7 eller 14 dages antibiotika til patienter med sepsis?
Sepsis er livstruende og kræver hurtig behandling, men hvordan finder vi balancen mellem effektivitet og unødvendig brug af antibiotika?

Redigeret af Camilla Dalby Hansen, camilla.dalby.hansen@rsyd.dk
Sepsis er en af de mest alvorlige bakterielle sygdomme, som kræver hurtig og intensiv behandling for at forhindre organsvigt og dødelig udgang. Selv om antibiotika er en effektiv behandling, kan langvarig brug øge risikoen for antibiotikaresistens. Et nyligt noninferioritetsstudie, publiceret i The New England Journal of Medicine, har derfor undersøgt, om en syv dages antibiotikabehandling kan være lige så effektiv som 14 dage hos patienter med bakteriæmi.
Læge, ph.d. Louise Thorlacius-Ussing, Infektionsmedicinsk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital, kommenterer: BALANCE-studiet inkluderede > 3.500 patienter med bakteriæmi fra medicinske- og intensivafdelinger i syv lande og fandt, at afkortet behandling ikke var relateret til øget dødelighed, og konkluderede dermed, at syv dages antibiotisk behandling var ligeværdigt i forhold til standard 14 dages behandling. Af særlige styrker ved studiet kan nævnes den store studiepopulation, den lave non-inferiority margin (4%) og ikke mindst anvendelsen af mortalitet som primær endepunkt. Som forventet havde størstedelen af patienterne gramnegativ bakteriæmi, overvejende Escherichia. coli bakteriæmi udgående fra urinvejene. Det er værd at bemærke, at studiet ikke kunne påvise en forskel i forekomsten af antibiotikarelaterede tilstande, så som infektion med Clostridium difficile eller forekomst af infektion eller kolonisering med resistente bakterier. Set i et dansk perspektiv har syv døgns antibiotika længe været anvendt som standardbehandling til bakteriæmi, hvorfor resultaterne ikke forventes direkte at påvirke danske forhold. Tillige har et nyere studie vist, at behandling af gramnegativ bakteriæmi kan afkortes yderligere til fem døgn vejledt af CRP, og et pågående dansk studie er ligeledes ved at undersøge om fem dages behandling er sufficient til klinisk stabile patienter. Potentielle fordele ved kortere behandlingsvarighed er flere og inkluderer blandt andet kortere indlæggelser, lavere risiko for udvikling af resistens samt en lavere risiko for bivirkninger. Et mere rationelt forbrug af antibiotika er afgørende for at sikre optimale behandlingsforløb og brug af ressourcer til gavn for både patienter og sundhedsvæsnet.
Interessekonflikter ingen