Skip to main content

Alvorlig komplikation i forbindelse med slankekur med humant choriongonadotropin

Line Thellesen1, Louise Jørgensen2, Jakob von Halling Regeur3 & Ellen Løkkegaard1

21. jul. 2014
5 min.

Humant choriongonadotropin (hCG) er et hormon, der produceres i placenta under graviditeten. Syntetisk hCG eller hCG udvundet fra gravide kvinders urin benyttes i fertilitetsbehandling til at fremkalde ovulation. I The Simeons Diet benyttes HCG i forbindelse med ønsket vægttab. Kuren blev beskrevet første gang i 1954 og består af en diæt på 500 kcal/døgn og daglig intramuskulær injektion af 125 IE hCG [1]. hCG skulle virke lipolytisk, fremme mobiliseringen af fedt fra depoterne og resultere i et vægttab på 250-600 g/døgn uden at give sultgener. I en metaanalyse af 14 randomiserede kliniske studier har man ikke fundet videnskabeligt bevis for, at hCG medfører vægttab, redistribuerer fedt, fjerner sultfølelse eller inducerer en følelse af velvære [2].

SYGEHISTORIE

En 28-årig kvinde blev indlagt i kirurgisk regi med ti dage varende mavesmerter, diarré og enkelte tilfælde af blodtilblandet fæces. Hun havde en måned inden indlæggelsen fulgt hCG-kuren gennem 11 dage og dagligt intramuskulært injiceret en ukendt dosis hCG, som hun havde købt på »det sorte marked«. Energiindtaget i samme periode var begrænset til 500 kcal/døgn. Patienten havde halvanden måned inden indlæggelsen påbegyndt antikonceptionsbehandling med fjerdegenerations-p-piller og var desuden ryger.

Ved den objektive undersøgelse fandt man kvinden upåvirket, overvægtig med et body mass index på 39 kg/m2 og med diffus abdominal ømhed uden peritoneal reaktion. Biokemisk fandt man forhøjet levertal i følgende koncentrationer med referenceintervaller angivet i parentes: basisk fosfatase på 159 E/l (35-105 E/l), laktatdehydrogenase på 469 E/l (105-205 E/l) og alaninaminotransferase på 95 E/l (10-45), samt forhøjet D-dimer på 3,6 mg/l (< 0,5 mg/l) og S-hCG på 555 IE/l (< 3). En abdominal ultralydskanning, som blev foretaget på mistanke om kolecystolitiasis viste splenomegali. En efterfølgende computertomografi af abdomen viste en trombe intrahepatisk og i v. mesenterica superior (Figur 1). Man påbegyndte behandling med tinzaparin 10.000 IE × 2 daglig og warfarin; p-pillerne blev seponeret. Pga. det forhøjede S-hCG-niveau blev kvinden henvist til gynækologisk afdeling, hvor man ved ultralydskanning fandt en intrauterin levende graviditet svarende til uge 6. Patienten ønskede abort, og der blev foretaget kirurgisk abort i lokalbedøvelse otte dage efter initiering af den antikoagulerende behandling. International normaliseringsratio (INR) på operationsdagen var 1,9. Indgrebet forløb uden komplikationer. Kvinden blev udskrevet til warfarinbehandling i seks måneder og nærmere trombofiliudredning og genetisk udredning.

DISKUSSION

Tromber i v. mesenterica forekommer sjældent. Risikofaktorer for tromber i v. mesenterica og venøse tromber generelt er bl.a. kirurgi, fraktur, malignitet, koagulationsdefekter, infektion, graviditet, p-piller, immobilitet og overvægt [3, 4]. Tilstanden er associeret med en betydelig mortalitetsrate [3].

Hos patienten i sygehistorien blev trombedannelsen tolket som værende forårsaget af overvægt, rygning, p-piller og hCG-injektioner. Når hCG benyttes i fertilitetsbehandling, indgives det i doser på 5.000-10.000 IE. Ved disse doser er tromboemboli ifølge produktbeskrivelsen en kendt, men sjælden bivirkning. Trombedannelse ses i forbindelse med ovarielt hyperstimulationssyndrom, hvor både østrogen og hCG menes at spille en rolle [5]. Patienten i sygehistorien havde købt sprøjterne færdigblandede, og hCG-dosis var ukendt. Kvinden angav, at hCG-kuren var velkendt og udbredt inden for træningskredse. Hvis man foretager en simpel søgning på Google på »hCG diet« får man da også 23 mio. søgehits, inklusive salgssider, debatfora og film med injektionsinstruktioner. På vores afdeling var vi ikke bekendt med denne slankekur.

Patienten blev gravid trods antikonception. Påbegyndelsen af hCG-injektionerne var midt i første p-pillecyklus. Muligvis har hCG-injektioner i den ukendte dosering medvirket til at ophæve p-pillernes ovulationshæmmende effekt og resulteret i uønsket graviditet.

hCG-injektioner benyttes uden lægelig indblanding ved behandling af overvægt, og man må antage, at der både via internettet og i træningskredse finder en udbredt handel sted. At behandlingen kan have alvorlige bivirkninger, kan ikke udelukkes. Hvorvidt der er øget risiko for trombedannelse ved injektion af hCG i den beskrevne dosering, og hvorvidt hCG kan hæmme p-pillers virkningsmekanisme med øget risiko for graviditet til følge, vides ikke. Kvinden i sygehistorien havde flere mulige årsager til sine venøse tromber.

Der tages skarpt afstand fra, at man injicerer sig med hormon, købt uden for den godkendte lægemiddelindustri, i ukendt dosering og med et dårligt dokumenteret formål.

KORRESPONDANCE: Line Thellesen, Gynækologisk Afdeling, Hillerød Hospital,
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød. E-mail: line.thellesen@regionh.dk.

ANTAGET: 23. januar 2013

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 8. juli 2013

INTERESSEKONFLIKTER:

Summary

Serious complications to a weight loss programme with HCG

A 28-year-old woman presented with abdominal pain. Prior to admission she had injected human chorionic gonadotropin (hCG) intramuscularly as part of a weight loss programme. A computed tomography detected a thrombosis of the superior mesenteric vein and with a gynaecologic scan she was found to be six weeks pregnant despite using oral contraception. Treatment with anticoagulant therapy was started, and a surgical abortion was performed. hCG bought illegal is used as a part of a weight loss program. Whether HCG injected in small amounts is a risk factor of venous thrombosis and whether it is able to reduce the effect of oral contraception is unknown.

Referencer

LITTERATUR

  1. Simeons ATW. The action of chorionic gonadotropin in the obese. Lancet 1954;267:946-7.

  2. Lijesen SGK, Theeuwen I, Assendelft WJJ et al. The effect of human chorionic
    gonadotropin in the treatment of obesity by means of the Simeons therapy: a criteria-based meta-analysis. Br J Clin Pharmacol 1995;40:237-43.

  3. Hassan HA, Raufman JP. Mesenteric venous thrombosis. South Med J 1999;92:558-62.

  4. Moheimani F, Jackson DE. Venous thromboembolism: classification, risk, factors, diagnosis, and management. ISRN Hematol 2011;2011:124610.

  5. Baumann P, Diedrich K. Thromboembolic complications associated with reproductive endocrinologic procedures. Hematol Oncol Clin North Am 2000;14:431-43.