Skip to main content

Årligt symposium i Danmarks Mikrobiologiske Selskab

Danmarks Mikrobiologiske Selskab.

2. jun. 2014
2 min.

Den 18. november afholdt Danmarks Mikrobiologiske Selskab årskongres. Der var 250 fremmødte, fremvisning af 53 posters samt 12 virksomhedsstande.

Mødet startede med en session omkring »social mikrobiologi«: Marvin Whiteley (Texas, USA),

Sine Lo Svinningsen og Lars Jelsbak fortalte om aktuel forskning inden for mikrobiel interaktion. Svinningsen fortalte om, hvordan bakteriers interne kommunikation kan »udnyttes« af bakteriofager til at vide, hvornår det er hensigtsmæssigt at lysere sin vært.

Jelsbak og Whiteley havde fokus på bakterielle interaktioner og evolution i infektioner.

Ved »One health« fortalte Win van der Hoek fra Holland om erfaringer med Q-feberepidemi i Holland blandt geder. Jørgen Schlundt fortalte om brug af DNA-sekventering til mikrobiologisk identifikation globalt, og Anders Dalgaard fortalte om udfordringer ved brug af vand af lav kvalitet i landbruget.

I »The bacterium as a production organism« gennemgik Morten Sommer, Markus Herrgard og Bjørn Voldborg optimering af bakterier og cellelinjer til effektiv produktion af bioteknologiske produkter. I »Permafrost microbiology« gennemgik Tim Ulrich og Marek Stibal nuværende mikrobiologiske økosystemer i permafrost og deres funktion bl.a. ved karbonmineralisering. Kai Finster fortalte, hvordan undersøgelser af mikroorganismer i permafrost kan bruges til at simulere undersøgelser på Mars.

I »Biodegradation« fortalte Martin von Bergen, Carsten Suhr Jacobsen og Jeppe Lund Nielsen om identifikation af gener involveret i forurenede miljøer.

I »Clinical microbiology« blev metoder til bedre og hurtigere diagnostik fremlagt af Annette Moter, Michael Kemp og Claus Moser.

I »Microscopy« introducerede Mike Hellemann en helt ny højopløsningsmikroskopiteknik til at se på cellestrukturer, og Steffen E. Sørensen fortalte om visualisering og diagnosticering af biofilm i kroniske infektioner.

Ved »ASM online lecture« fortalte James M. Tiedje (Michigan State University) om the many faces of metagenomics via en Skype-forbindelse fra USA efterfulgt af et keynote battle mellem Jim Prosser (University of Aberdeen) og Janet Jansson (Lawrence Berkeley National Lab., California) omkring deres syn på, hvordan high throughput sequencing-forskning skal planlægges og udføres.

Teknologien genererer enorme mængder data, og spørgsmålet er, om eksperimenterne skal designes

til at besvare biologiske spørgsmål, eller de biologiske spørgsmål skal besvares ud fra genererede data.

Dette battle var en forlængelse af et indlæg i Nature om samme emne.

KORRESPONDANCE: Lars Bogø Jensen, Dansk Magisterforening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg. E-mail: lboj@food.dtu.dk; loj@dm.dk

Interessekonflikt: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk