»Vi får kun et stærkere sundhedsvæsen, når vi samarbejder«

Se fremad, og tag ansvar – også når det ikke er hverken nemt eller behageligt. Det er opgaven for Overlægeforeningens repræsentantskab – og det er en fornem en af slagsen.

Sådan lød det fra Susanne Wammen, da hun lørdag aflagde sin sidste mundtlige beretning som formand på repræsentantskabets efterårsmøde.

»Det er der brug for netop nu, hvor vi er midt i en sundhedsreform, der fundamentalt vil ændre måden, vi arbejder på. Og med et lægeligt arbejdsmarked under forandring«, sagde hun.

Da hun selv blev færdig som læge, truede arbejdsløsheden – nu er situationen mere sammensat:

»På den ene side mangler vi speciallæger. Der er afdelinger, hvor det er svært at rekruttere de læger, der er nødvendige for at sikre patienterne behandling af høj kvalitet. På den anden side oplever vi andre steder ansættelsesstop og reel usikkerhed om, hvor næste job skal findes. I Overlægeforeningen skal vi favne og finde løsninger på begge udfordringer«, sagde Susanne Wammen.

Og hun fremhævede, at Overlægeforeningen sammen med Lægeforeningen og Yngre Læger er »fælles om budskabet om, at alle læger skal uddannes til speciallæger, fordi det er det, som patienterne og sundhedsvæsenet har brug for«.

Et stykke vej – men langtfra i mål

Dobbeltbundet er også det politisk dikterede speciallægeloft på de store sygehuse, påpegede hun.

»Vi mener ikke, det er den bedste løsning – men det er den virkelighed, vi er nødt til agere i. Derfor har vi ikke blankt afvist loftet, men vi har insisteret på, at det skal bruges klogt, så vi styrker rekrutteringen på de hospitaler, der mangler speciallæger, uden at det går ud over kvaliteten på de store sygehuse«.

Og selv om der fra politisk hold blev lyttet til protesterne mod, at loftet omfatter de seniore læger over 67 år, blev loftet samtidig sænket, så man ikke kan besætte stillingen inden for loftet, når en senior læge går på pension.

»Og det er ikke klogt. På den positive side påpeger flere cheflæger, at det er blevet lettere at tiltrække speciallæger, og samlet set er der nu ansat flere speciallæger på hospitaler, hvor manglen var størst – ikke mindst de steder, hvor der er afsat budget til nyansættelser.

Vi er altså kommet et stykke, men er langtfra i mål. Derfor fortsætter vi samarbejdet med Lægeforeningen og Yngre Læger om, at loftet for speciallæger bruges mere fleksibelt og klogt«, sagde Susanne Wammen.

Selv om det var et selvstændigt punkt senere på dagsordenen, fremhævede hun også OK26 som »en historisk aftale«:

»Den bygger bro over det skel, som har eksisteret siden starten af 1990’erne, hvor speciallæger og overlæger fik forskellige overenskomster. Selve indeholdet skal vi tale om senere – her vil jeg blot fremhæve det principielle: at vi valgte samarbejdet. At vi fandt fælles løsninger. Og at vi har skabt en overenskomst, som skal kunne holde i mange år og favne et lægeligt arbejdsmarked i hastig forandring«, sagde hun og takkede Yngre Lægers forperson, Wendy Sophie Schou, for parløbet.

Vi skal lede opad

Når det handler om sundhedsreformen, der kommer til at omkalfatre det danske sundhedsvæsen og udfordre den virkelighed, landets overlæger har haft i mange år, er Susanne Wammen fortrøstningsfuld, for overlægerne har en helt særlig rolle, påpegede hun:

»Vi er de eneste, der kan kombinere fagligheden og den lægelige ledelse, og den position skal vi bruge til at lede opad: Vi skal sikre, at direktionerne og politikerne får den nødvendige viden om, hvad der skal til for at sikre patienterne den bedst mulige behandling. Og vi skal gå forrest i arbejdet med at sikre et godt arbejdsmiljø i en tid med usikkerhed og forandringer. Det er ikke nogen nem opgave«, sagde hun.

Men med den styrkelse af lægelig ledelse, der fulgte af ledelsesreformen i OK21, og med OK26, er den samlede speciallægegruppe godt rustet til at præge sundhedsreformen:

»Vi har ikke løst alle problemer i sundhedsvæsenet med ledelsesreformen og OK26. Men vi har skabt rammerne, der gør det muligt at løse dem i fællesskab. Og hele det arbejde bekræfter mig i, at de bedste resultater opstår, når vi insisterer på samarbejde og på at finde løsninger, der rækker ud over den næste overenskomstperiode«, sagde Susanne Wammen og fremhævede netop samarbejde og kollegialitet som »afgørende i de kommende år« – både for Overlægeforeningen som organisation og for udviklingen af sundhedsvæsenet.

»Vi får ikke et stærkere sundhedsvæsen ved, at specialer, sektorer eller faggrupper trækker i hver sin retning. Vi får kun et stærkere sundhedsvæsen, når vi samarbejder. Når vi interesserer os for mere end vores eget hjørne af systemet«, sagde Susanne Wammen.

Den efterfølgende debat om beretningen var vel nok rekordkort. Kun to talere havde kommentarer, og ud over ros til den afgående formand og bestyrelsen handlede de om arbejdet med OK26 og de afledte følger.

Anja Mitchell påpegede, at lægelig ledelse i de kommende år bliver vigtigere end nogensinde – og tilføjede, at det jo heldigvis er noget, overlæger er vant til og gode til. Og Helene Westring Hvidman pegede på, at Overlægeforeningen har en central opgave med at sikre, at det fortsat skal være attraktivt at være overlæge i det offentlige sygehusvæsen.

Med de bemærkninger blev beretningen enstemmigt vedtaget.