Lede på anden måde
Niels Reichstein kalder gerne sygehusets udgangspunkt for en brændende platform, som både handler om rekrutteringsproblemer og sygehusets profil. Og nye tider.
»Jeg er 61 år, og da jeg var ung, gjorde jeg, hvad jeg fik besked på. I dag skal der noget andet til at motivere og fastholde folk. Der er kortere aftræk for medarbejdere, herunder læger, til hvad de finder sig i, og hvad der er spændende. De har forventninger til fleksibilitet, til at blive set og hørt og til at blive taget alvorligt på en anden måde«, siger han.
Slagelse Sygehus karakteriserer han som presset på forskellige planer:
»Sygehuse, der ikke er universitetshospitaler, har svært ved at rekruttere, og i Region Sjælland har vi mange patienter, som er kronisk syge og meget behandlingskrævende. Måske er der mindre prestige i at arbejde med det end i at være på et højtspecialiseret universitetssygehus. Karrieremæssigt er det også mere fremmende at være på den specialiserede afdeling end afdelinger med bredt syge. Det er mit billede. Derfor skal vi slå på noget andet for at gøre det interessant at være kliniker hos os«.
Det lander i ledelse.
»Vi skal kunne lede på en anden måde end hidtil«, siger han, og tilføjer:
»Jeg er begejstret for den vej, vi går, men du skal vide, at vi slet ikke er i mål. Men vi tror, det er den rette vej«.
Firetimersmøde
For Lene Marie Isaksen, der er cheflæge på Medicinsk Afdeling, var det noget af en overvindelse at skulle bruge op til fire timer på et ledermøde hver torsdag.
»Vi har alle utroligt travlt, og man skal virkelig tænke, at det her giver værdi i sidste ende. Men det tror jeg, det kommer til«, siger hun.
Deltagerne på mødet kommer langsomt til et bedre kendskab til hinanden, fortæller hun. Og det er der brug for, i takt med at specialiseringen har bragt specialeafdelingerne længere fra hinanden, mener hun, og hun peger på, at eksempelvis intern medicin er blevet specialiseret ud i lungemedicinere, reumatologer osv.
»Det er faktisk ikke nogen fordel for de patienter, vi har herude«, siger hun.
På møderne deler lederne deres udfordringer, og det betyder, at man bliver bedre til at hjælpe hinanden, siger Lene Marie Isaksen. Både i konkrete patientforløb og organisatorisk. Hvis der for eksempel er overbelægning det ene sted, kan en anden afdeling hjælpe.
»Vi har erfaret, at et bedre kendskab til hinandens udfordringer og ærlighed om det giver et bedre samarbejde. Jo mere, man mødes og hører om hinandens udfordringer, desto bedre bliver man til at hjælpe hinanden«, siger Lene Marie Isaksen.
Medicinsk Afdeling har oplevet det i forbindelse med ledpatienter, der er inficeret. Afdelingens speciallæger har informeret Lene Marie Isaksen om, at de patienter kunne behandles bedre. Det har hun taget med på ledermødet og vendt med den kirurgiske cheflæge. Normalt ville den kommunikation foregå pr. mail, som der så skulle ventes på svar på frem og tilbage.
Men efter en snak på det ugentlige møde blev det arrangeret, at de ledende overlæger fra Kirurgisk Afdeling og Reumatologisk Afdeling blev sat sammen, og nu er en ny retningslinje eller aftale om en ny arbejdsgang på vej.
På et andet plan har møderne bragt en fælles følelse for sygehuset blandt deltagerne, og det kan være oplæg om forskellige emner. Et nyligt eksempel er et oplæg i forbindelse med nye resultater fra RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram), hvor de i fællesskab ser på tallene.
»Det betyder, at vi har samme viden, og at vi i fællesskab som sygehus kan sige, at nu går det bedre på et område. På den måde bliver vi inddraget i beslutninger på sygehusniveau om, hvad vi som sygehus går efter. Det giver en følelse af fællesskab. Det er godt«, siger Lene Isaksen.