Skip to main content

ADHD-medicinering og skadelig adfærd

Der mangler fortsat evidens for de længerevarende kliniske effekter af ADHD-medicin, herunder på selvmord, misbrug, ulykker og kriminalitet.

Redigeret af Camilla Dalby Hansen, camilla.dalby.hansen@rsyd.dk

18. sep. 2025
2 min.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der i de seneste år har fået stigende opmærksomhed, og antallet af ADHD-diagnoser er voksende. Med den øgede udbredelse bliver det stadig vigtigere at forstå de mulige konsekvenser af medicinsk behandling, ikke kun i relation til de centrale fysiske og mentale symptomer, men også til bredere uhensigtsmæssig adfærd. Et nyt svensk studie har undersøgt effekterne af ADHD-medicinering på selvmord, misbrug, ulykker og kriminalitet.

Professor, overlæge, Per Hove Thomsen, Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Vi ved fra store, bl.a. også danske, registerundersøgelser, at en ADHD-diagnose er forbundet med en øget risiko for udvikling af misbrug, høj ulykkesfrekvens, risiko for involvering i kriminalitet samt øget selvmordsrisiko. I dette store og velgennemførte, svenske registerstudie, der omfattede knap 150.000 personer diagnosticeret med ADHD i perioden 2007-2018, blev deltagerne opdelt i to grupper: 1) personer, som inden for tre måneder efter at være blevet diagnosticeret med ADHD påbegyndte medikamentel behandling, og 2) personer med en ADHD-diagnose, som ikke var startet i medikamentel behandling efter tre måneder. Sammenligningen af de to grupper viste, at medikamentel behandling i en observationsperiode på to år var forbundet med en signifikant reduktion i risikoen for udvikling af stofmisbrug, involvering i trafikulykker, udvikling af kriminalitet samt suicidal adfærd. Effekten var mest udtalt ved behandling med stimulantia sammenlignet med nonstimulantia. Studiet bidrager med væsentlig viden om langtidseffekten af medicin på centrale udfaldsparametre. Det adskiller sig fra de vanlige randomiserede studier af korttidseffekter, som ofte ekskluderede en række patienter, ved at inkludere patienter fra almindelig klinisk praksis. Den primære begrænsning ved studiet er manglende information om andre psykosociale indsatser for ADHD end den farmakologiske behandling«.

Interessekonflikter PHT har modtaget honorar fra Medice og Takeda for foredrag inden for de seneste tre år.