Content area

|

Sundhedsstyrelsen: Vi har troet for meget på centrale registre til at finde risikopatienter

Der har været forvirring om, hvordan højrisikopatienter til vaccination skal findes. Sundhedsstyrelsen havde håbet, det kunne ske via centrale registre. Men data er ikke gode nok. Nu skal patienterne findes ved et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og de videnskabelige selskaber.
Sundhedsstyrelsen har indkaldt specialeselskaber og regioner til dialog for at finde frem til en ensartet måde at identificere højrisikopatienter, der skal vaccineres, på. Det oplyser enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg. Foto: Sundhedsstyrelsen
Forfatter(e)
Anne Steenberger as@dadl.dk

Sundhedsstyrelsen indkalder i næste uge specialeselskaberne til møder om en fælles måde at identificere patienter i særligt øget risiko, der skal vaccineres, lige så snart vaccinerne igen flyder i større mængder.

Der har været en del forvirring blandt læger, både på sygehuse og i praksis, om hvordan patienterne skulle findes frem, og blandt patienter har der være uro over, om lægerne og myndighederne kunne finde dem.

Ifølge Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, har der fra myndighedernes side været en forventning om, at patienterne kunne findes ved træk på centrale data.

Men det kan de ikke.

»Vi har foretaget nogle centrale dataudtræk med kriterier, som vi fandt rimelige, på personer i øget og særligt øget risiko for alvorligt COVID-forløb. Vi fik efterfølgende personernes praktiserende læger til at se på udtrækkene, og vi ramte ikke plet, måske kun i halvdelen af tilfældene«, siger Bolette Søborg.

»Konklusionen er, at det ikke er en øvelse for centrale myndigheder at finde de patientgrupper. Det skal varetages i den spidse ende, ude hos de læger, der behandler patienterne. Og det er for langt størstedelen af patienterne med særligt øget risiko sygehuslægerne i de relevante specialer«.

Hvordan det skal klares, er på dagsordenen på næste uges møder med de specialeselskaber, der har patienter i særlig øget risiko.

»Vi vil bede selskaberne sikre, at det bliver gjort ensartet. Vi ved, at nogle specialer er begyndt at finde frem til risikopatienterne, de kan måske tjene som et godt eksempel for andre. Visse specialer har mere entydige risikopatienter end andre og vil derfor have nemmere ved at finde frem til dem, f.eks. via træk i patientjournaler. Andre vil være sværere at finde. Det skal vi tale om. Og det er også vigtigt, at man taler på tværs af regioner, så der bliver en ensartet tilgang«, siger Bolette Søborg.

  • Det er besnærende at gøre det centralt, man tænker det er let og vil gå hurtigt. Men vi rammer altså ikke plet.

Bolette Søborg, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen

Skulle Sundhedsstyrelsen ikke have haft en dialog med selskaberne for længst om at definere højrisikogrupperne?

»Vi havde håbet, vi kunne gøre det centralt. Selskaberne har allerede tidligt i epidemien meldt en størrelsesorden på risikopatienter ind. Vi bad på det tidspunkt om patienter i øget risiko, dvs. en kombination af gruppe 5 og 10. I den gruppe skal man så finde dem i særligt øget risiko«.

Det har måske forvirret?

»Ja, det kan man sige. I nogle specialer er det måske ret enkelt. Men i andre ikke, f.eks. er der i det lungemedicinske speciale meldt rigtig mange ind. Her vil visse med KOL være i øget risiko. Men i særligt øget risiko vil være dem med følgesygdomme eller særligt dårlige. Det er den vej, man skal tænke i stedet for talkombinatorik«.

Det er lægerne, der skal finde risikopatienterne?

»Ja. Det er besnærende at gøre det centralt, man tænker det er let og vil gå hurtigt. Men vi rammer altså ikke plet«.

Lige nu er det de allerældste, der bliver vaccineret, indtil der kommer flere vacciner. Men når der igen er leverancer, vil I så igen dele gruppe 5 op i mindre grupper?

»Vi håber, at der kommer et tidspunkt, hvor der går hul på ketchupflasken. Og hvor vi åbner op for, at flere bliver vaccineret. Men det kommer jo an på antallet af vacciner«.

Bolette Søborg anerkender, at der er et problem med at informere borgere om, hvorvidt de er blevet henvist til vaccination. Også det står på listen over ting, der skal løses.

»Vi vil også finde ud af en løsning på, hvordan borgere skal informeres om, at de er visiteret. De kan ikke lige nu ringe til egen læge og spørge, om deres sygehuslæge har visiteret. Derfor er der mange, der er visiteret, som ikke ved det. Det skal vi have fundet en løsning på«.

De praktiserende læger er blevet tildelt en mindre rolle i forhold til gruppe 5, men en stor rolle i gruppe 10, oplyser Bolette Søborg.

»Vi er i god dialog med PLO om det. De er meget aktive og forsøger at lave nogle datatræk fra deres registre for at se, om det virker bedre. Vi er i dialog om, hvilke kriterier man skal søge på. Vi har mere tid til at finde frem til noget med denne gruppe«.

PLO har foreslået, at man helt skipper gruppe 10 og i stedet vaccinerer efter alderskriteriet. Hvad siger du til det forslag?

»Det er, som man har gjort i Israel. Men der har man rigtig mange vacciner. Dermed kommer man hurtigt ned gennem grupperne, og så har man nået det, inden man når til sygdomsgrupperne. Men vi har så få vacciner lige nu. Og derfor er der rimelighed i, at vi vælger dem med størst behov. Hvis man alene tog alderskriteriet, så kommer nogle af de meget sårbare yngre ret langt ned i rækkefølgen. De skal have tilbuddet tidligere«, siger Bolette Søborg.

Right side

af April Tin Tin Moe | 06/03
1 Kommentar
af Henrik Harboe | 05/03
1 Kommentar
af Henrik Harboe | 05/03
3 kommentarer
af Gunhild G. Gudmundsdottir Eysturoy Isfeldt | 04/03
18 kommentarer
af Johan Tommy Robert Wallentin | 01/03
1 Kommentar
af Susanne Edith Wammen | 01/03
3 kommentarer