Afkrydsningsskemaer til enkelttilskud - med indbyggede kriterier

Lægen kan nu anvende skemaer med fortrykt tekst til at søge om enkelttilskud til fem af de hyppigst ansøgte (typer af) lægemidler. Medicintilskudsnævnets kriterier for tilskud til lægemidlerne er integreret i skemaerne, som kan udfyldes ved afkrydsning og/eller angivelse af specifikke oplysninger. Der er foreløbig udarbejdet afkrydsningsskemaer for følgende lægemidler: Aricept, Exelon og Reminyl, Plavix, Elidel, Protopic og lipidsænkende lægemidler Bortset fra den fortrykte tekst i skemaets rubrik 7, jf. Fig. 1, er skemaerne identiske med de nuværende skemaer til ansøgning om enkelttilskud. Det er fortsat muligt i det enkelte skema at skrive en individuel begrundelse eller supplerende relevante oplysninger.

Kriterierne for enkelttilskud til de fem (typer af) lægemidler er uændrede, men skemaerne er søgt udformet, så de tager højde for de særlige forhold vedrørende det enkelte lægemiddel, som har vist sig ofte at rumme muligheder for fejl og mangler i ansøgningen.

De nye skemaer til afkrydsning og udfyldning er tænkt som en administrativ forbedring og en lettelse for lægen med det formål at sikre en hurtigere - og oftere positiv - afgørelse for patienten, så antallet af genansøgninger begrænses.

Skemaerne distribueres på samme måde som de øvrige skemaer til individuelle tilskud, hvilket vil sige at de findes på DADLNET, foruden at de er sendt til leverandørerne af edb-systemer til sundhedssektoren. I den elektroniske Medicinfortegnelse vil der blive tilføjet et link, der giver sammenhæng mellem enkelttilskudsskemaer og lægemidler. Ske- maerne kan også rekvireres elektronisk, på diskette og i papirudgave hos Lægemiddelstyrelsen på tlf. 44 88 91 11 eller e-mail dkma@dkma.dk

De nuværende ansøgningsskemaer med den blanke rubrik 7 skal fortsat anvendes til ansøgning for alle andre lægemidler, der ikke har generelt tilskud, og kan også fortsat anvendes til ovennævnte lægemidler.

Baggrund

Enkelttilskudsordningen er undertiden blevet kritiseret for at være et besværligt, bureaukratisk element i den daglige kliniske praksis. Men de fleste nye lægemidler er dyre, og nogle har kun en marginal effekt, eller de skal kun anvendes af en lille del af patienterne. Det er derfor nødvendigt, at enkelttilskudsordningen understøtter rationel farmakoterapi og dermed rationel anvendelse af de offentlige midler. Som en konsekvens af dette har Lægemiddelstyrelsen valgt at gøre ordningen mere operationel, ved at kriterierne for enkelttilskud er umiddelbart tilgængelige i ansøgningsøjeblikket.

Hensigten med skemaerne er primært at lette ansøgningsproceduren for ansøgeren ved at integrere eller anføre kriterierne, så det er tydeligt, hvilke oplysninger der er relevante for ansøgningen. Dette skulle reducere korrespondancen mellem ansøgeren og styrelsen om manglende oplysninger mv. og dermed reducere sagsbehandlingstiden til gavn for patienten. Når patienten opfylder kriterierne, er der ikke behov for yderligere oplysninger. Som hovedregel skal der derfor heller ikke medsendes bilag, medmindre det fremgår direkte af teksten. Lægemiddelstyrelsen lægger vægt på, at sagsbehandlingen fortsat er individuel, og at der derfor naturligvis fortsat i enkelte tilfælde kan opnås tilskud, selv om patienten ikke er omfattet af kriterierne, forudsat at der er andre tungtvejende grunde til at behandle patienten med netop dette lægemiddel.

Hvilke lægemidler

Der kan principielt søges enkelttilskud for alle lægemidler, som ikke har generelt tilskud. For de lægemidler, der oftest søges tilskud til, har Medicintilskudsnævnet anbefalet og Lægemiddelstyrelsen fastsat og udmeldt kriterier, der som hovedregel skal opfyldes, for at der kan gives tilskud. Fastsættelsen af kriterier har det dobbelte formål, at ansøgeren vejledes i, hvornår det kan være relevant at søge, og Lægemiddelstyrelsen får en administrativ linje i sin vurdering af ansøgningerne og dermed en ensartet sagsbehandling. Tilskudskriterierne for en række af de hyppigst ansøgte lægemidler kan ses på www.medicintilskud.dk og i Medicinfortegnelsen under de enkelte lægemidler.

Når Lægemiddelstyrelsen har valgt at lave afkrydsningsskemaer i netop disse fem tilfælde, skyldes det primært, at der meget ofte søges enkelttilskud til disse lægemidler, og at de fleste af ansøgningerne imødekommes. Dernæst er der lagt vægt på, at der for disse lægemidler er fastlagt veldefinerede kriterier, og at kriterierne kan præsenteres i en form, der er velegnet til at krydse af eller udfylde. Der findes andre lægemidler, der opfylder de samme kriterier, og flere afkrydsningsskemaer kan derfor tænkes at følge efter, bl.a. baseret på de erfaringer, styrelsen indsamler.

Ikke behandlingsvejledning

Det skal understreges, at kriterierne for enkelttilskud ikke må udlægges som en behandlingsvejledning. Det er lægens beslutning i samråd med patienten, om denne skal sættes i behandling med et givet lægemiddel - også selv om patienten er omfattet af kriterierne for enkelttilskud til dette lægemiddel. Derfor kan der også bevilges tilskud til patienter, der ikke er omfattet af de fastlagte kriterier, når der i øvrigt er en lægefaglig begrundelse for behandlingen. Det er Sundhedsstyrelsen, Institut for Rationel Farmakoterapi, de videnskabelige selskaber m.fl., der udgiver behandlingsvejledninger, mens Lægemiddelstyrelsen alene angiver en ramme, inden for hvilken der kan forventes givet enkelttilskud til et givet lægemiddel.

Næste skridt

På baggrund af de indsamlede erfaringer og ved ændringer i tilskudskriterierne vil skemaerne blive justeret, og derudover forventer Lægemiddelstyrelsen i samarbejde med Medicintilskudsnævnet at udarbejde skemaer for andre lægemidler, hvor det viser sig relevant. Selve ansøgningsproceduren er uændret i forhold til den eksisterende, men det forventes, at der inden for et par år, når et system med digital signatur er etableret, vil blive mulighed for også at fremsende skemaerne elektronisk til Lægemiddelstyrelsen og dermed markant lette ansøgningsproceduren.