Skip to main content

Ægteskabet galt i halsen

Foto bringes med patientens families tilladelse.

Line Due Gerner, Niels West & Grethe Samuelsen

23. sep. 2024
2 min.
Foto bringes med patientens families tilladelse.

En 93-årig mand med demens sås på skadestuen grundet nytilkomne halssmerter med debut samme morgen. Patienten fortalte, at han havde noget i halsen, men kunne ikke bidrage yderligere til anamnesen. På skadestuen fandtes patienten upåvirket. Ved fiberlaryngoskopi sås i højresidige sinus piriformis et blankt skinnende fremmedlegeme (A), der havde stor lighed med den vielsesring, der sad på patientens ægtefælles ringfinger. I lokalanalgæsi med lidocainspray og -gel gjordes fjernelse af fremmedlegeme med Magills tang (B) via oral adgang, visuelt vejledt ved fleksibel fiberlaryngoskopi via nares. Efterfølgende fandtes slimhinderne i hypopharynx og endolarynx upåfaldende.

Fremmedlegemer i svælget er en almindelig årsag til skadestuebesøg [1]. Succesfuld fjernelse afhænger af flere faktorer, inklusive placering, materiale, lægens færdigheder og patientens samarbejdsevner [2]. De fleste tilfælde ses hos børn. Hos voksne ses fremmedlegemer hyppigst ved kendt psykiatrisk lidelse eller anden form for kognitiv svækkelse såsom demens, hvorfor der skal være særlig opmærksomhed på denne gruppe patienter, når de henvender sig i sundhedsvæsenet med symptomer på fremmedlegemeindtag [1].

Korrespondance Line Due Gerner. E-mail: linegerner@hotmail.com

Publiceret på ugeskriftet.dk 23. september 2024

Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk

Artikelreference Ugeskr Læger 2024;186:V72043

doi 10.61409/V72043

Open Access under Creative Commons License CC BY-NC-ND 4.0

Referencer

  1. Eisen GM, Baron TH, Dominitz JA et al. Guideline for the management of ingested foreign bodies. Gastrointest Endosc. 2002;55(7):802-6. https://doi.org/10.1016/s0016-5107(02)70407-0
  2. Heim SW, Maughan KL. Foreign bodies in the ear, nose, and throat. Am Fam Physician. 2007;76(8):1185-9