E-cigaretter og røgfri nikotin og senere psykisk sygdom, tobaksrygning eller brug af andre rusmidler


Jesper Tobias Andreasen
Nikotin i sig selv medfører få fysiske risici, men øger risikoen for afhængighed og anden psykisk sygdom og kan være en gateway til andre rusmidler, især når det bruges af unge.
E-cigaretter, nikotinposer, snus og cigaretter kan være substitution for – men formentlig også gateway til – hinanden.
For blot ti år siden var nikotin primært forbundet med cigaretter. Tobaksrøg indeholder tusindvis af kemikalier, og skadeeffekterne er velkendte. Fokus har traditionelt set været på ekstracerebrale konsekvenser, hvor nikotin ikke er en stor synder [1]. Skaderne i hjernen har i høj grad været overset – og her spiller nikotin derimod en central rolle [1]. I det seneste årti er tobaksfrie nikotinprodukter – primært e-cigaretter (EC) og nikotinposer (NP), fejlagtigt kaldet snus – blevet populære, især blandt unge.
Det rejser spørgsmålene: Kan disse produkter skade hjernen og føre til psykisk sygdom, herunder afhængighed af andre rusmidler end nikotin? Og kan de være en gateway til tobaksrygning? Det belyses her, med særligt fokus på unge.
Tobaksrygning er stærkt associeret med psykisk sygdom. Der er evidens for, at associationen er kausal i begge retninger, og at kausaliteten rygning → psykisk sygdom vejer tungere end kausaliteten psykisk sygdom → rygning. F.eks. fordobler tobaksrygning kausalt risikoen for psykose og depression og øger også markant risikoen for angstlidelser. Her lader nikotin til at være en væsentlig udløsende faktor, og den unge hjerne er særligt sårbar [1-3]. Dyreforsøg understøtter en kausal sammenhæng: Nikotin givet til unge gnavere medfører varige hjerneforandringer, og når dyrene senere undersøges som voksne, ses øget depressions-, angst-, og PTSD-relateret adfærd, nedsat opmærksomhed, øget impulsivitet samt neuroinflammation og strukturelle og funktionelle ændringer i hjernen magen til dem, som ses hos personer, der har depression eller har røget cigaretter som unge [1, 4]. Disse skader ses ikke, hvis nikotin gives til voksne dyr [4].
En anden mulig psykiatrisk skadeeffekt er afhængighedssyndrom, og det rejser følgende spørgsmål.
Gateway-hypotesen (GH) stammer fra 1970’erne og foreslår, at rusmiddelbrug følger en bestemt rækkefølge: fra nikotin og/eller alkohol til cannabis og videre til illegale rusmidler – eller, som man sagde dengang: »fra hash til heroin til helvede«. Hypotesen har fået folkelig og politisk opbakning, men har mødt massiv faglig kritik. Dels påvirkes rusmidlernes rækkefølge af deres juridiske og kulturelle status, som sjældent afspejler deres faktiske skadeeffekter, dels bygger hypotesen primært på associationsstudier, som ikke har korrigeret for genetiske og miljømæssige konfoundere [5] (Figur 1). Således er teorien om cannabis som gateway til andre rusmidler blevet afvist, da den kausale effekt er lav. Forskningen peger i stedet på en generel sårbarhed for misbrug og afhængighed [5]. Nikotin skaber dog langt mere afhængighed end cannabis, bl.a. på grund af en kraftigere effekt på hjernens dopaminsystem [6]. Dopaminsystemet er mere reaktivt hos unge end hos børn og voksne, og det gør unge mere følsomme for – og fristede af – kortsigtede belønninger såsom rusmidler [1]. Modningen af dopaminsystemet i løbet af ungdommen præges i høj grad af, hvad hjernen præsenteres for, og nikotin kan således præge hjernen varigt til at blive rusmiddelsøgende [1]. Unge er desuden mindre følsomme for nikotins akutte ubehagelige effekter, hvilket øger risikoen for højt og vedvarende forbrug [1, 4].
Tobaksrygning er associeret med øget risiko for at begynde at bruge alkohol, cannabis, kokain og opioider [7], og i USA er faldet i tobaksrygning associeret med et generelt fald i rusmiddelbrug [8]. Sådanne observationer viser dog ikke, om associationerne er kausale. Den genetiske metode mendelsk randomisering (MR) har derfor været anvendt til mere specifikt at undersøge kausalitet. Et MR-studie fandt svag evidens for, at rygning øger risikoen for brug af cannabis, alkohol eller koffein [9], mens andre MR-studier har fundet stærkere evidens for, at rygning øger alkoholindtag og risikoen for afhængighed af cannabis og opioider [10, 11]. MR-metodens estimat af kausalitet afhænger af styrken af det genetiske instrument; hvis det f.eks. kun baseres på få genetiske markører, vil metoden give et konservativt estimat af kausalitet og muligvis undervurdere risikoen. Med øget viden om genetiske risikomarkører vil fremtidige MR-studier mere entydigt kunne belyse nikotins gateway-effekter.
Dyreforsøg kan direkte påvise kausalitet; dog kan resultater ikke nødvendigvis overføres direkte til mennesker. En række studier viser, at nikotin givet til unge gnavere medfører en permanent og markant øget følsomhed for afhængighedsskabende effekter af kokain, alkohol og opioider – bl.a. fordi nikotin ændrer dopaminsystemet og aktiverer gener, som er nødvendige for at udvikle rusmiddelafhængighed (sammenfattet i [1] og [7]). F.eks. ses tre gange højere alkoholindtag hos voksne rotter, der har været behandlet med nikotin som unge, sammenlignet med kontrolrotter [7]. Disse varige ændringer sås ikke ved nikotineksponering af voksne dyr. Ligesom risikoen for nikotininduceret psykisk sygdom lader den unge hjerne altså til at være særligt sensitiv over for nikotins gateway-effekter.
I de seneste fem år er brugen af EC og NP steget markant blandt unge [12]. Det rejser spørgsmålet: Er EC og NP en gateway til cigaretter (EC/NP → cigaretter) og/eller en substitution for cigaretter (cigaretter → EC/NP)?
E-cigaretter
Hypotesen om EC som gateway til cigaretter bygger på en række observationsstudier, der viser en association mellem at have prøvet EC og senere at begynde at ryge cigaretter (se sammenfatning i [1, 13-15]). F.eks. har unge EC-brugere 3-4 gange højere risiko for senere at begynde at ryge cigaretter, og risikoen korrelerer med nikotinindholdet i de anvendte EC [1]. I mange lande præger associationen den sundhedspolitiske diskurs om EC. Men er der også association med vedvarende cigaretrygning? Og er associationerne kausale?
Systematiske reviews og metaanalyser har påpeget alvorlige svagheder ved størstedelen af de studier, der belyser sammenhængen mellem EC og cigaretter, især publikationsbias og mangelfuld kontrol for konfounding såsom underliggende tilbøjeligheder til at drages af nikotin [13, 16]. I de få studier, der har undersøgt risikoen for vedvarende cigaretrygning, er resultaterne inkonsistente [13]. Den statistiske metode tilbøjelighedsscorematching reducerer konfounding ved at tage højde for visse underliggende tilbøjeligheder. Med den metode fandt man i et studie, at unges EC-brug var associeret med øget risiko for at begynde at ryge og at have røget inden for de seneste 30 dage [17], imens man i et andet studie ikke fandt association med varig tobaksrygning, og at rygere, der brugte EC, røg færre cigaretter [18]. Flere omfattende analyser vurderer dog, at associationen mellem EC og cigaretter primært skyldes psykosocial og genetisk prædisposition til risikoadfærd og nikotinafhængighed [13, 19] (Figur 1).
Mange artikler sondrer ikke tydeligt mellem associationer og kausalitet. Det kan føre til fejltolkning og misinformation, f.eks. når associationen EC → cigaretter bruges til at foreslå, at restriktioner på unges adgang til EC vil reducere tobaksrygning (dette ses bl.a. i [14]), selv om der ikke er evidens for en sådan effekt [20].
En eventuel kausal effekt skal også ses i forhold til det samlede antal cigaretrygere. Prospektive kohortestudier af, om unges EC-brug er gateway til cigaretter, har i sagens natur ekskluderet personer, der røg cigaretter i starten af studiet. En samlet analyse af sådanne studier viste, at kun ca. 5% af unge cigaretrygere er startet efter at have prøvet EC [21] (se Figur 2). Det vil sige, at selv hvis associationen EC → cigaretter var 100% kausal, ville en sådan gateway-effekt kun bidrage minimalt til det samlede antal cigaretrygere.
De fleste studier har fokuseret på gateway-effekten EC → cigaretter uden at belyse den modsatte kausalitet, cigaretter → EC [16, 22]. Cigaretrygning blandt unge er nemlig en prædiktor for senere EC-brug, hvilket kan skyldes, at EC også bruges som substitution for cigaretter [17, 21]. I Danmark angiver hver fjerde unge EC-bruger, at de bruger EC for at stoppe med cigaretter [12], om end rygestopeffekten er uvis: Selv om metaanalyser peger på, at EC er mere effektivt til rygestop end klassisk nikotinsubstitutionsterapi (NRT), også blandt unge voksne [23, 24], er evidensen blandt teenagere svag [21].
Nikotinposer og snus
Der er endnu ikke publiceret studier af, om NP er gateway til cigaretter, men et systematisk review har gennemgået sammenhængen mellem svensk snus (ulovligt i Danmark), EC og cigaretrygning [15]. Snusbrug var associeret med ca. 2,5 gange øget risiko for senere cigaretrygning, men det vurderedes, at evidensen for associationen er svag, da studierne er få, og at en kausal effekt er usikker, bl.a. fordi ingen af studierne havde justeret for socioøkonomiske faktorer [15].
Evidensen for den modsatte kausalitet, cigaretter → snus/NP, er også sparsom. En metaanalyse af RCT’er, kohorte- og tværsnitsstudier fandt, at snus reducerer tobaksrygning, men evidensen er endnu svag, og der mangler studier af unge [25]. I modsætning til snus indeholder NP ikke tobak og har en toksicitetsprofil på linje med NRT såsom nikotintyggegummi, hvorfor NP er blevet foreslået som rygestopmiddel [26]. NRT er dog mindre effektivt til rygestop blandt unge end voksne, og der mangler evidens for effekten af NP på unge. Det nærmeste, vi kommer, er et nyligt longitudinelt studie, som viste, at NP-brug blandt unge var associeret med 57% lavere risiko for at være blevet fast EC-bruger ved followup. Blandt EC-brugerne var NP-brug associeret med 30% reduceret risiko for at være fast EC-bruger ved followup, og de fortsatte EC-brugere havde lavere EC-forbrug, hvis de også brugte NP [27]. Om dette kan generaliseres til effekter af NP på unges cigaretrygning, er uvist.
Gateway-effekter på individ- versus populationsniveau
Som beskrevet ovenfor er evidensen på individniveau for gateway-effekterne EC/NP/snus → cigaretter og cigaretter → EC/NP/snus (herunder i forbindelse med rygestop) endnu usikker, selvom associationerne antageligt er delvist kausale. På populationsniveau tyder data derimod på, at EC, NP og snus er konkurrenter til cigaretter [13]. Faldet i cigaretrygning accelererede i flere lande, da EC blev introduceret [22], og en restriktiv politik over for EC har ofte ført til øget tobaksrygning, imens restriktioner på cigaretter har ført til øget EC-brug [22, 28]. Tilsvarende har brug af svensk snus over de seneste 100 år været negativt korreleret med tobaksrygning [29]. Samme mønster ses blandt unge i Danmark, hvor en markant stigning i daglig brug af EC og NP blandt unge (15-29 år) er sket parallelt med et markant fald i antallet af rygere, især storrygere [12]. Populationsdata viser altså, at en eventuel gateway-effekt fra EC/NP/snus → cigaretter overskygges af en substitution i den modsatte retning, og/eller at mange af dem, der ellers ville være begyndt at ryge cigaretter, vælger EC/NP/snus i stedet for.
Selvom forekomsten af cigaretrygning er faldet, betyder stigningen i EC- og NP-brug, at andelen af unge i Danmark, der bruger nikotin, er steget fra ca. 30% til 35% siden 2020. Heraf anvender ca. en tredjedel mere end ét produkt, og det har været uændret siden 2020 [12]. De fleste brugere af EC eller NP ryger ikke cigaretter. Hvis EC og NP ikke var tilgængeligt, ville nogle af dem slet ikke være blevet nikotinbrugere, imens andre ville være blevet cigaretrygere.
Er nikotinposer og e-cigaretter farligere end cigaretter?
I forhold til ekstracerebrale skader er risikoen ved NP lav [26]. Legale EC vurderes også at være langt mindre farlige end cigaretter [24]. Dog er illegale EC med fristende smagsvarianter særligt populære blandt unge. De er lettilgængelige og billige, og deres skadeeffekter er endnu sparsomt beskrevet, men kan næppe måle sig med cigaretters. I forhold til ekstracerebrale risici tyder tendensen til, at EC og NP erstatter cigaretter, altså på en skadesreduktion.
Ser man derimod på hjernen hos unge, har nikotin en aggressiv effekt, så stigningen i EC- og NP-brug er bekymrende, selvom færre ryger cigaretter [1]. Nikotinindtaget ved NP- og EC-brug er på niveau med cigaretrygning, men højere ved brug af EC eller NP med højt nikotinindhold eller ved brug af flere produkter [30]. Den maksimale lovlige dosis i Danmark er 9 mg/pose i NP og 20 mg/ml i EC, men illegale NP og EC kan indeholde langt højere mængder. Mange unge har derfor højt nikotinindtag, særligt hvis de bruger flere produkter.
Baseret på erfaring fra andre lande kan visse restriktioner på EC og NP risikere at øge cigaretforbruget og/eller styrke markedet for illegale produkter med uvis sundhedsrisiko. Dog kan det afholde nogle fra at starte med nikotin og derved nedbringe det samlede antal unge nikotinbrugere.
Unges nikotinbrug skader hjernen og øger risikoen for psykisk sygdom, herunder afhængighed af nikotin og andre rusmidler. EC- og NP-brug kan være forløber for cigaretrygning – og omvendt. Det er dog uvist, i hvilken grad disse associationer er kausale, dvs. gateway-effekter. Langt de fleste cigaretrygere er ikke begyndt efter EC-brug; om det samme gælder for NP, er uvist. Forveksling af associationer og kausalitet kan føre til regulering, som ikke gavner folkesundheden.
Korrespondance Jesper Tobias Andreasen. E-mail: jta@sund.ku.dk
Antaget 11. juni 2026
Publiceret på ugeskriftet.dk 3. august 2026
Interessekonflikter JTA oplyser økonomisk støtte eller interesse i Lundbeck, Otsuka, Medice Nordic, Janssen og Takeda. Forfatter har indsendt ICMJE Form for Disclosure of Potential Conflicts of Interest. Denne er tilgængelig sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2026;188:V06250522
doi 10.61409/V06250522
Open Access under Creative Commons License CC BY-NC-ND 4.0
Human and animal data show that youth nicotine exposure causes permanent brain changes and raises mental illness risk, including addiction to nicotine and other drugs. E-cigarettes (EC) and nicotine pouches (NP) are associated with subsequent tobacco smoking, and vice versa, but whether these links are mainly causal or due to common liability remains debated. Use of EC and NP is negatively correlated with tobacco use. Some studies suggest EC and NP add harm; others suggest they reduce harm. This review finds that misinterpreting data can lead to regulations that fail to improve public health.