Diagnostik og behandling af multipel sklerose (MS) har ændret sig markant inden for de senere årtier. Formålet med dette canadiske kohortestudie var for en 25-årig periode at undersøge, hvorvidt disse ændringer havde betydning for indlæggelseshyppighed og -årsager for personer med MS sammenholdt med den generelle befolkning.
Der blev indhentet data vedrørende akutte indlæggelser for 5.797 personer med MS samt en matchet kohorte bestående af 28.769 personer uden demyeliniserende sygdom. I 1984 var indlæggelsesraten 35 pr. 100 personår for MS-populationen vs. 10,5 pr. 100 personår for den generelle befolkning (relativ risiko: 3,33 (95% konfidens-interval: 1,67-6,64)). I 1984-2011 faldt indlæggelsesraten med hhv. 75% og 41%; for MS-populationen faldt andelen af MS-relaterede indlæggelser fra 43% til 8%. Potentielt forebyggelige indlæggelser på grund af pneumoni, influenza, urinvejsinfektion og tryksår forekom relativt hyppigere i MS-populationen sammenlignet med den generelle befolkning; det modsatte gjorde sig gældende mht. cancer og kredsløbssygdom.
Professor, centerleder Egon Stenager, Center Sønderjylland/Syddansk Universitet og Neurologisk Klinik, Sygehus Sønderjylland, kommenterer: ”Hyppigheden af MS-relaterede og formodede ikke-MS-relaterede akutte indlæggelser i Canada faldt mere i MS-populationen end i en køns-, alders- og socioøkonomisk matchet kontrolpopulation i perioden 1984-2011. Tilsvarende udvikling er set i ikkepublicerede lokale danske opgørelser over indlæggelser af MS-patienter efter forbedrede ambulante kontrol- og behandlingsmuligheder ved oprettelsen af MS-klinikker i forbindelse med introduktionen af sygdomsmodificerende behandlinger i 1996. Både i behandling og forskning er der nu fokus på progressiv MS og komorbiditet med henblik på forebyggelse, diagnostik og behandling ambulant i forventning om yderligere at minimere behovet for indlæggelser af MS-patienter”.
Marrie RA, Elliott L, Marriott J et al. Dramatically changing rates and reasons for hospitalization in multiple sclerosis. Neurology 2014;83:929-37.
Interessekonflikter: ingen