Wendy Sophie Schou: »De, der vil, skal kunne blive overlæger«

Gruppen af medlemmer måtte gerne være mindre. Det er ikke hver dag, man hører en fagforeningsboss sige de ord. Men det gør forperson for Yngre Læger Wendy Sophie Schou, når det kommer til gruppen af speciallæger. Ja, faktisk arbejder hun på at hjælpe medlemmerne ud af foreningen.

På Lægemødet og på Yngre Lægers repræsentantstabsmøde i foråret var der flere speciallæger, der luftede deres frustrationer over bl.a. stillinger med overlægeindhold, følelsen af at være i den forkerte forening og manglende karrieremuligheder.

Wendy Sophie Schous oplevelse er, at frustrationerne blandt speciallægerne i Yngre Læger startede, da Danske Regioner indførte femårsreglen i 2017 og italesatte, at færre skulle være overlæger.

Derfor skelner hun også mellem den gruppe af speciallæger, der altid har været i Yngre Læger, og som ønsker at forblive på Yngre Lægers overenskomst. Og så den gruppe, der er kommet markant flere medlemmer af de senere år, hvor de drømmer om at blive overlæge. Det er den sidste gruppe, som særligt oplever udfordringer, siger hun:

»Vi kan sagtens rumme den første gruppe, det har vi altid gjort. Men den anden gruppe er nu reelt tvunget til at blive ved med at være speciallæge på en Yngre Læge-overenskomst, selv om de gerne ville være overlæger. Det er forståeligt, at de føler sig presset. De sidder i stillinger, der ofte burde være klassificeret som overlægestillinger, og vores ønske er helt klart at hjælpe dem ud af vores forening, så de kan blive overlæger«, siger Wendy Sophie Schou.

Hun fortæller, at Yngre Læger arbejder parallelt for at afhjælpe de problemer, speciallægerne i Yngre Læger oplever.

Dels via et tæt samarbejde med Overlægeforeningen om enkeltsager, hvor indholdet i en stilling egentlig tilsiger en overlægestilling, så foreningerne står samlet over for arbejdsgiver.

Dels via fælles overenskomstforhandlinger mellem Yngre Læger og Overlægeforeningen i forbindelse med OK26, hvor målet er en tydelig karrierevej for speciallæger og færre barrierer for at opnå overlægestatus.

Yngre Lægers sekretariat har desuden oprettet en særlig enhed for speciallæger, der ifølge Wendy Sophie Schou er klar til hjælpe medlemmer og tillidsrepræsentanter (TR’er) med viden om løn og vilkår, ligesom der er kurser for nye speciallæger med fokus på lønforhandling og stillingsklassificering.

Wendy Sophie Schou opfordrer alle, der står over for en fastansættelse, at kontakte foreningen:

»Vi kan hjælpe med at sikre, at man ikke underskriver en aftale, der reelt burde være en overlægestilling, og med at sikre en korrekt løn fra start af. Som læger er vi jo en lidt spøjs gruppe, der først ti år inde i vores karriere skal til at forhandle løn, så det er altså godt at få hjælp til den del«, siger hun.

Til gengæld synes hun ikke om forslaget, som nogle rejser, om, at man måske ikke skal være overlæge for evig tid. I stedet ser hun hellere, at man taler om en karrierevej baseret på kompetencer.

»Vi skal passe på, at vi ikke begynder med at kompetencedumpe vores medlemmer. Man skal ansættes på sine kompetencer og ikke på en femårsregel. Hvis man har overlægekompetencer, så har man dem jo. Men karrierevejene for speciallæger skal være langt mere gennemsigtige, end de er i dag, og det håber vi på, at vi i OK26 kan komme et skridt nærmere«.

Udfordrer også TR-systemet

Et kritikpunkt, der også bliver rejst blandt speciallæger i Yngre Læger, er, at de enten ikke kan få den hjælp, de skal have af den TR, fordi TR selv er KBU- eller introlæge, og derfor har svært ved at forstå de udfordringer, man som fastansat speciallæge står med. Eller at man som TR ikke kan få den hjælp, man har brug for i Yngre Læger, fordi speciallægerne er en så anderledes gruppe af læger end den store gruppe af uddannelsessøgende læger.

Til det siger Wendy Sophie Schou, at antallet af TR’er med speciallægebaggrund talmæssigt matcher den mængde af medlemmer i Yngre Læger, som er speciallæger. Hun anerkender dog, at der kan være lokale udfordringer:

»Jeg kan godt se, at der kan være nogle speciallæger ude på afdelingerne, der bliver klemt, hvis ikke de har en TR, som selv er speciallæge. Nogle steder har man lavet lokale aftaler om, at der må være en ekstra TR specifikt for speciallægerne. Men det er ikke alle regioner eller hospitaler, der er villige til den model, vi har fået afslag på det flere steder. Dér hvor de oftest er tilbøjelige til at oprette en, er de steder, hvor man enten har rigtig mange speciallæger, eller de gerne vil gøre en ekstra indsats for at rekruttere«, siger hun og opfordrer til, at hvis man af den ene eller anden grund ikke oplever, at ens TR kan hjælpe én, ringer til sekretariatet for hjælp.

Nordjylland har en fællestillidsrepræsentant for speciallægerne

Et sted, hvor man i mere end seks år har haft en ordning med en fællestillidsrepræsentant (FTR) specifikt for speciallægerne, er i Region Nordjylland.

»Vi oplevede, at speciallægerne havde nogle andre behov end de uddannelsessøgende yngre læger, og at speciallægerne ofte havde lidt svært ved at spejle sig i den tillidsrepræsentant, de havde, fordi det oftest var en yngre uddannelsessøgende læge i KBU eller intro. Samtidig oplevede vi, at speciallægerne også efterspurgte at blive mere hørt af deres forening, og så tænkte vi, at det her måtte kunne hjælpe på den problematik«, forklarer Ole Møller Hansen.

Han er speciallæge i pædiatri på Regionshospital Nordjylland og Aalborg Universitetshospital. Frem til foråret var han forperson for Yngre Læger i Nordjylland i seks år, og han har siddet næsten lige så længe i Yngre Lægers repræsentantskab. Han sidder også i Yngre Lægers Speciallægeudvalg, og så er han TR-suppleant på sin egen afdeling.

Modellen i Region Nordjylland er aftalt med regionen og består i en FTR for speciallægerne, som går på tværs af de to sygehusenheder og psykiatrien. Ole Møller Hansen fortæller, at FTR’en typisk tager sig af lønforhandlinger og er med som bisidder i personalesager.

»Vi har oplevet, at det har været godt for os at have en særskilt FTR også i forhold til at være klædt godt nok på i lønforhandlingerne, som er det, der fylder allermest. Modparten er jo typisk erfarne forhandlere, så vi står bedre på den her måde i forhold til at sikre, at vi får de mest ensartede vilkår på tværs af afdelinger her hos os«.

Også i Nordjylland oplever man, at det bliver sværere at blive overlæge:

»Det er ikke usædvanligt, at når en af vores gamle overlæger går på pension, så i budgetøjemed genbesætter man ikke den stilling. Så forsvinder der ligesom en karrieremulighed for dem, som gerne vil den vej, fordi der er færre overlægestillinger at komme op i. Men generelt må jeg sige, at jeg oplever, at jobsikkerhed efterhånden er noget af det, der fylder allermest for vores speciallæger«.