Fakta og vurdering
Peter Lund Madsen var som psykiater og hjerneforsker dybt optaget af at se hele mennesket på tværs af diagnoser. I denne episode, som blev hans næstsidste i Hjernekassen, går han nysgerrigt og empatisk i gang med at nedbryde barrierer og åbne op for kommende muligheder, når vi snart skal sammenlægge psykiatri og somatik.
»Der var engang, at jeg skulle være neurolog«. Sådan indleder Peter Lund Madsen med sin vanlige varme og åbenhed denne episode om psykiatri og somatik. Han tilføjer herefter, at han var helt overbevist om, at psykiater det skulle han i hvert fald aldrig være. Men da han så under uddannelsen til neurolog skulle arbejde et halvt år i psykiatrien, blev han fuldstændig vendt over og opdagede, at psykiatri var et spændende og intellektuelt speciale med stor mening, hvorfor han besluttede sig for at blive psykiater.
Denne nysgerrige udviklingsrejse som læge fra somatik til psykiatri kan jeg personligt genkende, og ligeledes kan Charlotte Ulrikka Rask, overlæge og professor, som er den ene gæst i denne episode. Hun så sig selv som kommende pædiater, men blev nysgerrig på samspillet mellem krop og hjerne, og hvordan kroppen kunne udvikle medicinsk uforklarlige symptomer. Siden har hun været optaget af den helhedsorienterede tilgang med baggrund i den bio-psyko-sociale model i børne- og ungdomspsykiatrien og med særlig ekspertise inden for funktionelle lidelser hos børn og unge. Sammen med episodens anden gæst, Leif Østergaard, overlæge og professor, med ekspertise inden for neurovidenskab, sættes scenen for en spændende dialog omkring, hvordan vi med nysgerrighed, respekt og ydmyghed kan lære af hinanden på tværs af psykiatri og somatik og sikre sammenhængende patientforløb, hvor vi undgår, at patienterne falder mellem to stole.
»Nogle er bekymrede, andre er fortrøstningsfulde«, siger Peter Lund Madsen, og den kommende integration kalder på inddragelse af både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle på tværs af de to specialer for at lykkes. Ligesom denne episodes to gæster ser jeg håbefuldt på fremtidens sammenlægning. Vi kan lære af Peter Lund Madsens åbne og nysgerrige tilgang og skabe en ligeværdig dialog med patienten i centrum og sikre stærke samarbejdsmodeller på tværs af somatik og psykiatri.
