Skip to main content

»Vi gider ikke surstråling«

Lægerne Poulsgade uddelegerer så mange opgaver som muligt til personalet. Daglige ’minilægetider’ hos sygeplejerskerne frigiver ressourcer, som sikrer, at ingen kører beslutnings- eller empatitræt. ’Surstråling’ vil man ikke have i klinikken i Herning.
Thilde Sangild (tv) og Ann Westergaard (th) er henholdsvis læge og sygeplejerske hos Lægerne Poulsgade i Herning, hvor man har organiseret sig sådan, at man også har arbejdsglæde  – og empati – tilbage sidst på dagen. Foto: Claus Boesen.
Thilde Sangild (tv) og Ann Westergaard (th) er henholdsvis læge og sygeplejerske hos Lægerne Poulsgade i Herning, hvor man har organiseret sig sådan, at man også har arbejdsglæde – og empati – tilbage sidst på dagen. Foto: Claus Boesen.

Line Felholt

18. nov. 2021
4 min.

Hos Lægerne Poulsgade i Herning kan de godt finde på at dukke op i tøj med leopardprint allesammen. Den dag, de gjorde det, tog de også et billede. Det blev vist på storskærm til onsdagens temasession om teamarbejde.

”Vi havde en patient den dag, en ældre kvinde, der sagde: ’I er vel ikke dyrlæger, er I?’”, fortalte Thilde Sangild til auditorium 11 og 12’s store fornøjelse.

Thilde Sangild er den ene af to læger, to sygeplejersker og en sekretær hos Lægerne Poulsgade i Herning, hvor såvel teamarbejde som godt humør er taget til bemærkelsesværdige højder.

For eksempel gider man ikke ’surstråling’ i Poulsgade. Studier har vist, at glade læger stiller bedre diagnoser. Derfor: Møder man som læge eller personale op i Poulsgade i dårligt humør, har man givet hinanden hånd på, at de andre skal advares: ’Surstråling kan forekomme i dag’. Allerede dét letter strålerne.

Det er naivt ikke at tro, at vi påvirker hinanden.Thild Sangild, læge

”Det stod faktisk i vores personalehåndbog: ’Hvis surstråling forekommer, giver det anledning til kæmpe gruppekram’. Det er naivt ikke at tro, at vi påvirker hinanden. Det gør vi jo”, lød det fra lægen, der har startet klinikken med det erklærede mål, at have ’den bedste kaffe’ og ’den bedste arbejdsglæde’.

Mere empati tilbage

Til det hører også, at patienterne i Poulsgade skal opleve en almen praksis, hvor de aldrig er irriterende.

”Der er ingen borger, der ringer til os fem dage i træk for at være irriterende. Det gør borgerne kun fordi, de har brug for at komme i kontakt med os”, lød det fra den ene af klinikkens sygeplejersker Ann Westergaard.

Og her kommer teamsamarbejdet ind. For man har erkendt i Herning, at man kun kan minimere surstråling og irritation ved en høj grad af uddelegering. Derfor har man indført ’Fællestider’ hver dag. En slags ’minilægetider’, hvor det er sygeplejerskerne, der ser patienterne, mens lægernes dør står åben, så de kan hidkaldes ved behov. Ud over at lægerne i Poulsgade kan se flere patienter på den måde, er det også fagligt tilfredsstillende for sygeplejerskerne at køre egne patientforløb, og sidst men ikke mindst hjælper det på arbejdsglæden.

”Det gør, at vi ikke tærer helt så meget på de to centrale kasser, man har at tage fra: Beslutningskassen og empatikassen. Når vi uddelegerer, er der mere beslutningskraft og empati tilbage – også til de sidste patienter på dagen. Og også når vi kommer hjem til familien og skal beslutte, hvad vi skal have til aftensmad, eller skal lytte til svigerfars dårligdomme”, forklarede Thilde Sangild.

Kræver god oplæring

For at fællestider og sygeplejerskernes selvstændige patientforløb skal kunne lade sig gøre, er supervision og oplæring også en del af hverdagen i Poulsgade. Det kan godt være en stor mundfuld, indrømmede sygeplejerske Ann Westergaard, at få at vide, at man skal blive 90 procent selvkørende.

”Men hvis vi ikke er det, så kunne lægen jo lige så godt gøre det hele selv. Men det kræver helt sikkert en god oplæring at blive så selvkørende. Ind imellem kan vi også være nødt til at skrive instrukser og guidelines lidt om, så de også passer til os sygeplejersker”, fortalte hun.

”Men patienterne er ret vilde med fællestiderne”, kunne hun berette fra hverdagen i praksissen, hvor man faktisk har været nødt til at bygge lidt om på den praksis man ellers byggede op efter alle kunstens regler fra bunden.

”Vi måtte efterisolere. Fordi vi griner så højt”, fortalte Ann Westergaard – grinende.

Læs også: »’The big why’ skal bruges aktivt«

Faktaboks

Fakta