Skip to main content

WHO sænker grænseværdier for forurenende luftpartikler med op til 75 procent

WHO’s nye retningslinjer for luftkvalitet spås af to danske professorer at kunne vende den udvikling, hvor stadig flere danskere dør som følge af luftforurening. De markante reduceringer er et wakeupcall, der baserer sig på evidens for, at selv helt lave koncentrationer gør os mere syge end hidtil antaget.
H. C. Andersens Boulevard, København. Foto: Bigstock
H. C. Andersens Boulevard, København. Foto: Bigstock

Dorte R. Jungersen, dorte@jungersenjournalistik.dk

22. sep. 2021
8 min.

Det er historisk lave grænseværdier for de mest forurenende og helbredsskadelige luftpartikler, som WHO offentliggør onsdag.

I forvejen er WHO’s grænser for koncentrationen af luftforurenende stoffer langt skrappere end de EU-grænseværdier, der gælder i Danmark.

I hvert fald når det kommer til de fine luftpartikler PM2,5, som især udgør en sundhedsmæssig risiko. Her er EU’ grænseværdier mere end dobbelt så høje som WHO’s retningslinjer.

Og nu strammer WHO skruen yderligere.

De hidtidige retningslinjer fra 2005 er blevet opdateret, således at grænseværdien fremover afspejler evidensen for, at luftforurening er langt farligere for vores helbred, end hvad man hidtil har troet.

Derfor halverer WHO værdierne for PM2,5 fra 10 til 5 µg/m3 – EU’s grænseværdi er 25 µg/m3. Mens værdierne for kvælstofdioxid på 40 µg/m3 – som også er EU's grænseværdi – nu reduceres til blot 10 µg/m3.

Ændringer, som ifølge to professorer i henholdsvis miljømedicin og miljøepidemiologi er til gavn for ikke mindst vores alle sammens sundhed, men som også er en sejr for evidensen.

Ingen bagatelgrænse

»Det her er et wakeupcall. Der er tale om historiske ændringer, der understøtter den evidens, at der ikke findes noget luftforurening, der er ufarligt. Farlighedens karakter svarer til den, der gælder for tobak: Det er bedre at ryge tre cigaretter end ti, men det er stadig farligt«, siger professor i miljøepidemiologi ved Københavns Universitet, Zorana Jovanovic Andersen, og tilføjer:

»Det koster dyrt ikke at gøre noget – liv, hospitalsindlæggelser og sygedage. De nye guidelines reflekterer den ophobede evidens, som er nødvendig, hvis vi skal rykke noget«, siger Zorana Jovanovic Andersen.

Så vi skal ikke eksponeres for ret meget, før vi bliver syge?

»Nej, inden for de seneste 15 år er vi blevet langt klogere på, hvor store koncentrationer der skal til, før vi bliver syge. Tidligere troede man, at fordi studierne baserede sig på høje koncentrationer af forskellige partikler, ja så ville man ved de lavere koncentrationer, som f.eks. har gjort sig gældende i Danmark, opleve, at effekten ville være beskeden.

»Det her er et wakeupcall. Der er tale om historiske ændringer, der understøtter den evidens, at der ikke findes noget luftforurening, der er ufarligt«.Zorana Jovanovic Andersen, professor i miljøepidemiologi, Københavns Universitet

Men vi kan se, at det ikke forholder sig sådan, at hvis blot vi når ned under en vis lav værdi, ja så er risikoen elimineret. Den skadelige effekt pr. enhed er tværtimod højere, jo længere man går ned i koncentrationer.

Derfor kommer EU-Kommissionen forhåbentlig til at skulle revidere sine grænseværdier«, siger professor i miljømedicin ved Københavns Universitet, Steffen Loft.

Så der er ingen bagatelgrænse?

»Nej tilsyneladende ikke.

Et stort europæisk studie, der har været undervejs i de seneste seks år, og som Danmark også har bidraget til, har netop undersøgt koncentrationer i den lave ende i forhold til en lang række sygdomme og mortalitet.

Og det påfaldende resultat er, at ikke blot ved de gældende grænseværdier, men ved selv ganske lave koncentrationer, påvirkes helbredet negativt.

Mange vestlige lande, herunder Danmark, har i de seneste 20 år oplevet forbedringer af luftkvaliteten, og det er godt. Men det er ikke tilstrækkeligt til, at vi undgår sygdom og død som følge af luftforurening, og derfor skal grænseværdierne meget længere ned.

Det paradoksale er, at der tilsyneladende er flere, der dør af luftforurening end for 20 siden«, siger Zorana Jovanovic Andersen, og Steffen Loft tilføjer:

»Vi er blevet bedre til specifikt at kunne dokumentere luftforurening som dødsårsag i populationssammenhænge. Dertil kommer, at det først er for nylig, man er begyndt at inddrage, at der ikke er den før omtalte lineære sammenhæng mellem helbredseffekter og koncentrationerne af luftforurenende stoffer, men nu kan tage højde for større effekter pr. enhed ved lave koncentrationer«.

WHO estimerede i 2016, at udendørs luftforurening på verdensplan medfører 4,2 millioner for tidlige dødsfald om året, men det har siden vist sig, at der var der tale om et konservativt estimat, idet man ikke dengang tog højde for faren ved selv lave koncentrationer. Den viden besad man ikke på det tidspunkt.

Applicerer vi den nye viden på tallet fra dengang, er det måske snarere ti millioner mennesker årligt, der dør af udendørs luftforurening.

Tilsvarende er de 4.000 årlige dødsfald i Danmark, der tilskrives luftforurening, et tal, der reelt er en del højere.

Men er det overhovedet realistisk for et land som Danmark at kunne efterleve de nye guidelines?

»Det går nogenlunde med at leve op til de hidtil gældende fra 2005.

Men i forhold til de nye retningslinjer vil det kræve en fundamental anden politik inden for både energi, industri, trafik og landbrug.

Der kan nærmest ikke være noget trafik med forbrændingsmotor overhovedet, hvis vi skal bringe nitrogendioxidudledningen ned til ti – på mange københavnske gader balancerer man i dag lige under de 40.

Men vi vil kunne komme langt med elektrificeret transport og øget brug af grøn energi. Et andet værktøj er nulemissionszoner, hvor kun biler, der hverken udleder forurenende stoffer eller CO2, må køre«, siger Steffen Loft og fortsætter:

»Når det kommer til forurening med PM2,5, kan det ikke løses lokalt. Her skal Danmark ned og være særdeles aktive i Bruxelles. Men mit håb er da, at regeringerne vil strenge sig an for, at vi inden for en overskuelig tidshorisont kan nå i mål«.

Manglende viden – også blandt læger

I de 16 år, der er gået, siden WHO udsendte de gamle retningslinjer, er der kommet evidens for de mangfoldige skadelige effekter, som luftforureningen har for vores helbred.

Og det er ikke kun risiko for lungesygdomme og respiratoriske lidelser, luftforureningen fører med sig?

»Naturligvis omfatter listen lungesygdomme som astma og KOL foruden lungekræft og muligvis også andre kræftsygdomme. Men det er efterhånden bredt anerkendt, at luftforurening også øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde, diabetes – og måske andre metaboliske sygdomme – samt demenssygdomme hos voksne, påvirkning af fosteret i form af lav vækst samt astma og den kognitive udvikling hos børn«, siger Zorana Jovanovic Andersen.

Er luftforureningens skadelige indflydelse på vores helbred for alvor erkendt i såvel lægelige som bredere kredse?

»I lægekredse udviser man nok ikke tilstrækkelig opmærksomhed på luftforurening set i lyset af dens sundhedsskadelige omfang.

Lungemedicinerne og efterhånden også kardiologerne er klar over sammenhængen, men vi mangler, at den viden, vi har akkumuleret, slår igennem hos klinikerne generelt og afspejler sig i de kliniske guidelines.

Vi mangler at få bevidstheden om de mange skadelige virkninger spredt ud til f.eks. endokrinologerne og til hele svangreomsorgen«, siger Steffen Loft, og Zorana Jovanovic Andersen supplerer:

»Det er ikke så velkendt hverken blandt politikere eller i den brede befolkning.

Dog vakte det opsigt, da en retssag sidste år konkluderede, at en niårig britisk piges død tilbage i 2013 var direkte forårsaget af den voldsomme luftforurening, hun havde været udsat for ved at bo tæt på en stærkt trafikeret vej i London.

Det har haft stor betydning for forståelsen af nødvendigheden af lave grænseværdier.

Dertil kommer, at patienterne faktisk er lydhøre, når det kommer til information om luftforureningens skadelige virkninger: at det ikke alene er deres livsstil, der spiller ind på, om de bliver syge. Men der kunne nok være behov for en oplysningskampagne«.

Kost, rygning, alkohol og motion [KRAM] er faktorer, som den enkelte selv kan ændre på. Anderledes med luftforurening, der overvejende ligger uden for ens egen indflydelse?

»Man kan faktisk godt selv gøre noget. F.eks. ved at vælge hvor og hvordan man bor, lufter ud og færdes, ligesom man kan være opmærksom på, hvad man selv udleder med sin bil.

Samtidig har vi under COVID-19 set, hvordan vi har kunnet nedbringe luftforureningen som konsekvens af lockdowns, om end det selvfølgelig ikke er løsningen. Men det har skærpet befolkningernes bevidsthed om, at vi selv med vores adfærd kan gøre noget.

Dog må vi først og fremmest sætte vores lid til, at EU-Kommissionen lytter, så WHO’s nye retningslinjer kommer til at rykke noget«, siger Zorana Jovanovic Andersen.

Måske man skulle udvide KRAM med et L?

»Det er i hvert fald en faktor, der er af mindst lige så stor betydning. Luftforurening er på nuværende tidspunkt heller ikke en del af den danske sygdomsbyrdevurdering, men det kommer den nok«, siger Steffen Loft.

WHO’s guidelines er ikke juridisk bindende, så kan vi være sikre på, at den evidens, de bygger på, overhovedet implementeres?

»Under alle omstændigheder er det tilfredsstillende, at den evidensbaserede forskning, som også Danmark har bidraget til, bliver omsat til handling.

Men skal de nye guidelines have gennemslagskraft, skal de overføres til europæisk lovgivning.

Gældende EU-lovgivning fra 2013 baserer sig på kompromiser og er ikke særligt ambitiøs. Således er de europæiske grænseværdier for PM2,5 mere end dobbelt så høje som de grænseværdier, der gør sig gældende i USA. Et land, vi ellers opfatter som nogen af dem, der notorisk sviner meget. Med de nye retningslinjer fra WHO må der blive lagt ekstra pres på de europæiske regeringer«, siger Steffen Loft.

Zorana Jovanovic Andersen tilføjer:

»Heldigvis har Europa-Kommissionen tilkendegivet, at de vil lytte til, hvad de nye guidelines foreskriver. Så vi kan forhåbentlig se frem til mere evidensbaseret lovgivning, hvad angår luftkvalitet.

Vi skal huske på, at der sidste år var mange flere, der døde af luftforurening end af COVID-19«.

LÆS OGSÅ:
Klimaopråb fra internationale sundhedsfaglige tidsskrifter: »Der skal handles nu«