Skip to main content
Kasuistik

18F-FDG-PET/CT bidrager til diagnostik og behandlingsmonitorering af stråleinduceret angiosarkom

Francesca Cucchi1, Jens Bülow1, Lene Simonsen1, Lotte Nedergaard2, Christian Haarmark3 & Ali Asmar1

2. jan. 2017
4 min.

Angiosarkom er en sjælden, højmalign bløddelstumor, der udgår fra mesenkymale stamceller, som imiterer endotel. Behandlingen er udfordrende, og ofte ses der recidiv, hvorfor prognosen er dårlig [1]. Langt de fleste tilfælde af angiosarkom opstår spontant og benævnes primære. Der er dog flere uafhængige risikofaktorer for udviklingen af angiosarkom, f.eks. stråleterapi og kronisk lymfødem (Stewart-Treves’ syndrom) [2].

Incidensen af stråleinduceret angiosarkom er stigende, og langt de fleste af tilfældene forekommer sekundært til behandling af brystkræft. Diagnosen stilles histopatologisk [1], og supplerende 18F-fluordeoxyglukose (FDG)-PET/CT (PET/CT) kan muligvis have en rolle i både diagnostik og behandlingsmonitorering af angiosarkom, idet PET/CT viser vævsfunktion såvel som vævsstruktur.

I denne kasuistik gives et eksempel på anvendeligheden af PET/CT som supplerende billeddiagnostik i udredningen og opfølgningen af stråleinduceret angiosarkom hos en patient med tidligere carcinoma uteri.

SYGEHISTORIE

En 76-årig kvinde blev i juni 2007 diagnosticeret med carcinoma uteri og radikalt opereret. Postoperativt udførtes adjuverende strålebehandling (49 Gy). Ved femårskontrollen erklærede man hende recidivfri.

I forlængelse af stråleterapien bemærkede hun et udslæt på huden i strålefeltet i nederste højre abdominale kvadrant. Over tid progredierede hudforandringerne til sårdannelse. I november 2015 blev der udført stansebiopsi fra det pågældende område, og man fandt fortrinsvist benignt reaktivt væv. Supplerende PET/CT viste kraftigt øget FDG-optagelse i et langstrakt fokus i nederste højre abdominale kvadrant beliggende kutant/subkutant (Figur 1 A + B). Grundet yderligere progression af hudforandringerne blev der på ny udført stansebiopsi i februar 2016, hvor man nu fandt oplagt angiosarkom. PET/CT udført på ny viste kraftigt øget FDG-optagelse i et signifikant større område i strålefeltet (Figur 1 C + D). Patienten blev sat i kemoterapi med eklatant klinisk respons, og efterfølgende PET/CT viste betydeligt nedsat metabolisk aktivitet i området og reduktion i tumorsstørrelse (Figur 1 E + F).

DISKUSSION

Tidlige forandringer ved stråleinduceret angiosarkom ses ofte som eksemlignende misfarvninger og/eller ulcerationer, som kan forveksles med tidlige sequelae til stråleterapien. Diagnosen stilles histopatologisk. I de tidligste stadier af angiosarkom kan det være svært at skelne histologiske og morfologiske fund fra benigne proliferative og/eller inflammatoriske tilstande [1]. Pga. angiosarkoms aggressive natur og dermed høje metabolisme har man foreslået, at PET/CT kan være nyttig i den tidlige diagnostik [3]. PET/CT har vist sig at være nyttig til den anatomiske lokalisering af tumorvæv og dermed til at finde et egnet biopsisted, sygdomsstadieinddeling og monitorering af behandling hos patienter med angiosarkom [3]. Derudover har det vist sig, at ændringer i glukosemetabolismen er en bedre markør end de makroanatomiske ændringer til vurdering af det cytologiske respons på neoadjuverende behandling [4].

Hos patienten i sygehistorien viste den første skanning kraftigt øget FDG-optagelse i strålefeltet. Med forbehold for et ukarakteristisk og vanskeligt klassificerbart materiale viste den første biopsi sig at være falsk negativ, retrospektivt vurderet. Vi bekræfter i denne sammenhæng, at PET/CT kan bidrage betydeligt som supplerende funktionel billeddiagnostik. Mistanken om falsk negativt biopsisvar bør rejses hos patienter, som tidligere har fået stråleterapi og får hudforandringer i strålefeltet, hvor der ved supplerende PET/CT påvises kraftigt øget FDG-optagelse. Sidstnævnte kan meget vel anvendes som vejledning til at bioptere fra områder med den højeste metaboliske aktivitet, hvilket vil øge muligheden for at opnå repræsentativt biopsimateriale [3]. Endvidere bekræfter vi, at man ved hjælp af PET/CT kan detektere behandlingsresponset ved at vise ikke alene nedsat metabolisme, men også reduceret anatomisk udbredelse.

Korrespondance: Francesca Cucchi.
E-mail: francesca.cucchi@regionh.dk

Antaget: 11. oktober 2016

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 2. januar 2017

Interessekonflikter: ingen.

Summary

18F-FDG PET/CT contributes to diagnostics and therapy monitoring of radiation-induced angiosarcoma

Angiosarcomas are rare, aggressive malignant mesenchymal tumours with a poor prognosis. Radiation therapy is an independent risk factor for the development of secondary angiosarcoma. The onset of angiosarcoma may resemble benign lesions, leading to delayed diagnosis. It has been suggested that 18F-fluorodeoxyglucose (FDG) PET/CT scan may be useful in the early diagnosis in differenti­ating angiosarcoma from benign lesions and in therapy monitoring. We report the utility of 18F-FDG PET/CT scan in the diagnosis and follow-up of radiation-induced angio­sarcoma in a patient previously treated for uterine cancer.

Referencer

Litteratur

  1. Young RJ, Brown NJ, Reed MW et al. Angiosarcoma. Lancet Oncol 2010;
    11:983-91.

  2. Jensen MR, Friberg L, Karlsmark T et al. (18)F-FDG PET/CT in a rare case of Stewart-Treves syndrome: future implications and diagnostic considerations. Lymphat Res Biol 2011;9:61-4.

  3. Kasper B, Hohenberger P, Strauss LG et al. The use of fluorine-18 fluorodesoxyglycose-positron emission tomography for treatment monitoring in patients with soft tissue sarcomas. Hell J Nucl Med 2010;13:40-4.

  4. Evilevitch V, Weber WA, Tap WD et al. Reduction of glucose metabolic activity is more accurate than change in size at predicting histopathologic response to neoadjuvant therapy in high-grade soft-tissue sarcomas. Clin Cancer Res 2008;14:715-20.