Skip to main content

Velfortalt biografi om forskerparret August og Marie Krogh

Den nye bog »August og Marie« beskriver et stykke glemt danmarkshistorie om forskerparret og pionerer i den danske medicinske verden August og Marie Krogh. Bogen er en velunderbygget, velillustreret og velfortalt krønike, skriver anmelder Hans Andersen. 

Cover: Politikens Forlag
Cover: Politikens Forlag
19. dec. 2022
4 min

Fakts

August og Marie. Dansk videnskabs glemte stjerner

Har forfatteren ret i, at ægteparret August og Marie Krogh er glemte? Denne biografi udkommer 25 år efter dr.odont. Bodil Schmidt-Nielsens biografi om forældrene, nobelpristageren, zoolog og fysiolog, August Krogh og hans hustru Marie, Danmarks fjerde kvindelige dr.med. Husker vi de fire andre danske medicinske nobelprismodtagere (Finsen, Fibiger, Dam og Jerne)?

Forskelle på de to biografier om August og Marie er navnlig, at datterens er mere videnskabeligt funderet, hvor Hanne Sindbæks også er en slags roman, hvor hun forsøger at levendegøre hovedpersonerne og vedgår, at hun »har taget sig lidt friheder«. Dette greb gør bogen mere underholdende for et overvejende ikke fagligt funderet publikum, og for anmelderen en udfordring i at skelne facts fra fiktion. Forfatterens sympati ligger på mønsterbryderen Maries side. Hun fremstilles som mere empatisk og varm end ægtefællen, den målrettede, idérige, ofte stejle, forskningsnarkoman.

Bogen er, helt naturligt, i høj grad baseret på brevvekslingen mellem Marie og August, men også mellem parret og deres familie, kolleger og venner. Her opdager læseren, at August ikke var god til matematik og grammatik, at Marie fik udmærkelse til studentereksamen, at August måtte nøjes med førstekarakter, at lægefaget »indgød ham modbydelighed«, hvorfor han skiftede til naturhistorie, og at han ikke brød sig om musik (»det rene støj«). Maries breve til August er ofte gribende, hans breve afslører samtidig hans store forelskelse i den kønne, højtbegavede medicinske student. Den indbyrdes kærlighed varede livet ud, og de fik sammen seks børn.

Rejsen med familie, kolleger og venner og enkelte fjender var ofte en tornebestrøet Via Dolorosa. Sygdomme, især tb og bipolar lidelse i den kroghske slægt, gav mange bekymringer. Til begge forældres store sorg blev parret borgerligt viet. August forlod senere folkekirken, Marie forblev. Hun blev læge i 1907, naturligvis med førstekarakter og dr.med. syv år senere (»Luftdiffusion gennem menneskets lunger«). I alt publicerede Marie og August 69 og 299 artikler. Maries forskningsfelter var navnlig stofskifte og ernæringsfysiologi.

August deltog i mange udenlandske kongresser, ikke mindst i Tyskland, hvor Hanne Sindbæk fortæller, at han nægtede at tale tysk, hvilket kan undre, da han publicerede mange artikler i tyske tidsskrifter og samarbejdede med adskillige tyske forskere. I 1920 fik August Nobelprisen for sine studier over kapillærfunktionen. Hanne Sindbæk mener, at prisen burde være delt med Marie. August satte, ligesom Niels Bohr, medaljen på auktion til fordel for hjælpen til Finland i krigen mod Rusland i 1940 og afslog livet igennem at modtage ordener.

Bogen omhandler Augusts medvirken til den danske insulinproduktion, som Hanne Sindbæk også har skrevet om i »De renfærdige. Fortællingen om Novo Nordisk«. »August og Marie« er udgivet med støtte af bl.a. Novo Nordisk Fonden. Marie fik diabetes og blev insulinbehandlet fra 49-årsalderen og overlevede 20 år med sygdommen, men fik så mammacancer. »Nok var det slemt at have cancer, men værre var det dog at blive ynket«, skrev hun.

Blandt bogens mange interessante beretninger læser vi om Augusts konfrontation med Videnskabernes Selskab, der førte til hans udmeldelse i 1949, den eneste i selskabets historie, bruddene med hans mentor og forbillede Christian Bohr og en anden nær ven, insulinproduktionens Godfather, Hagedorn, og om Augusts bidrag til at finde plejehjem til børn af enlige mødre (måske fordi han selv var far til et af disse børn?) Om hans »søndagsveninde« Fr. Glamsbjerg, som datteren ikke omtaler i sin biografi, om Augusts frieri (i brevform som dengang til Marie) til Maries assistent frk. Lindberg. Efter Maries død naturligvis. Her fik han et af sine sjældne afslag. Nogle få misforståelser – en vedrørende tortur af modstandsfolk i Shellhuset, der er veldokumenteret, og en om lægestandens symbol, hvor Hanne Sindbæk forveksler Hermesstaven (to slanger), et handelssymbol, med Æskulapstav (en slange), lægernes symbol.

Denne biografi er en velunderbygget, velillustreret og velfortalt krønike.

Det er ikke Hanne Sindbæks skyld, hvis vi ikke husker August og Marie. Vores pendanter til ægteparret Curie.