Avancerede medicinske terapier


Rasmus Roost Aabling1, 2, 3, Anne Louise Schacht Revenfeld4* & Maria Rusan3, 5, 6, 7*
Avancerede medicinske terapier er gen-, celle- og vævsbaserede lægemidler.
Feltet for avancerede medicinske terapier er hurtigt voksende og har markant klinisk potentiale, men implementering er forbundet med logistiske og økonomiske barrierer.
En national prioritering og tæt samarbejde mellem relevante aktører er vigtig for implementering i klinisk praksis.
De seneste år har avancerede medicinske terapier – såkaldte advanced therapy medicinal products (ATMP) – medført betydelige fremskridt inden for moderne medicin. Drevet af den teknologiske udvikling og øget forståelse for genetiske og molekylære sygdomsmekanismer har ATMP muliggjort nye behandlingsmuligheder. CAR-T-celleterapi har f.eks. revolutioneret behandlingen af visse hæmatologiske kræftformer, og genterapi har for nylig ført til de første godkendelser af potentielt kurativ behandling for seglcelleanæmi [1] og hæmofili B [2].
CRISPR-baseret geneditering har også ført til potentielt kurativ personaliseret eksperimentel behandling for den sjældne og ofte dødelige stofskiftesygdom karbamylfosfatsyntetasedefektmangel [3].
Denne artikel giver et overblik over ATMP-området med særligt fokus på ATMP godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og diskuterer potentialet og udfordringerne ved implementering i klinisk praksis med henblik på at styrke forståelsen af ATMP i det danske sundhedsvæsen, hvor disse terapier i stigende grad introduceres.
ATMP er lægemidler baseret på gener, celler eller væv, som ofte er målrettet mod den underliggende årsag til sygdommen, der ønskes behandlet. ATMP inddeles af EMA i flere underkategorier, herunder genterapiprodukter (GTMP), somatisk celleterapi-produkter (sCTMP), vævstekniske lægemidler (TEP) og kombinationslægemidler [4].
Det første ATMP blev godkendt i Europa i 2009, og feltet har udviklet sig markant siden. Pr. december 2025 er 22 ATMP godkendt i Europa [5] (Figur 1, Tabel 1) og 45 i USA [6].
Genterapiprodukter
GTMP betegner lægemidler, der indeholder eller består af rekombinante DNA-nukleinsyrer. Behandlingen tilsigter at regulere, erstatte eller ændre en genetisk sekvens. Ofte benyttes virusvektorer til at levere den genetiske information til relevante celler, in vivo eller ex vivo [4]. Kategorien omfatter ikke vacciner såsom mRNA-vacciner.
Kimær antigenreceptor (CAR)-T-celler såsom axicabtagenciloleucel (Yescarta) udgør en autolog celleterapi og klassificeres som GTMP, fordi T-cellerne genetisk modificeres ex vivo til at udtrykke en CAR, så disse genkender et protein på kræftcellerne. For Yescarta gælder det CD19, som findes på B-cellers overflade [7] (Figur 2). Yescarta er EMA-godkendt til behandling af diffust storcellet B-cellelymfom, high-grade B-cellelymfom, primært mediastinalt storcellet B-cellelymfom og follikulært lymfom. CAR-T-behandling adskiller sig fra mere klassiske genterapier såsom voretigen-neparvovec (Luxturna), hvor genetisk materiale leveres direkte til patientens celler in vivo [8]. Voretigen-neparvovec er godkendt til behandling af børn og voksne med synstab grundet arvelig retinal dystrofi forårsaget af biallelliske loss of function-mutationer i retinalt pigmentepitelspecifikt 65 kilodalton-genet RPE65. Lægemidlet er et cDNA for RPE65-proteinet, dvs. den kodende sekvens for proteinet. Når det bliver injiceret i det subretinale rum, bliver det optaget af de retinale pigmentepitelceller, hvori det bliver udtrykt til det normale humane RPE65-protein.
Somatisk celleterapi-produkter
sCTMP omfatter lægemidler med celler eller væv, der er væsentligt manipuleret eller processeret, dog ikke genmodificeret, så deres oprindelige egenskaber ændres eller anvendes til en anden funktion end normalt [4]. Et eksempel er tabelecleucel (Ebvallo) til behandling af Epstein-Barr-virus (EBV)-positiv posttransplantations-lymfoproliferativ sygdom. Denne »off the shelf«-behandling indeholder T-celler fra raske EBV-positive donorer, stimuleret ex vivo med EBV-inficerede B-celler fra samme donorer. Cellerne er grundigt karakteriserede bl.a. i forhold til allogenicitet, så det mest kompatible produkt kan vælges til den enkelte patient [9] (Figur 2).
Vævstekniske lægemidler
TEP ligner somatiske celleterapier. Den væsentligste forskel er deres tiltænkte funktion. Somatiske celleterapier sigter mod forebyggelse, diagnosticering og/eller behandling af sygdomme, mens vævstekniske produkter er beregnet til regeneration. Et eksempel er Holoclar, et EMA-godkendt produkt bestående af ex vivo-ekspanderede autologe hornhindeceller til behandling af moderat-svær limbal stamcellemangel efter fysiske eller kemiske okulære forbrændinger. Celler høstes fra patientens raske limbale væv, dyrkes på en fibrinmembran og implanteres kirurgisk i øjet, hvor de understøtter regeneration af hornhindens overflade (Figur 2) [10].
Kombinerede avancerede medicinske terapier
Kombinerede ATMP består af en af de avancerede terapier nævnt ovenfor, integreret med et eller flere medicinske udstyrskomponenter i én samlet behandlingsenhed [4]. Der er ingen EMA-godkendte lægemidler i denne kategori, men produktet PEC Encap har været under klinisk afprøvning. PEC Encap er udviklet til insulinkrævende diabetes og anvender allogene embryonale stamceller, der ex vivo differentieres til pankreatiske endodermceller. Disse indkapsles i en immunbeskyttende enhed (et medicinsk udstyr), der implanteres subkutant i abdomen, hvor cellerne modnes til insulinproducerende betaceller. Cellerne bidrager dermed til regulering af blodglukoseniveauet og kan potentielt eliminere behovet for eksogen insulinbehandling (Figur 2) [11].
I EU reguleres ATMP under et specialiseret juridisk regelværk, ATMP-forordningen (EF nr. 1394/2007), som foreskriver en centraliseret godkendelsesproces via EMA [12]. Under regelværket er der oprettet en dedikeret komité, Committee for Advanced Therapies (CAT), som vurderer ATMP. CAT er ansvarlig for klassificering af produkterne samt vurdering af kvaliteten, sikkerheden og effektiviteten. Komitéens primære opgave er at udarbejde et udkast til udtalelse, som EMA’s komité for lægemidler til menneskeligt brug, Committee for Medicinal Products for Human Use, bruger til at vurdere lægemidlet med henblik på markedsføringstilladelse. Dernæst afgiver EU-Kommissionen den endelige afgørelse.
Mange ATMP godkendes med betinget markedsføringstilladelse baseret på begrænsede kliniske data, mod at producenten senere leverer supplerende dokumentation for sikkerhed og effekt. En betinget godkendelse kræver positiv benefit-risk-vurdering, mulighed for at fremlægge manglende data inden for en fast tidsramme og adressering af et udækket medicinsk behov. Holoclar blev f.eks. godkendt med den betingelse, at man vil udføre et multinationalt prospektivt open label og ukontrolleret postmarketinginterventionsstudie med henblik på at evaluere effekten og sikkerheden af Holoclar. Studiet skulle gennemføres inden for en seksårige periode [13, 14].
Som for andre lægemidler skal ATMP overholde strenge krav til fremstilling, herunder good manufacturing practice (GMP)-standarder, der er specifikke for avancerede terapier [15]. Derudover skal fuld sporbarhed – fra startmateriale (donor) til administration hos patienten – kunne dokumenteres.
Da det regulatoriske ATMP-landskab er komplekst, tilbyder EMA flere støtteprogrammer til især akademiske udviklere, bl.a. videnskabelig rådgivning til reduceret pris. EU’s rammeværk omfatter også en »hospitalsundtagelse«, som tillader produktion og brug af ikkemarkedsførte produkter på hospitaler til enkelte patienter. I Danmark fortolkes dette som en udleveringstilladelse. Et eksempel er det CD19-rettede CAR-T-produkt ARI-0001 (varnimcabtagene autoleucel), udviklet og produceret på Hospital Clinic of Barcelona, der blev godkendt i Spanien i 2021 til behandling af recidiverende eller refraktær akut lymfoblastær leukæmi hos patienter > 25 år [16].
Medicinrådet vurderer ATMP efter samme principper som andre lægemidler, herunder forholdet mellem dokumenteret effekt og omkostninger. For de første ti ATMP-vurderinger var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 450 dage – fra EMA-godkendelsen til en national anbefaling forelå [17].
Fra januar 2025 gælder en ny EU-forordning (2021/2282), der kræver, at medlemslandene udarbejder fælles kliniske vurderinger af nye lægemidlers relative kliniske effekt i forhold til eksisterende behandlinger. I første omgang omfatter dette kræftlægemidler og ATMP. Formålet er én harmoniseret EU-dækkende klinisk vurdering, så landene ikke længere laver parallelle nationale effektvurderinger. Dette skal reducere dobbeltarbejde, skabe ensartet adgang til nye behandlinger og understøtte hurtigere nationale beslutninger om ibrugtagning og refusion.
ATMP udgør potentielt en betydelig økonomisk udfordring for sundhedsvæsenet (Figur 1), og flere lægemidler er tidligere afvist af Medicinrådet på grund af høje omkostninger og usikkerhed om langtidseffekt [18, 19]. Derfor er der i stigende grad fokus på alternative finansieringsmodeller, der kan understøtte mere bæredygtig ibrugtagning af nye behandlinger [20], herunder f.eks. en effektbaseret ordning, hvor fuld betaling kun sker ved dokumenteret behandlingsrespons.
Klinisk anvendelse af ATMP er driftsmæssigt kompleks og stiller omfattende krav til behandlende afdelinger og sundhedsvæsenet. Det drejer sig ikke alene om håndtering af et nyt lægemiddel, men også om etablering og vedligeholdelse af nye arbejdsgange, specialiseret infrastruktur og robuste kvalitetssystemer samt mange samarbejdsflader på tværs af enheder, hvor også præcis koordinering og timing af de enkelte procestrin er afgørende. Behandling med kommercielle CAR-T-produkter er et illustrativt eksempel. Forløbet involverer mange trin og aktører (Figur 3), og ud over myndigheds- og virksomhedsspecifikke krav bidrager den komplekse patientmonitorering som en væsentlig faktor til implementeringens kompleksitet.
Akademisk point-of-care-fremstilling, hvor ATMP produceres lokalt på sygehuset, diskuteres som supplement til kommercielle produkter [25]. Dette kan reducere ventetid, logistiske risici og potentielt omkostninger, samtidig med at sundhedsvæsenet får en mere aktiv rolle i produktionen. Modellen stiller dog store krav til GMP-faciliteter, uddannelse af kvalificeret personale og investering i infrastruktur. Flere nationale og internationale initiativer er igangsat for at afprøve sådanne modeller.
ATMP-feltet udvikler sig hastigt og rummer stort potentiale for at transformere patientbehandling. Samtidig medfører ATMP komplekse udfordringer inden for bl.a. udvikling, klinisk implementering, regulatoriske krav og økonomi. En vellykket integration vil kræve tæt samarbejde mellem forskellige aktører, herunder det akademiske miljø, sundhedsvæsenet, lægemiddelindustrien og relevante myndigheder. Flere europæiske lande, herunder Danmark, har igangsat nationale strategier for at centralisere ekspertise og håndtere disse udfordringer. Life Science-strategien 2024-2027 har afsat 18,5 mio. kr. til ATMP Danmark for at etablere en central indgang for klinikere, forskere og industri, udarbejde letanvendelige retningslinjer og styrke et sammenhængende nationalt setup for at sikre, at Danmark ikke blot følger udviklingen, men også bidrager aktivt til at forme den globale ATMP-dagsorden.
Brug af kunstig intelligens I udarbejdelsen af manuskriptet har vi anvendt ChatGPT (GPT-5, OpenAI) som et sprogligt støtteværktøj til at forbedre sproglige formuleringer og læsbarhed samt for at generere forslag til kortere sætninger og sammensætning af afsnit.
Korrespondance Rasmus Roost Aabling. E-mail: rasaab@clin.au.dk
* Disse forfattere har bidraget ligeligt
Antaget 17. april 2026
Publiceret på ugeskriftet.dk 24. august 2026
Interessekonflikter RRA oplyser økonomisk støtte fra eller interesse i Gigtforeningen, Steno Diabetes Center Aarhus, Else og Mogens Wedell Wedellsborgs Fond og KID Fonden. ALSR oplyser økonomisk støtte fra eller interesse i Innovationsfonden, Aarhus Universitetshospital, BETA.HEALTH, Bloddonorernes Forskningsfond og Miltenyi Biotec. MR oplyser økonomisk støtte fra eller interesse i Kræftens Bekæmpelse, Novo Nordisk Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Neye-Fonden, Aarhus Universitetshospital, Pfizer, Ipsen og AstraZeneca. Alle forfattere har indsendt ICMJE Form for Disclosure of Potential Conflicts of Interest. Disse er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2026;188:V12251027
doi 10.61409/V12251027
Open Access under Creative Commons License CC BY-NC-ND 4.0
Advanced therapy medicinal products are a rapidly expanding drug class based on genes, cells, and tissues, transforming the treatment of diseases, including haematologic cancers and genetic disorders, such as sickle cell disease and haemophilia. This review highlights that successful clinical implementation requires coordinated national strategies, regulatory support, sustainable funding, robust clinical and production infrastructure, and trained specialised personnel to ensure timely, safe, and equitable patient access.