AI-manipuleret sygdomsdokumentation som led i medicinsk børnemishandling

Medicinsk børnemishandling (MCA), tidligere Münchhausens syndrom by proxy, omfatter en særlig type børnemishandling, hvor en omsorgsperson fabrikerer eller inducerer sygdomssymptomer hos et barn, hvilket fører til unødig udredning og behandling [1]. Incidensen anslås til 0,5-2 pr. 100.000 børn, men der vurderes at være et betydeligt mørketal [2]. 

Omsorgspersonen er oftest barnets mor (97,6%), en stor andel har en sundhedsfaglig baggrund (45,6%) og psykopatologi i form af psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelser eller misbrugsproblematik (95,4%) [3].  MCA er en vanskelig diagnose grundet sine usædvanlige kliniske præsentationer.  Anfaldslidelser er alment kendte og har et bredt spektrum af kliniske præsentationer, hvilket gør dem lettere at simulere, og de anslås at udgøre op mod 42% af alle MCA-tilfælde [4].

Kunstig intelligens (AI) har de seneste år gennemgået en hastig udvikling i både kvalitet og udbredelse, og værktøjer til redigering og generering af billed- og videomateriale er blevet bredt tilgængelige [5]. Her bringes en kasuistik, hvor AI-videomanipulation blev brugt i en sag om medicinsk børnemishandling. 

Sygehistorie

En toårig dreng blev set i pædiatrisk modtagelse efter et afebrilt krampeanfald. Anfaldet blev beskrevet som tonisk-klonisk med øjendrejning og af 30 sekunders varighed. Tre dage forinden var drengen faldet i vuggestuen, men var efterfølgende upåvirket.  På baggrund af anamnesen og en upåfaldende objektiv undersøgelse blev barnet udskrevet »obs epilepsi« med p.n. diazepam og tid til ambulant eeg.

Moderen henvendte sig næste dag grundet yderligere to anfald. Et af anfaldene varede i fire minutter, hvorfor hun havde administreret diazepam rektalt.

Barnet blev indlagt til observation grundet tre krampetilfælde inden for et døgn. Under indlæggelsen blev der udført eeg, CT af cerebrum samt en bred blodprøvescreening, som alle var normale.

Moderen rapporterede under indlæggelsen fortsat to daglige anfald. Ved personalets ankomst til stuen var anfaldene altid overstået, og barnet fremstod upåvirket og uden postiktale symptomer. Moderen blev opfordret til at filme anfaldene. Hun viste senere tre videooptagelser, som hun dog ikke kunne præsentere umiddelbart efter anfaldene.

Ved gennemgang af optagelserne opstod mistanke om AI-manipulation.  De tre videooptagelser var af 5-12 sekunders varighed.  I den første video fremstod barnets ansigt manipuleret med forstørrede øjne, sammensmeltede fortænder og en kendt hudafskrabning, der i videoen var et hul i huden.  Den anden optagelse viste barnet falde fra stående stilling i et unaturligt faldmønster, mens den tredje video viste barnet siddende i en stol med grove ryk i ekstremiteterne, hvor en ske pludseligt dukkede op midt i optagelsen.  Alle optagelserne imiterede kramper men fremstod ikke epilepsisuspekte.

På mistanke om MCA blev sagen konfereret med en socialpædiatrisk overlæge. Der blev foretaget mundtlig og skriftlig underretning til kommunen, og forældrene blev indkaldt til akut møde. Ved konfrontation med mistanken om påført sygdom erkendte moderen at have produceret AI-manipulerede videoer for at dokumentere anfald, der ikke havde fundet sted. Moderen var diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose og havde delvist færdiggjort en sundhedsfaglig uddannelse.

Barnets epilepsidiagnose blev afkræftet og diagnosen ændret til medicinsk børnemishandling. Efterfølgende blev der foretaget retsmedicinsk hårstråsanalyse, som viste yderligere medicineksponering. Forældrene blev skilt, og faderen fik tildelt eneforældremyndighed. 

Diskussion 

Ved klinisk mistanke om MCA er sundhedspersonale jf. Barnets Lov underlagt skærpet underretningspligt. Den videre håndtering af sagen foregår kommunalt, eventuelt i samarbejde med politi og retsmedicinske myndigheder. 

Kasuistikken illustrerer, hvordan AI-værktøjer kan generere overbevisende, men falsk sygdomsdokumentation. Dette kræver øget klinisk årvågenhed.  Teknologien i dag har forsat begrænsninger, som bør skærpe mistanken om AI-manipulation (Figur 1), såsom begrænsninger i videoens længde, tekniske artefakter og visuel inkonsistens særligt ved fysiske interaktioner [5]. 

Brug af AI-manipulation er ikke tidligere beskrevet i relation til MCA eller Münchhausens syndrom, men det må forventes at blive en voksende udfordring, i takt med at teknologien bliver mere realistisk og tilgængelig.