Accidentel tandekstraktion i forbindelse med tonsillektomi

Tonsillektomi hører til blandt de hyppigst udførte operationer i Danmark og på verdensplan. De risici, der er forbundet med operationen, er forholdsvis få med efterblødning og smerter som de hyppigste [1]. Tandskader i forbindelse med tonsillektomi er sjældent forekommende og ses stort set kun, når der er tale om løse mælketænder, kraftigt nedkarierede tænder eller paradentose, der medfører dårlig fiksering af tænderne til alveolen. Endvidere kan der opstå afsprængning af mindre emaljestykker på grund af brugen af metaludstyr i munden [2].

Sygehistorie

En i øvrigt sund seksårig dreng var blevet indstillet til tonsillektomi på grund af recidiverende tonsillitter. Patienten fandtes at have en generelt god tandstatus. Fortænderne 1+1 i overmunden var for nyligt brudt frem på samme tid. Mælketænderne 02+02 var faldet ud, og de blivende tænder 2+2 var endnu ikke brudt frem. Det sikredes, at patienten var relevant anæsteseret, og der blev foretaget mundopspærring med Boyle-Davis mundspærre. Påsætning og åbning af mundspærren foregik uproblematisk og uden afvigelse fra normal brug. Der opnåedes godt indblik til tonsillerne, og tonsillektomien blev begyndt. Fem minutter inde i operationen hoppede Boyle-Davis mundspærren af. Mundhulen inspiceredes for skader; der var en lille eskoriation over tanden +1 men i øvrigt normale forhold. Der blev foretaget fornyet mundopspærring. Inden denne blev færdiggjort, hoppede mundspærren af igen, og de to fortænder blev fundet eksartikulerede, liggende i operationsfeltet. Tænderne blev genplaceret i alveolerne, og en tandlæge blev tilkaldt med henblik på fiksering. Inden tandlægen ankom, blev tonsillektomien gjort færdig med modificeret Boyle-Davis mundspærre med flytbare bøjler, som blev placeret direkte på gingiva, hvor 2+2 endnu ikke var frembrudt og uden at påvirke 1+1. Tandlægen fikserede fortænderne til de øvrige tænder i overmunden. Fiksationen sad i alt i tre uger. Patienten blev set i ambulatoriet fire uger efter operationen. Fortænderne var da fastsiddende, og røntgenbilleder gav indtryk af, at pulpa var begyndt at vokse ud i roden igen.

Diskussion

For at få adgang til tonsillerne foretages i forbindelse med tonsillektomi mundopspærring. Til dette formål findes flere forskellige typer mundspærrer. Den hyppigst benyttede i Danmark er Boyle-Davis mundspærre. Boyle-Davis mundspærre placeres dels på fortænderne i overmunden, og er her foret med en silikoneplade, dels mod tungen, hvorved denne holdes ned mod mundgulvet (Figur 1 ). Der findes andre mundspærrer, for eksempel McIvors mundspærre, der primært anvendes, hvis patienten er uden tænder i overmunden - og altså kun sjældent bruges, når børn tonsillektomeres [2].

Tandfrembrud af blivende tænder fremkommer ved en kraftig remodellering af kæbeknoglen omkring tanden. Først resorberes en eventuelt ovenforsiddende mælketands rod. Herefter sker en resorption af knoglemateriale omkring og over den blivende tand, hvorved der dannes en kanal. Tanden skubbes op gennem kanalen, idet der dannes ny knogle under tanden. Under denne proces er tanden forholdsvist ringe forankret i knoglen, da alveolen er væsentligt større end tandens rod. Efter tanden er brudt fuldt frem, sker der en gradvis indvækst af knogle, således at alveolen opnår sin blivende størrelse nøjagtigt tilpasset tandens rod. Inden denne tilpasning har fundet sted, er tanden derfor mere udsat for eksartikulering ved mekanisk påvirkning [3]. Hvis der samtidig er nabotænder under frembrud, må det forventes, at forankringen af den enkelte tand kan være yderligere forringet.

Blivende tænder, der eksartikuleres, kan normalt replanteres. Succesraten ved replantation er angivet til 20-80% primært afhængigt af, hvor længe tanden har været eksartikuleret, om den er blevet opbevaret i relevant miljø, samt om tanden er beskadiget for eksempel i form af rodfraktur [4, 5]. På længere sigt er der risiko for tandrodsnekrose, rodabsces samt blåmisfarvning som følge af manglede nerve/karforsyning gennem roden [4]. De fleste tidligere eksartikulerede tænder skal rodbehandles inden for en femårsperiode [5].

Ved nyligt frembrudte fortænder med dårlig sidestøtte bør det overvejes at anvende en mundspærre, der ikke støtter på fortænderne.

Nikolaj Bolsing Bak , Alsgade 12, 5. tv., 1764 København V. E-mail: nbb@dadlnet.dk

Antaget: 27. september 2009

Først på Nettet: 25. januar 2010

Interessekonflikter: Ingen