Skip to main content

»Vi skal snakke om, hvordan man opnår sundhed gennem andre veje end vægttab.«

Der er brug for et opgør med årtiers fokus på vægttab i behandlingen af overvægtige i Danmark, siger fedmeforsker. Det handler om at flytte fokus fra vægt til sundhed, om at undgå stigmatisering og om at åbne debatten.
Rasmus Køster-Rasmussen arbejder i en lægepraksis på Amager. Foto: Claus Boesen
Rasmus Køster-Rasmussen arbejder i en lægepraksis på Amager. Foto: Claus Boesen

Britt Lindemann bli@dadl.dk

6. jul. 2020
6 min

Fed. Overvægtig. Forkert.


Ingen har fundet formlen for varigt vægttab. Alligevel er vægttab alt for ofte fokus for sundhed, når det kommer til patienter, der er overvægtige, siger Rasmus Køster-Rasmussen, der er i hoveduddannelse i almen medicin og ph.d. i vægtudvikling, og den strategi vil han have et opgør med.


»Læger arbejder evidensbaseret, og det vil sige, at vi ikke tilbyder patienter behandling, der ikke virker. At vi ikke foregøgler dem, at indsatser, vi ved ikke virker, virker. En praktiserende læges job er at se hele patienten og ikke kun på patientens vægt. Men alle læger burde tænke på hele menneskets sundhed, og det nytter jo ikke noget at sætte en patient på slankekur, hvis de i stedet bliver deprimeret, fordi det ikke lykkes«, mener Rasmus Køster-Rasmussen.


Han henviser til, at »samtlige langtidsstudier viser, at vægttabsprogrammer ikke virker til at opnå et betydende varigt vægttab«. Samtidig viser studierne, at deltagere ikke får mindre hjerte-kar-sygdom end kontrolpersoner. Dette bakkes op af den litteraturgennemgang, en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen har lavet. Indtil for nylig var han DSAM’s repræsentant i arbejdsgruppen, der i tre år har arbejdet på en række endnu ikke offentliggjorde anbefalinger til håndtering af overvægt i kommunerne. Et samarbejde, DSAM har trukket sig fra, fordi de ikke ønskede at skrive under på anbefalingerne, der efter deres mening havde alt for stort fokus på opsporing og vægttab. Rasmus Køster-Rasmussen vil meget hellere tale om sundhed end vægt.


»Når jeg får en tyk patient ind ad døren i almen praksis, og snakken falder på mislykkede vægttabsforsøg kan jeg sige: »Ved du hvad, du skal ikke være ked af det, hvis du ikke har kunnet tabe dig, det er der rigtig mange, der ikke kan. Jeg vil foreslå dig at fokusere på noget andet. På at forbedre din sundhed på andre måder. Jeg synes, du skal acceptere, at du har en stor krop, og så kan vi arbejde med, at det bliver en stor og glad krop eller en stor og stærk krop. En sund krop, selvom den er stor«. Dét har vi dokumentation for kan flytte sundhed«, siger han.


Sund er ikke lig med slank


Rasmus Køster-Rasmussen vil ligesom alle andre læger bare gerne hjælpe patienterne, men lige når det kommer til vægt, er det svært. »Jeg synes, vi fokuserer alt for meget på vægten og for lidt på det, der virkelig betyder noget. Det er ligesom, at vi har fået låst os fast på, at vejen til sundhed for de tykke går gennem vægttab. I 30 år har man forsøgt at få de tykke til at tabe sig ved livsstilsinterventioner, men der er bare ikke nogen af dem, der virker særlig godt. Så jeg synes, det er på tide, at vi taler om noget andet,
og jeg synes, vi skal snakke om, hvordan man opnår sundhed gennem andre veje end vægttab«, forklarer han.


For Rasmus Køster-Rasmussen er det især vigtigt at fokusere på alle de andre sundhedsmæssige interventioner, læger kan hjælpe overvægtige patienter med i målet om øget sundhed. Og han har svært ved at skjule sin iver, når samtalen falder på netop dét emne.


»Prøv at høre her, der er mange måder at arbejde med sundhed på. Uanset om det er en tyk eller en tynd patient, der træder ind ad min dør, har jeg selvfølgelig et ansvar for at vejlede patienten om sundhed, og der er masser af ting, vi kan gøre. Vi kan for eksempel anbefale at følge Sundhedsstyrelsens kostråd, som mindsker risikoen for kræft, uanset om man er tyk eller tynd, og selvom kostrådene ikke leder til vægttab, så reducerer de risikoen for en række sygdomme i fremtiden. Vi kan rådgive om motion og bevægelse, der er sundt for kroppen, og forebygger f.eks. hjertesygdom, type 2-diabetes, osteoporose og flere kræftformer – i sig selv uden vægttab«, siger han.


Det fulde svar på, hvad man skal gøre, hvis man gerne vil tabe sig eller arbejde med den forhøjede risiko for en lang række sygdomme, der er ved for højt BMI, har han ikke. Men han ved, hvad man ikke skal gøre, siger han.


»Man skal i hvert fald ikke bare fortsætte bevidstløst med den samme strategi, som ikke virker. Det kan være, at man skal starte med at spørge sig selv, hvad er det vi vil? Vil vi død og pine have vægttab, eller vil vi have sundhed? For hvis det er sundhed, der er målet, så skal vi tale om, at patienter skal røre sig, stoppe med at ryge, undgå stress og dyrke deres sociale netværk, uanset hvad de vejer«, mener Rasmus Køster-Rasmussen.


Stigmatisering feder


Det er ikke kun behandlingen af overvægt og overvægtige, der skal revideres. Vi skal finde ud af, hvordan vi taler om et BMI over 25, der ikke stigmatiserer og dermed bidrager til problemet, mener Rasmus Køster-Rasmussen.


»Bare det, at vi kalder det overvægt og normalvægt siger jo også noget om, at din krop ikke er normal, hvis du er overvægtig. Implicit er den unormal. Bare det at veje og udpege folk som overvægtige kan formentlig øge risikoen for dårligt selvværd og vægtøgning«, siger han.


Han henviser til både amerikansk forskning i labeling og en rapport om stigmatisering af overvægtige og de negative sundhedsmæssige konsekvenser, udgivet af WHO i 2017.


»Vi kender ikke til fulde de mulige, skadelige, psykiske og sociale konsekvenser af at stemple folk som overvægtige med en forkert krop, der nærmest er en belastning for samfundet. Den debat er vi nødt til at tage hul på. Vi er nødt til at stoppe op og erkende, at det, vi har gjort indtil nu, ikke virker, og det er tid til at tænke i andre løsninger«, siger han.


En af løsningerne er at stoppe med at se overvægt som et udelukkende biologisk problem, men også et kulturelt og socialt fænomen. Det handler om mode, skønhedsidealer og er et eksistentielt fænomen, der har at gøre med selvværd og psykologi.


Derfor har han sammen med en række andre forskere og klinikere stiftet sammenslutningen Ligevægt, der inviterer alt fra sundhedsprofessionelle til teologer og kulturforskere til at være med til at kunne nuancere debatten, så omgangen med vægt i både sundhedsvæsnet og samfundet bliver anderledes.


»Vi kunne godt tænke os at starte debatten dér, hvor man accepterer, at vi ikke har nogle særligt effektive livsstilsbaserede slankekure, at vi generelt ikke kan opnå noget klinisk betydende vægttab hos vores patienter, og at sundhed handler om meget mere end tallet på badevægten«.


Læs også interview med Jens Meldgaard Bruun:


»Vi skal starte den samtale, selvom det er svært.«


Faktaboks

Fakta