»Vi bliver i stigende grad set som en del af svaret«

»Praktiserende speciallæger står i dag stærkere og tydeligere i den sundhedspolitiske dagsorden, end vi har gjort i mange år. Vi bliver i stigende grad set som en del af svaret på nogle af sundhedsvæsenets udfordringer«.

Sådan sagde formand Ann-Louise Reventlow-Mourier, da hun aflagde den politiske beretning på lørdagens repræsentantskabsmøde i Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS). Og hun udpegede særligt fire områder, hvor de praktiserende specialer kan træde til:

Til at afhjælpe lange ventetider, ikke mindst i de psykiatriske specialer, modvirke uens adgang til specialiseret behandling, generelt lette patienttrykket på et presset sygehusvæsen og være med til at opfylde behovet for flere tilbud tættere på borgernes hverdag.

»Vi er gået fra at være nogen, regionerne fra tid til anden lavede konkrete aftaler med, til i dag at være en central og rodfæstet del af sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen peger i den nye nationale sundhedsplan på, at der skal være flere praktiserende speciallæger. Og regionerne er begyndt at levere på den ambition«, konstaterede Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Det stiller krav

Det momentum skal udnyttes, sagde hun.

»Vi skal række ud til regionspolitikerne og ikke mindst til de nye sundhedsråd, som får en central rolle i at pege på, hvordan det nære sundhedsvæsen skal styrkes. Helt konkret: Skal pengene bruges på sygehusfunktioner, kommunale tilbud eller speciallægepraksis? Hvilke specialer og i hvilken geografi?

Det skal vi hjælpe dem med at vurdere, og på klinikbesøg og dialogmøder møder vi en tydelig interesse for speciallægepraksis. Det gør indtryk, når politikerne ser, hvordan patienterne bliver udredt og behandlet tæt på hverdagen, og hvordan klinikkerne aflaster sygehusene og skaber sammenhængende forløb«, påpegede Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Men, fortsatte hun:

»Det stiller krav til os. Vi skal fortsætte den gode udvikling, samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet, tage ansvar for patientens vej og styrke det faglige fællesskab med hinanden, almen praksis og sygehusene. Til gavn for patienterne.

Der er i dag et tæt samarbejde mellem FAPS’ regionsbestyrelser og FAPS’ bestyrelse. Det bliver styrket med den nye organisering, som I stemte igennem sidste år. Fremover bliver et medlem af FAPS’ forhandlingsudvalg også medlem af en regional bestyrelse.

Jeg tror på, at et tættere samarbejde vil styrke os som organisation og vores dialog med både regionspolitikere og sundhedsråd. Når jeg efter nytår selv træder ind i det regionale arbejde i Region Østdanmark, ser jeg frem til et tæt samarbejde med FAPS’ bestyrelse«, sagde Ann-Louise Reventlow-Mourier – med henvisning til, at hun på det kommende ekstraordinære repræsentantskabsmøde i december træder af som formand for FAPS.

En ramme, der hænger sammen

Mødet i december har fokus på den nye overenskomst, som FAPS i øjeblikket forhandler med RTLN, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, og som af hensyn til forhandlingerne derfor ikke kunne behandles på det aktuelle møde.

Det samme, sagde Ann-Louise Reventlow-Mourier, gælder den kommende patientrettighed, som hun sammen med OK-forhandlingerne betegnede »lidt elefanten i rummet«. Når det handler om patientrettigheden, skyldes det, at lovgrundlaget stadig er ukendt. Men:

»Ønsket fra både staten og regionerne er dog stadig tydeligt: Flere opgaver skal løses i speciallægepraksis. Og vores tilgang er derfor klar: Når speciallægepraksis skal kunne løfte en større del af patientbehandlingen, kræver det en økonomisk ramme, der i højere grad kan følge det behandlingsbehov, patienterne og sundhedsvæsenet efterspørger.

Derfor arbejder vi benhårdt for en økonomisk ramme, hvor kapacitet, aktivitet og økonomi hænger bedre sammen. Men man behøver bare at læse modpartens oplæg for at forstå, at det ikke er nemt«, konstaterede Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Blåstempling

Tilbage til det med forventningerne til medlemmerne af FAPS og til FAPS som forening og den anerkendelse, de er et billede på – og de omkostninger, der følger med: Bestyrelsen havde foreslået repræsentantskabet at styrke sekretariatet – og derfor forhøje kontingentet. For det koster, sagde Ann-Louise Reventlow-Mourier, når FAPS øger sine aktiviteter.

»Når f.eks. regioner vil have vores bidrag til kapacitetsanalyser, og når Sundhedsstyrelsen, Medicinrådet, de sundhedsfaglige råd og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut rækker ud efter os, vokser kravene også. Sekretariatets opgaver er derfor vokset støt de seneste år, og opgaverne vil vokse yderligere med en større bestyrelse [som blev besluttet på sidste års ordinære repræsentantskabsmøde, og som betyder, at alle specialer i speciallægepraksis vil blive repræsenteret i bestyrelsen efter det ordinære repræsentantskabsmøde, der forventes afholdt den 4. december 2026].

Nytter det så noget, kan nogen måske tænke. Og til det er svaret et klart ja.

Jeg har nævnt, at Sundhedsstyrelsen peger på, at vi skal være flere praktiserende speciallæger. En sådan blåstempling kommer ikke af sig selv. Og sundhedsreformen indeholder en patientrettighed, som vil løfte speciallægepraksis markant, når den er implementeret.

Økonomisk er resultaterne også tydelige. Sommeraftalen i år indeholder 128 mio. kr. til at nedbringe ventetiderne i speciallægepraksis, hvoraf vi fik de første 50 mio. kr. fra forårsaftalen sidste år, som i det forgangne år har ført til flere 0-ydernumre og konvertering af deltidspraksis til fuldtidspraksis«, konstaterede Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Og så fremhævede hun arbejdet for at få flere ydernumre, som konkret har ført til, at alle de kommende fire regioner i deres nye budgetter har afsat penge til flere ydernumre. Hvordan de præcis bliver fordelt på specialer, er endnu ikke helt på plads.

Ikke i mål

Ud over de politiske resultater pegede Ann-Louise Reventlow-Mourier på det faglige kvalitetsudviklingsarbejde og indsatserne for datadeling og digitalisering, som »har fået et stort løft de seneste år«.

»For mig er kvalitetsarbejdet noget af det, der virkelig viser styrken i speciallægepraksis. Det viser, at vi ikke bare leverer mange gode patientforløb hver eneste dag – vi arbejder også målrettet med at blive endnu bedre.

I kvalitetsklyngerne mødes kolleger på tværs, deler erfaringer og udvikler praksis sammen. Med klyngepakker, PRO-arbejde og data fra Sentinel og de kliniske kvalitetsdatabaser får vi samtidig et stærkere grundlag for at se, hvad der virker, hvor vi kan forbedre os, og hvordan vi kan dokumentere den kvalitet, vi leverer.

Det er først og fremmest til gavn for patienterne. Men det er også et stærkt politisk argument: Når vi kan vise, at speciallægepraksis leverer høj kvalitet tæt på patienterne og til en konkurrencedygtig pris, står vi stærkere i arbejdet for at fastholde og udbygge speciallægepraksis«.

Tilsvarende har digitale løsninger og datadeling løftet speciallægepraksis, og inden for det næste år vil journalnotater fra speciallægepraksissystemerne kunne deles med resten af sundhedsvæsenet, påpegede hun.

Læs mere om FAPS’ repræsentantskab her