Skip to main content

»Vanvittig stor opgave forude«

Prioriteringsrådets anbefalinger viser, hvor »hovedindgangen er åben« i forhold til at ændre strukturen i sundhedsvæsenet, men politikerne har brug for noget meget mere konkret handlingsanvisende, mener sundhedsøkonom Jes Søgaard – det er nu op til Sundhedsstrukturkommissionen.

sundhedsøkonom Jes Søgaard. Foto: Heidi Lundsgaard

Af Jens Nielsen, jen@dadl.dk

19. feb. 2024
3 min.

De 20 anbefalinger fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd er brede og generelle – og det er både en styrke og en svaghed. En styrke, fordi anbefalingerne og rådets enstemmige opbakning til dem viser vejen frem for de politikere, der snart skal forhandle om strukturen i fremtidens sundhedsvæsen. Og svaghed, fordi anbefalingerne er for ukonkrete i forhold til reelle løsninger og prioriteringer.

Sådan lyder vurderingen fra sundhedsøkonom Jes Søgaard fra SDU.

»Styrken i anbefalingerne er, at man viser, at her er hovedindgangen åben i forhold til at lave forandringer. Og rådets anbefalinger bestyrker politikerne i, at her har de nogle muligheder for at handle, og i, at noget af det, vi hører, der er på vej fra Sundhedsstrukturkommissionen, har meget bred opbakning inden for sundhedsvæsenet«, siger han.

Selv er han »ikke uenig i en eneste af de 20 anbefalinger«, og han noterer sig, at der er et »meget stort sammenfald med de tanker og forslag, der kom fra Robusthedskommissionen« – men forude venter en »vanvittig stor opgave«, konstaterer han:

»Bare du går en tak længere ned, vælter spørgsmålene frem«.

Det handler både om, hvor stor en frigørelse af økonomi og arbejdskraftressourcer, der reelt kan forventes – »det ved vi grundlæggende ikke nok om«, siger han – og om de tidshorisonter, omstillingen på de forskellige områder vil tage. Her erklærer Jes Søgaard sig »betydelig mere pessimistisk« end de tidsestimater, rådet har hæftet på de enkelte anbefalinger. Og så mener han, at opgaveflytninger rejser en lang stribe spørgsmål om snitflader, og at det indebærer »en uhensigtsmæssig afspecialisering«, når man flytter opgaver fra sygehusene ud i det nære sundhedsvæsen.

Men indvendingerne til trods kan anbefalingerne være med til at rykke på tingene, mener han:

»Det er klart, at den konsensus, der ligger bag, vejer tungt. Det er jo et signal til både Sundhedsstrukturkommissionen, Christiansborg og til KL og Danske Regioner om, at her er der en bred vej at bevæge sig fremad på«, siger Jes Søgaard, der også har noteret sig, at både Sundhedsstyrelsen og -ministeriet har siddet med i rådet som observatører.

Nu hviler der så »et tungt forventningspres« på Sundhedsstrukturkommissionen. Den kan ikke nøjes med at komme med overordnede anbefalinger og modelskitser, påpeger han.

»Politikerne er afhængige af, at kommissionen kommer med nogle detaljerede og håndfaste beskrivelser af, hvordan sådan en opgaveflytning konkret kan gribes an, så det både kan gavne patienterne og sundhedsvæsenet, uden at det indebærer en risiko for despecialisering. Byder kommissionen ikke ind på den model, vil det helt sikkert skabe stor frustration på Christiansborg«.

Faktaboks

Et sundhedspolitisk 2024