Affektregulering og psykopatologi hos kvinder med borderline-personlighedsforstyrrelse

Indledning

Centralt for patienter med DSM-IV-diagnosen borderline-personlighedsforstyrrelse (BPD) er et gennemgribende mønster, der er præget af problematisk impulsregulering samt ustabilitet i interpersonelle forhold, selvbillede og affekt.

Dysreguleringen af følelser og impulser hos patienter med BPD kan måles pålideligt med flere forskellige spørgeskemaer og ratingskalaer. Dog er på-lideligheden af de danske oversættelser af disse testinstrumenter ikke blevet grundigt undersøgt, hvilket er nødvendigt for at kunne vurdere deres kliniske og forskningsmæssige brugbarhed.

Formålet med dette studie var at undersøge pålideligheden af oversatte ratingskalaer for affektive aspekter af sygdomsbilledet ved BPD samt at undersøge sammenhængen mellem generel psykopatologi og affektiv dysregulering. Hovedhypotesen var, at sammenlignet med raske kontrolpersoner vil der være udtalt dysregulering af følelser og impulser hos patienter med BPD, og at disse resultater ville stemme overens med tidligere undersøgelser, hvor de originale udgaver er blevet anvendt.

Materiale og metoder

Patienter med BPD blev sammenlignet med en rask kontrolgruppe på evnen til affektregulering. Patientpopulationen, 29 kvinder i alderen 18-40 år, som opfyldte DSM-IV's diagnostiske kriterier for BPD, blev rekrutteret fra psykiatriske behandlingssteder i Region Sjælland og den danske Borderlineforeningen. Eksklusionskriterier var svær somatisk lidelse, svær psykiatrisk komorbiditet og manglende danskkundskaber. Kontrolgruppen bestod af 29 raske køns- og aldersmatchede personer. Der gjaldt samme eksklusionskriterier som for de øvrige undersøgelsesdeltagere. Endvidere medførte psykisk sygdom hos kontrolperson og førstegradsslægtninge eksklusion.

Alle deltagere gennemgik det samme undersøgelsesprogram med interview og spørgeskemaer. Dette inkluderede udredning for psykopatologi, symptomdimensioner og affektregulering. De anvendte mål til undersøgelse af affektregulering var Affective Lability Scale (ALS), Barratt Impulsiveness Scale - 11 (BIS-11), Buss-Perry Aggression Questionnaire (BPAQ) og Toronto Alexithymia Scale 20 (TAS-20).

Resultater

Vores resultater viste, at sammenlignet med raske kontrolpersoner havde kvinder med BPD signifikant psykopatologi og rapporterede en signifikant højere grad af affektiv dysregulering på alle mål undtagen på delskalen verbal aggression i BPAQ. Vores resultater bekræftede pålideligheden af de psykometriske egenskaber ved de danske udgaver af mål for affektregulering. Således var der for patienterne god pålidelighed for næsten alle inkluderede mål undtagen for nogle få delskalaer. Dog var der for de raske kontrolpersoner tale om, at kun omkring halvdelen af alle mål viste god pålidelighed (dvs. havde en koefficient på over 0,7), hvilket indikerer, at spørgeskemaerne primært er beregnet til undersøgelse af patienter. Det samme indikeres ud fra beregninger af effektstørrelser.

Konklusion

Kvinder med BPD udviser signifikant høj grad af affektiv labilitet, impulsivitet, aggression og aleksitymi. De forskellige spørgeskemaer anvendt til at måle affektiv dysregulering hos patienter har gode psykometriske egenskaber. Den normative referenceramme, som vores resultater indikerer, gør dem brugbare i klinisk praksis.

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2012;59(12):A4521.