»Vi er først og fremmest et hjælperedskab for yngre læger og afdelingen«

17.00 Pakker taskerne og kører fra mit arbejde på Sygehus Lillebælt i Kolding, hvor jeg er håndkirurg og uddannelsesansvarlig overlæge. Først til Odense og samle min kollega Michael op, inden det går videre mod Slagelse, hvor vi i morgen skal på inspektorbesøg på Ortopædkirurgisk Afdeling. Som inspektorer kommer vi altid fra en anden region, end den afdeling, vi skal inspicere, hører under. Det sikrer, at vi ikke er fedtet ind i arbejdsrelationer, og samtidig giver det bredere udveksling af erfaringer.

18.30 Vi tjekker ind på hotellet, hvor vi mødes med Hans, der også er inspektor, mens Michael som juniorinspektor er med for at lære af os to erfarne samt være bindeled til de yngste læger. Et inspektorbesøg finder som oftest sted, fordi alle afdelinger gerne skal have besøg mindst hvert fjerde år, men de yngre læger på en afdeling kan også selv henvende sig til os, hvis de synes, det halter med uddannelsen. Der kan vi med et blik udefra komme med idéer til, hvordan man kan gøre det bedre. Hvis der er noget rivravruskende galt, slår vi selvfølgelig ned på det, men vi er først fremmest et hjælperedskab for yngre læger og afdelingen.

19.10 Vi spiser sammen, og bagefter gennemgår vi det materiale, vi har fået på forhånd – uddannelsesprogrammer og -planer, de seneste evalueringer og inspektorrapporter – og som vi hver især har brugt tid på at sætte os ind i inden. Vi kan bl.a. se, at afdelingen på grund af nogle omlægninger har fået ti nye KBU-læger, og at mellemvagtlaget er udvidet fra ni til 18, så der nu er ni uklassificerede stillinger.  Vi aftaler, hvad vi skal have spurgt om fra morgenstunden, og om der er noget specielt vi vil fokusere på i løbet af dagen.

22.00 På vej i seng. Vækkeuret bliver sat til kl. 06.30.

08.00 Efter ankomst på sygehuset deltager vi i den første halve time i morgenkonferencen, hvorefter vi har et kort møde med cheflægen og nogle af de uddannelsesansvarlige – ti minutter, hvor vi lige får afklaret nogle ting i forhold til dagens program.

08.40 Vi starter møderækken med at snakke med de yngste fem KBU-læger. Der er 20 spørgsmål i en inspektorrapport, og vi holder fokus på dem, som vi kan se er de vigtigste for lige denne afdeling. En god indikator er altid, om de vil anbefale andre at tage KBU på afdelingen, og det svarer de her entydigt og entusiastisk ja til. Det er et trygt sted, og der er god opbakning. Men generelt kan vi mærke, når vi er ude på inspektion, at KBU-lægerne er mindre robuste nu end tidligere. De har mindre erfaring, og de føler sig ofte lidt alene som forvagter.

09.10 Møde med introlægerne – dvs. der er kun én på afdelingen lige nu, som kun har været der i halvanden måned, men seks præ- og postintrolæger. De sidder i nogle af de uklassificerede stillinger og er også med til mødet. Det er fint, for de har jo noget mere erfaring på afdelingen. Men at det også skaber problemer med mange uklassificerede stillinger, får vi så bekræftet på det efterfølgende møde.

09.40 Møde med HU-lægerne, der oplever, at de måske højst får en operation om ugen, som de uddannelsesmæssigt kan bruge til noget. Slagelse har tidligere været et rigtig godt sted, hvis man skulle have en masse operationer ind under bæltet, for her fik man lov til at operere under supervision. Men en fordobling af antallet af læger i mellemvagtlaget betyder alt andet lige, at antallet af operationer til den enkelte læge bliver halveret. Det er problematisk for HU-lægerne, der skal opbygge erfaring, så de er klar til at være bagvagt, og der skal kunne stå alene med opgaverne.

10.15 Afdelingslægerne giver på vores møde med dem udtryk for, at det med de mange nye KBU-læger og uklassificerede stillinger kan være svært som bagvagt at holde styr på, hvem der er hvor langt i deres forløb, og hvem der derfor kan hvad.  De fortæller også, at der er vildt mange tilsyn fra andre afdelinger – 10-20 i døgnet – og det betyder, at en af lægerne stort set ikke laver andet end at gå tilsyn hele døgnet. Dette falder jo uden for uddannelsesområdet, som vi er der for at se på, men det er godt eksempel på, hvordan vi på inspektionerne ofte falder over noget andet uhensigtsmæssigt.

10.45 Møde med cheflægen og chefsygeplejersken. Vi fortæller dem, at vi oplever, at der er en rigtig god kultur på afdelingen, at KBU-lægerne er meget tilfredse, men at I- og HU-lægerne oplever, at de mangler kirurgi. De er begge lidt overraskede – de vidste godt, at de mange nye stillinger kunne gå ud over uddannelsen, men de vidste ikke, at det ville ramme den så voldsomt. Vi taler om at differentiere deres rul for at sikre mere kirurgi til uddannelseslægerne.

12.30 Efter frokost mødes vi med de to vicesygehusdirektører om bl.a. problemet med manglende kirurgi til uddannelseslægerne. Det er de opmærksomme på. Vi foreslår at opbygge flere akutstuer i dagtiden for at give uddannelseslægerne mulighed for at operere mere, men vi kan godt høre, at det er svært med den mangel på anæstesilæger og -sygeplejersker, der er på Sjælland og i København. Vi kommenterer også de mange tilsyn, som sygehuset er opmærksomme på og vil arbejde videre med.

13.30 Vi tre inspektorer sætter os og skriver rapporten, der typisk ender med at være på fire sider og indeholder både en beskrivelse af afdelingen og de udsagn, vi har hørt fra de forskellige lægegrupper, og så vores forslag til indsatsområder, som afdelingen skal arbejde med. Her på afdelingen handler det for det første om, at de skal få den nye målbeskrivelse for uddannelsen i ortopædkirurgi, der trådte i kraft fra 1. november, indarbejdet i hverdagen, og for det andet om den manglende kirurgi for HU-lægerne. De er nødt til at differentiere deres rul, og vi peger på forskellige måder at gøre det på.

15.00 Rapporten er færdig. Vi gennemgår den med afdelingens uddannelsesaktive læger, cheflægen og chefsygeplejersken. Vi enes om nogle gode indsatsområder. Jeg synes, det er rart at få den på plads og få talt den igennem med afdelingen, inden man tager af sted. De skal kunne se sig selv i de indsatsområder og i de tidshorisonter, vi stiller op. Ultimativt kan vi komme med en anbefaling af, at der ikke skal sendes uddannelseslæger til en afdeling, før tingene er bragt i orden. Det kommer meget sjældent dertil, men vi kan anbefale genbesøg – f.eks. efter et halvt til et helt år, hvis der er mange og alvorlige ting, der skal rettes op på. Det plejer at rette op på det.

15.30 Kører hjemad og sætter Michael af i Odense på vejen. Han står for at sende rapporten til Sundhedsstyrelsen. Når rapporten er frigivet, bliver den gennemgået på afdelingen og i både sygehusets og regionens råd for videreuddannelse. Så der er mange instanser, der holder øje med, at der er en god videreuddannelse af kommende speciallæger i Danmark.

19.00 Er hjemme i Viby J – godt halvandet døgn efter afgang. I aften står den på levninger fra i forgårs, da min kone også først er hjemme fra yoga kl. 18.30. Jeg har heldigvis fri i weekenden.