bruges, er måske minimal, ligesom det er med de ammunitionsfabrikker, vi skal have. Men det er ligesom brandforsikringen på et hus. Den koster en del, men det kan godt betale sig at have den«, siger Poul Fritz Kjær.

Skal det for alvor lykkes at erstatte djøf-tankegangen i sundhedsvæsenet med en forsikringstankegang, skal den kombineres med en lægefaglig tankegang. Derfor mener Poul Fritz Kjær, at også læger skal træde i karakter i den »professionskamp«, der kommer.

»For ellers risikerer vi, at det igen er andre professioner end lægerne, der kommer ind og definerer tankegangen i sundhedsvæsenet«, lyder hans advarsel.

Han understreger, at forsikringstankegangen vil koste »gigantiske summer«. Det har til gengæld andre fordele sikkerhedsmæssigt.

»Der er også en solidaritet indbygget i den nye tankegang, et ny kit, der kan binde Europa uopløseligt sammen«, mener professoren.

Ikke 100% selvforsynende

I Krakas analyse af kritiske varer peges der på, hvad der skal til for at afhjælpe forsyningsafhængigheder: styrket egenproduktion og ved at handle med en bredere vifte af samhandelspartnere.

Derfor er det oplagt, skriver Kraka, at man i EU-regi undersøger, hvorvidt det er muligt at forøge produktionen af de 14 kritiske varer internt i EU-landene i tilfælde af eskalerende handelskrig eller global uro.

Men er det realistisk, at Europa får bygget produktion af vacciner og medicin op igen? Poul Fritz Kjær vurderer, at vi aldrig kommer til at forsyne os selv 100%. Vi vil stadig skulle indkøbe fra lande uden for EU.

»Vi skal sprede værdikæderne mere. Det er også en måde at lave forsikringspolitik på«, siger professoren.

EU-parlamentariker Stine Bosse ser heller ikke, at EU bliver 100% selvforsynende med medicin og vacciner. Det fremgår også af en redegørelse, der kom forud for EU-Kommissionens bud på en lov om kritiske lægemidler.

»100% kommer ikke til at lade sig gøre. Men vi kan komme meget tættere på. Det er det, som Critical Medicines Act kommer til at indeholde. Altså, hvordan vi gør det her«, siger Stine Bosse om lovforslaget, som nu skal forhandles, og hvor hun selv sidder som forhandler for sin gruppe på den del, der får direkte retsvirkning i hele EU, herunder strukturen for tilladelser og beskyttelse af nye opfindelser.