87-årig kvinde påkørt af flugtbilist og helbredt for højmalignt lymfom

Non-Hodgkins lymfom (NHL) er en hyppigt forekommende kræftform med en incidens, der har været stigende med ca. 1% årligt gennem de seneste 25 år. Der er 1.000-1.100 nye tilfælde om året i Danmark og over 30 undertyper, hvor det kliniske forløb og behandlingen varierer meget undertyperne imellem. Diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) er en aggressiv form for NHL, og den udgør ca. en tredjedel af alle nydiagnosticerede lymfomer. Dette lymfom behandles vanligvis med kombinationskemoterapi, eventuelt suppleret med strålebehandling. I det følgende beskrives forløbet hos en patient, der må formodes at være kureret alene af operation.

SYGEHISTORIE

En 87-årig kvinde blev den 25. februar 2014 på cykel påkørt af en flugtbilist. Hun fik på sygehuset i Roskilde foretaget traume-CT, som hverken viste frakturer eller indre blødninger. Som bifund blev der påvist en tumor i colon transversum. Tumoren havde ikke givet hende symptomer. Hun blev henvist til den kirurgiske afdeling, hvor der blev foretaget laparoskopisk højresidig hemikolektomi med primær anastomose, og i forbindelse hermed blev der fjernet en del lymfeknuder. Tarmresektatet viste DLBCL med klassisk immunfænotype og høj proliferationsrate på 90% som udtryk for hurtig vækst. Ved mikroskopi af præparatet fandtes frie resektionsrande og ingen spredning til de bortopererede regionale lymfeknuder.

Ved efterfølgende stadieinddeling på hæmatologisk afdeling fandtes ingen spredning af lymfomet, da såvel PET/CT som knoglemarvsundersøgelse viste normale forhold. Klinisk var patienten upåfaldende og fremstod velbevaret. Det eneste objektive fund var en diskret holosystolisk mislyd, som formentlig var betinget af postoperativ marginal anæmi på 7,1 mmol/l (referenceinterval: 7,3-9,5 mmol/l). Supplerende »standardblodprøver« viste alle normale forhold, og subjektivt beskrev patienten, at hun ikke havde haft B-symptomer (nattesved, vægttab og feber). Hun blev derfor vurderet som værende radikalt opereret, og i samråd med hende og familien afstod man fra yderligere behandling pga. hendes fremskredne alder.

Hun blev efterfølgende kontrolleret i et hæmatologisk ambulatorium hver sjette måned, hun havde vedvarende normal hæmoglobinkoncentration og var fortsat recidivfri to et halvt år efter operationen.
Hun boede alene, passede hus og have og genoptog sin hobby med bowling, men havde ingen planer om at købe en ny cykel, da flugtbilisten ikke var blevet fanget!

DISKUSSION

DLBCL udgør langt størstedelen af de aggressive lymfomer, og behandlingen af patienter i god almentilstand er vanligvis kombinationskemoterapi givet med kurativt sigte. Undertiden suppleres med strålebehandling, og de seneste 15 år har brug af immunterapi med monoklonale antistoffer (herunder rituximab) forbedret responsraten og prognosen betydeligt [1-3]. At kirurgi alene ikke er tilstrækkeligt ved højmaligne lymfomer er egentlig børnelærdom for hæmatologer. Imidlertid er der i de senere år kommet meget sensitive undersøgelser til vurdering af udbredelsen af DLBCL, herunder PET/CT, ligesom man flere steder rutinemæssigt bruger flowcytometrisk undersøgelse af knoglemarven i stadieinddelingen. Det skal understreges, at det fortsat er undtagelsen, at højmaligne lymfomer kan bortopereres. Denne sygehistorie viser dog, at det af og til kan overvejes at lade kirurgi være den eneste behandling hos patienter, som har svær komorbiditet, ikke tåler kemoterapi, eller hvis alder er fremskredet, og hvor det vurderes, at kurativ behandling ikke kan komme på tale.

KORRESPONDANCE: Per Boye Hansen. E-mail: pbhn@regionsjaelland.dk

Antaget: 2. september 2016

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med manuskriptet på Ugeskriftet.dk