YL: Pæne lønstigninger til læger i forlig med regionerne
I nat blev der indgået overenskomstforlig mellem AC og Regioners Lønnings- og Takstnævn, som lander på den samme økonomiske ramme på 8,8 procent, som også er aftalt på de øvrige overenskomstområder. Det sikrer læger og andre akademikere i regionerne lønstigninger på 6,53 procent i overenskomstperioden. Samtidig er Yngre Læger nået i mål med en overenskomstaftale, der bl.a. sikrer højere ulempetillæg, højere pension, seniorbonus og nye muligheder for speciallæger.
