Content area

|
|

Acute coronary syndrome: incidence and prognosis

Forfatter(e)
Læge Kirsten Melgaard Nielsen: Forf.s adresse: Egernvej 9, DK-8660 Skanderborg. E-mail: kirsten melgaard nielsen@as.aaa.dk Forsvaret finder sted den 20. januar 2006, kl. 14.00, Auditorium 1, Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade 2, Århus. Bedømmere: Torsten Toftegaard Nielsen, Gorm Boje Jensen og statistiker Mettte Madsen . Vejledere: Ole Færgeman, Anders Foldspang og Mogens Lytken Larsen .

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, Århus Sygehus, Aarhus Universitet.

Formålet med undersøgelsen var at måle incidens af og sociodemografiske prædiktorer for første episode af akut koronart syndrom (AKS), indeholdende ustabil angina, akut myokardieinfarkt (AMI) og pludselig hjertedød, i en baggrundsbefolkning på 138.290 personer bosiddende i Århus Kommune. Desuden at identificere prognostiske determinanter for død, genindlæggelse og invasive indgreb blandt patienter med incident AKS, som overlevede til indlæggelse.

Patienter og afdøde blev identificeret prospektivt gennem to år fra 2000 til 2002 på afdelinger dækkende Århus Kommune. Data blev indsamlet via patientinterview, journaler, CPR, Danmarks Statistik og fra klinisk 12-måneders followup.

Undersøgelsen viste en 24% højere incidens af AMI i forhold til forventede tal fra Landspatientregisteret. Af 646 AKS-patienter udgjorde ustabil angina 17%, AMI 54% og pludselig død 29%. Vigtigste sociodemografiske prædiktorer for første episode af AKS var alder over 60 år og status som enlig.

Efter første episode af AKS døde 10% inden for det første år. Prædiktorer for død var status som enlig, diabetes mellitus og forandringer i elektrokardiogram i form af højresidigt grenblok, Q-tak eller takykardi. Patienter med klassiske anginøse brystsmerter og ST-elevation havde den bedste prognose. Andelen, der blev genindlagt med AKS, var 19%, 41% fik foretaget ballondilatation og 13% fik foretaget bypass-kirurgi.

For at vurdere tendenser i incidens og prognose af iskæmisk hjertesygdom er en detaljeret monitorering nødvendig. Herved fås også basis for mere rationel ressourcefordeling mellem forebyggelse og behandling.

Reference: 
Ugeskr Læger 2006;168(3):
Blad nummer: 

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar