»Vi bør tale mere om rugemoderskab«

I Margeret Atwoods politiske dystopi »A handmaid’s tale« fra 1985 er samfundet ved at kollapse på grund af infertilitet.

Den politiske og religiøse elite vælger derfor at bringe børn til verden via trælkvinder, som bor under samme tag som resten af familien.

Der er langt fra Atwoods univers til et dansk samfund. Og så alligevel ikke. I dag undfanges hvert tiende barn ved hjælp af fertilitetsbehandling, og flere forskere har dokumenteret, at mænds sædkvalitet daler drastisk.

Nogle vælger at få barn via rugemoderskab, hvilket er omgærdet at etiske dilemmaer. Er det menneskehandel? Hvordan skal mandlige homoseksuelle par ellers få børn? Og hvad med kvinders ret til egen krop, sikkerhed og selvbestemmelse?

Denne uges udgave af Ugeskrift for Læger indeholder et videnskabeligt minitema om fertilitetsbehandling, og i den forbindelse taler vi med overlæge og formand for Det Etiske Råd, Anne-Marie Axø Gerdes, om de lægefaglige og etiske dilemmaer i verdens ældste fertilitetsbehandling – rugemoderskab.

Ændring af værdiopfattelse

Senest Det Etiske Råd kom med en udtalelse om rugemoderskab var i 2008. Her anbefalede et flertal i rådet at bevare den nuværende lovgivning om altruistisk rugemoderskab, hvor kvinder ikke får penge for det, men hjælper f.eks. et vennepar af egen vilje.

Den eksisterende lovgivning forbyder kommercielle rugemoderskabsaftaler, og et samlet råd mente, at det ikke skal være muligt at indgå kommercielle rugemoderskabsaftaler hverken i Danmark eller i udlandet.

Meget er sket siden 2008. I de senere år har der være flere historier om danske par, der betaler rugemødre i udlandet penge for at bære og føde deres børn.

Selvom det er svært at sætte tal på omfanget af rugemodertrafik på tværs af lande, er der enighed blandt forskere og organisationer om, at der i de sidste årtier er sket en vækst i cross-border surrogacy, altså kommercielt rugemoderskab.

Det beskriver rapporten »International handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer« fra Det Etiske Råd i 2013.

På grund af de senere års udvikling mener Anne-Marie Axø Gerdes, at vi bør tale mere om rugemoderskab.

Der er kommet flere familieformer, flere ufrivilligt barnløse, og under de rette omstændigheder er hun ikke modstander af rugemoderskab under ordnede, kontrollerede forhold, hvor der tages højde for kvinder i udsatte positioner, siger hun.

»Der er sket en ændring af vores værdiopfattelse i samfundet og vores normalitetsbegreb, og lovgivningen afspejler heller ikke det. Lovgivningen er ofte et skridt bagefter, også i forhold til det teknologiske muligheder, og sideløbende med det har vi en accept af alternative familieformer, og hvordan man får børn. Det sætter lovgivningen under pres«, siger hun og understreger, at hun taler for egen regning og ikke på baggrund af en ny udtalelse fra Det Etiske Råd, idet rådet ikke har taget stilling til emnet siden 2013.

Rådet har tidligere afspejlet en mere traditionel opfattelse af, hvad en kernefamilie er, i hvert fald fra for 20-30 år siden. De rammer bevæger sig, og rådet følger med tiden, siger Anne-Marie Axø Gerdes.

Barnets tarv

Både rugemødre, kommende forældre og barnet kan komme i klemme i lovgivningen i dag, påpeger Anne-Marie Axø Gerdes.

»Det, der vægter højest for mig, er barnets tarv. Nogle af de sager, der har været fremme i medierne de senere år, har illustreret, at barnet også kommer i klemme. Både fordi der er noget galt med juraen herhjemme, men også fordi der ikke er ordentlige regler omkring det herhjemme, så dem, der ønsker at blive forældre, benytter sig af de tilbud, de kan finde på nettet og i udlandet«.

Hun nævner et eksempel med en australsk rugemoder, som fødte et barn med Downs syndrom, hvor forældrene ikke ville have det.

Der har også været eksempler med dansk kvinde, som lavede aftaler med flere kommende forældre, blev insemineret på en klinik på Cypern og derefter ikke ville aflevere barnet.

»Der er tilsyneladende muligheder for surrogasi i USA, som ser ud til at foregå under mere velordnede forhold end i andre lande. Men der er stadig problemer med, at ikke begge forældre får lov til at adoptere barnet, når de kommer hjem. Det er heller ikke i barnets tarv«.

Anne-Marie Axø Gerdes mener desuden, at det er vigtigt, at forældrene er åbne over for barnet omkring, hvordan det er blevet til, når det er modent til det. Det kan også omfatte en aftale med rugemoderen om at være en del af familien fremover, siger hun.

Svagheder ved altruistisk metode

Der kan også være mange svagheder og etiske dilemmaer omkring det altruistiske rugemoderskab, som er lovligt herhjemme.

»Når kvinden har født barnet, bliver hun ved med at få oplysninger fra det offentlige vedr. barnet. Rugemoderen er stadig genetisk og biologisk mor til barnet, selvom hun har gjort det for at hjælpe et andet par«.

Et andet og større problem er, at det kan lægge pres på en kvinde at hjælpe andre i familien. Det er samme dilemma med nyredonation internt i familien, påpeger Anne-Marie Axø Gerdes.

»Og et tredje problem er, at en altruistisk rugemor er genetisk mor til barnet. Det indgår ikke i de kommercielle rugemoderskaber i f.eks. USA, hvor man benytter sig af ægdonation. Det mener nogle har betydning for tilknytningen til barnet ikke mindst under graviditeten, men også senere«.

Er det ikke også en glidebane, hvis man begynder at bløde op på lovgivningen – er du ikke bekymret for, om der kan ske endnu mere udnyttelse?

»Jo, bestemt. Det ses både ved altruistisk og kommercielt rugemoderskab, f.eks. af fattige, sårbare kvinder. Og det øger uligheden i samfundet, fordi nogle kan betale sig til det. Der er masser af dilemmaer. Hvis man lukker op for muligheden, skal man være opmærksom på de rammer, man sætter for det. Hvis man laver velordnede rammer herhjemme, kan vi bedre kontrollere det, frem for vi ser en glidebane med udnyttelse af kvinder i udlandet«.

Konkret mener Anne-Marie Axø Gerdes, at man kunne lave en form for godkendelsesproces og kontrakter, så man ikke kommer i klemme, hvis f.eks. rugemoderen fortryder og vil beholde barnet.

Lægeetisk problem

Anne-Marie Axø Gerdes mener, at man bør kigge på flere dilemmaer omkring rugemoderskab, heriblandt tilknytning.

»Det er ikke en vare, man afleverer. Det er et lille menneske. Der har været meget snak om tilknytningen under graviditeten, og det betyder meget. Men mit indtryk er også, at man har troet, at det betød mere, end hvad det egentlig gør. Det er helt essentielt, at barnet har en primær omsorgsperson at være knyttet til, og det kan godt være den biologiske mor, men det kan også være den genetiske mor, som ikke har båret barnet. Eller en far, hvor der ikke er en kvinde inde i billedet. Selvfølgelig kan hverken faren eller den genetiske mor amme, men det sker jo også for andre børn og er ikke en forudsætning for, at omsorg kan udøves. Det hele skal vægtes i et større perspektiv«.

Er læger ikke forpligtet til at hjælpe de svageste – f.eks. en kvinde, som lægger krop til, fordi der er penge involveret?

»Bestemt. I vores rapport fra 2013 beskriver vi handel med organer og udnyttelse af fattige kvinder. Der var stort fokus på, at kvinder i fattige lande blev udnyttet, fordi de ikke forstod aftalen. Og betalingen gik primært til bagmænd frem for rugemødrene. Der er et ulige forhold. Vi skal have større regulering herhjemme, så vi har større sikkerhed for, at vi ikke udnytter fattige kvinder«.

Hvorfor skal vi tale om rugemoderskab og ikke tale om bedre muligheder for adoption?

»Det ene udelukker ikke det andet, og vi skal også tale om andre områder inden for reproduktion. F.eks. opfordre til, at vi får børn i en yngre alder, så vi ikke risikerer ikke at kunne få børn på naturlig måde, når vi føler os modne til at blive forældre. Det løser selvfølgelig ikke problemet for homoseksuelle mænd eller singlefædre. Der er mangel på børn, der kan adopteres, både danske børn og børn i udlandet, og det er svært at garantere de danske etiske standarder for adoption i udlandet. En del lande vil desuden ikke bortadoptere børn til homoseksuelle par«.

Læs også:

Infertilitet er en gammel sygdom med nye behandlingsmuligheder

Nedsat frugtbarhed er en folkesygdom

Nye metoder i assisteret reproduktionsteknologi giver færre komplikationer